10 vigtigste ting at vide om pesach

Den jødiske påske pesach er en af de største jødiske højtider. Men hvad fejrer jøderne med denne højtid? Og hvordan forbereder man sig til de store festdage? Få overblik over pesachs historie, traditioner og symbolske måltider her

1. Påskefortællingen

I 2. Mosebog kap. 12 fortælles om den jødiske påskes indstiftelse ved udgangen fra Egypten. Navnet pesach tydes som forbigang eller skånsel, nemlig som hentydning til, at dødsenglen gik forbi israelitternes huse i den nat, da Egyptens førstefødte drenge omkom.

Dette skræmte kong Farao så meget, at han lod israelitterne forlade deres fangenskab i Egypten. Gennem befrielsen fra Egypten indfriede Gud de løfter, som han havde givet folkets stamfædre, Abraham, Isak og Jakob.

Gud førte israelitterne gennem ørkenen, gav dem sin lov, smedede dem sammen til et folk og førte dem det til det land, som han havde lovet dem. Jødernes tilblivelse som folk er således festens indhold.

2. Forberedelse til pesach

Ingen anden jødisk fest griber så stærkt ind i den daglige tilværelse som pesach. I tiden op til festdagene gøres huset eller lejligheden hovedrent. Det drejer sig dog ikke bare om en praktisk forårsrengøring, men også om at fjerne ethvert spor af noget syrnet. Det vil sige, at intet mel, intet gæret brød, må findes inden for det jødiske hjems vægge.

Alle de køkkenredskaber, der ikke bruges til pesach, sættes til side. Alle de vante ting til måltiderne udskiftes med dem, der kun bruges til denne ene gang om året. Huset skal være rent også i en dybere religiøs mening. Fordi denne fest hører sammen med følelsen af friskhed og fornyelse. Og så skal er købes ind helst i autoriserede butikker. Det drejer sig om Matzot-brødet, det usyrede brød, lammet hos den jødiske slagter og vinen. Dermed er alt klar til pesachs begyndelse den 14. i den jødiske måned, der hedder Nisan.

3. De usyrede brøds fest

Pesach kaldes også de usyrede brøds fest. I de otte dage, som festen i alt varer, må der ikke spises noget syret eller gæret brød. Derimod skal man spise matzot, det vil sige ugæret brød. Brødet består af mel og vand. Det er fremstillet med stor omhu og har form som et tyndt fladbrød. Det skal minde om udgangen af Egypten, hvor israelitterne af Gud fik bud om i al hast at bage brød aftenen før udfrielsen til brug i de næste dages flugt ud i ørkenen.

Ved festaftenen spises det til det ét år gamle lam, som er festens hovedret. Og til de øvrige dage i festugen skal er været så meget matzot-brød, at man kan bespise ankomne gæster, sultne og nødlidende. Kun de to første og de to sidste af de otte dage er rigtige helligdage, idet der må arbejdes i de fire mellemliggende dage.

4. Den første aften til pesach

Pesach-festens første aften er en fredag aften, den store påskesabbat. Den er årets højdepunkt i den jødiske familie. Omkring det festligt dækkede bord sidder familien og gerne flere gæster. Denne aften har sin egen seder eller fastlagte program. I centrum står påskemåltidet.

Før og efter læses der tekster, som er samlet i en lille bog, der hedder Haggadah, hvilket betyder fortælling. Denne bog indeholder selve fortællingen fra 2. Mosebog og udgangen af Egypten, men også kommentarer til fortællingen og Davids salmer og andre sange samt de bønner, der hører til denne aften

5. Påskefadet

Ved fejringen af påskefesten i hjemmet hører et sederfad. Dette fad står gerne på et stativ med tre hylder, hvorpå der ligger tre matzot-brød. På fadets kant er der en billedrække, der fortæller om de ti plager, hvormed Gud ramte Egypten for at få Farao til at give slip på israelitterne, så de kunne drage bort fra landet. Ind imellem billederne på de ti plager står der nogle spørgsmål, som skal udløse fortællingen om udvandringen. På fadet står der seks skåle gerne med et billede af, hvad der skal være i skålen. I fadets inderste kreds har vi så planen for måltidets forløb

6. Påskemåltidet

De seks skåle på sederfadet angiver påskemåltidets indhold. Der er en skål med æg, der symboliserer håb og nyt liv. Dernæst følger en skål med persille. Så følger en skål med saltvand, der skal minde om de tårer, som israelitterne græd under deres lidelser i Egypten. Skålen med bitre urter fortæller om slaveriets hårde tid.

Så er der en skål med en velsmagende frugtmos, charoset, som er en blanding af hakkede mandler eller nødder og andre frugter, kanel og vin. Ved sit udseende ligner denne frugtmos det ler, som israelitterne måtte arbejde med for at skabe de store bygningsværker til Farao. Endelig er der en skål, hvori der lægges et stykke stegt lam for at minde om det lam, man slagtede før udfrielsen fra Egypten og hvis blod man smurte på dørstolperne, så Guds engel kunne se, at huset tilhørte en israelitisk familie og gå forbi.

7. Pesach er en særlig begivenhed

Det er som regel familiens yngste medlem, der indleder oplæsningen af påske-haggadahen med spørgsmålet: Hvorfor er denne aften anderledes end alle andre aftener? Og husfaderen svarer så gerne med at berette om påskens begivenheder i tilslutning til 5. Mosebog kapitel 26: "En omflakkende aramæer var min fader; med få folk drog han ned til Egypten, hvor han boede som fremmed, og dér blev han til et stort, mægtigt og talrigt folk. Men egypterne mishandlede og plagede os og pålagde os hårdt trællearbejde.

Da råbte vi til Herren, vore fædres Gud, og Herren hørte vores røst. Med denne fest vil man bevare forbindelsen mellem fortid og nutid og levendegøre Israels fortid for den generation, der skal bygge den jødiske fremtid op.

8. Pesach-festens forløb

I løbet af måltidet forklarer husfaderens i øvrigt betydningen af de ting, der ligger på sederfadet. Men alle ved bordet er også aktive i sang, spørgsmål og svar.

Forløbet er i hovedtræk følgende:

Festen begynder med husfaderens velsignelse over festen. Første glas vin tøm­mes. Forretten sættes på bordet (grønsager, bitre urter). An­det glas fyldes. Familiens yngste (søn) spørger: "Hvorfor er denne aften anderledes end alle andre aftener?" Husfaderen svarer med fortællingen om udfrielsen af Egypten. De første Davidssalmer synges.
An­det glas med vin drikkes.

Hovedmåltidet indtages. Det begynder med husfaderens velsignelse over matzot-brødet: "Priset være du, Herre vor Gud, verdens konge, som lader brødet fremgå af jorden". Han bryder brødet i stykker og uddeler det til deltagerne.

Derefter indtages påskelammet, det ugærede brød, de bitre urter og frugtmosen. Tredje glas vin drikkes. Det kaldes "velsignel­sens bæger".

Måltidet slutter med nogle Davidssalmer og man drikker det fjerde og sidste glas vin

9. Elias' komme

Ved festbordet er der dækket op med en kuvert ekstra, og her står der et stort vinglas til forskel fra de små ved de øvrige kuverter. Vinglasset er fyldt op og den usynlige eller rettere ventede gæst, profeten Elias. Om denne profet siges det, at han skal komme med budskabet om den endelige befrielse. Midt i haggadah-oplæsningen lukkes husets eller lejlighedens dør op, og man venter spændt på profetens komme.

10. Valfart til Jerusalem

Pesach hører til de tre såkaldte valfartsfester. De to andre er pinsen, også kaldet shavuot og løvhyttefesten, sukkot. Alle tre fester er høstfester for henholdsvis byghøsten, hvedehøsten og høsten af frugt.

Så længe templet i Jerusalem bestod, er man i forbindelse med disse fester rejst til Jerusalem med afgiften af høsten til templet. Det har i templets tid været påskefesten, som tiltrak langt de fleste jøder. Og i forbindelse med ofringerne i templet har man holdt påskemåltid i private hjem.

Påskefesten som en familiefest har så yderligere fået betydning efter templets ødelæggelse og jødernes udvandring til Europa og senere til den øvrige verden. Påskemåltidet slutter derfor med ønsket: Næste år i Jerusalem.