VM i Brasilien: Når faste og fodbold ramler sammen

Ramadanen er en af islams fem søjler, og i år ramler fasteperioden sammen med VM-slutspillet i Brasilien. Det stiller de muslimske stjerner i et dilemma, men ramadan og VM kan godt kombineres, påpeger eksperter

Den 28. juni spilles den første VM-ottendedelsfinale. Samme dag begynder den muslimske ramadan, hvor det ikke er tilladt for praktiserende muslimer at spise, drikke eller dyrke sex fra før solopgang til efter solnedgang.

Ramadanen er en af islams fem søjler, som udgør fundamentet i den muslimske tro, og som enhver troende muslim er forpligtet til at følge. 

Blandt de muslimske VM-profiler, som er gået videre med deres land til slutspillet, hører franske Karim Benzema, Mahmadou Sakho og Moussa Sissoko, Tysklands Mesut Özil og Sami Khedira og de belgiske spillere Marouane Fellaini og Mousa Dembélé. Derudover har Algeriet, hvor islam er den officielle religion, for første gang kvalificeret sig til ottendedelsfinalerne, hvor de skal møde Tyskland.

Det betyder, at spillerne skal spille nogle af deres livs vigtigste kampe i bagende sol i Brasilien, hvor temperaturerne ofte ligger omkring 30 grader og luftfugtigheden er tung. Men kan det overhovedet lade sig gøre rent fysiologisk at kombinere langvarig faste og deltage i VM i fodbold?

Det amerikanske tidsskrift The Economist henviser til en rapport fra 2009, som har undersøgt, hvordan faste under ramadanen indvirker på elitesportsudøveres præstationer.

Rapporten fra tidsskriftet International Journal of Sports Physiology råder mere specifikt muslimske fodboldspillere til at drikke masser af væske før daggry, og eftersom faste også kan indvirke på søvnmønstret, vejleder rapporten spillerne til at tage en middagslur i stedet for at træne i middagssolen. Hvis de skridt efterleves, tyder de fleste studier på, at sportsudøvernes præstation ikke rammes af fasten, selvom flere spillere dog kan føle træthed og humørsvingninger under ramadanen som følge af dehydrering, skriver The Economist.

Generelt findes der ikke meget litteratur omkring effekten af faste i forbindelse med ramadanen og eliteudøvere, siger Majke Jørgensen, som er sportsdiætist for Team Danmark:

”Der er ikke evidens for, at eliteudøveres metabolisme (stofskifte, red.) eller præstation påvirkes markant under ramadanen, men der mangler dog studier, som undersøger betydningen ved udholdenhedsprægede sportsgrene og konkurrencer af længere varighed, hvor der sandsynligvis kunne være en negativ effekt på præstationsevnen,” siger hun.

”Derudover er dehydrering og lave glykogendepoter (når musklerne løber tør for energi, og man rammer ”muren”, red.) de primære udfordringer i forbindelse med faste og elitesport. Hvor stor en betydning, disse parametre spiller, afhænger blandt andet af sportsgrenens karakter. Men eliteatleter, der faster under ramadanen, vil typisk have mange års erfaring og et godt kendskab til, hvad deres krop kan klare.”

Ud over konkurrencens varighed er der er også individuelle variationer fra atlet til atlet. Fasten kan blandt andet have betydning for atletens søvnmønster og søvnkvalitet, og det har for eksempel stor betydning for restitutionsevnen, påpeger Majke Jørgensen. 

Derfor går nogle spillere på kompromis. Den tidligere franske landsholdsspiller Nicolas Anelka, som konverterede til islam i 2004, har ifølge den engelske avis The Independent udtalt, at han forsøgte at overholde ramadanen i begyndelsen, men indså, ”at jeg tit blev skadet lige efter ramadanen, så jeg overholder den ikke så striks længere”.

Den marokkanske landsholdsspiller Marouane Chamakh, der til daglig spiller i Crystal Palace i den den engelske Premier League, koordinerer faste og karriere. Han har udtalt, at "jeg har ikke noget problem med at faste under ramadanen, det bliver normalt. Dagen før en kamp og på selve kampdagen faster jeg ikke, men jeg indhenter de dage senere." 

Ramadanen skal principielt følges af alle troende muslimer. Der findes dog undtagelser. Blandt disse er børn, ældre og syge. Men under særlige omstændigheder kan fasten dog udskydes af raske. Det gælder under eksempelvis graviditet, rejser eller for sportsudøvere. Derfor kan VM-spillerne godt vente med deres faste til senere.

Men for en spiller som Mesut Özil kan det være vanskeligt at presse en måneds faste ind. Hvis Tyskland skulle gå hele vejen til VM-finalen, som spilles den 13. juli, er der kun lige godt en måned til, at han skal være klar til sæsonpremieren i den engelske Premier League for sin klub Arsenal den 16. august.

Özil har dog også tidligere udtalt, at karrierens intensitet går ud over hans trospraksis:

”På grund at mit job kan jeg ikke følge ramadanen ordentligt. Jeg gør det kun de få dage, hvor jeg kan, kun når jeg har en fridag. Men ud over det, er det umuligt, fordi man bliver nødt til at spise og drikke meget for at holde sig på toppen,” har han sagt til goal.com.

Gitte Dreyer, som er direktør for Diætisthuset, der vejleder eliteudøvere i sportsernæring, peger på, at spillerne under VM har en fordel, fordi de ikke skal spille kamp hver eneste dag. 

”Hvis en spiller vælger at følge ramadanen under VM, så skal han planlægge sin kost nøjsomt og sørge for at træne lettere og få sine depoter godt fyldt op med kulhydrater mellem kampene, og når ramadanen tillader det,” siger hun.

I juli i Rio de Janeiro, hvor VM-finalen skal spilles den 13. juli, betyder det, at kosten skal indtages før klokken halv syv om morgenen og efter halv seks om aftenen. Når de spiser, skal de sikre sig, at de indtager masser af kulhydrater, fordi de forbrændes langsomt. 

Kosten er imidlertid heller ikke det største problem. Det er kombinationen af varmen og høj luftfugtighed og det, at spillerne ikke må indtage væske i løbet af dagstimerne under ramadanen, siger hun:

”Hvis en spiller vejer 80 kilo, så mister han typisk 10 procent af sin præstationsevne ved én procents dehydrering. For en spiller på 80 kilo er det 0,8 liter vand, og det ryger hurtigt i 30 graders varme i Brasilien, så der skal man passe rigtigt på.”

Selvom langvarig faste og elitesport er en prøvelse, så udelukker de dog ikke hinanden. Hos Diætisthuset har de flere muslimske idrætsfolk, som insisterer på at faste, selvom de udøver sport på eliteplan, siger Gitte Dreyer:

”Så må vi må tage forholdsregler, for de kan ikke præstere optimalt og kæmpe på samme niveau, som hvis de ikke fastede. Men så er der andre faktorer såsom vindermentalitet, som spiller ind. Vi har elitesportsfolk, som vælger at kæmpe på de vilkår, selvom de er bagud fysisk allerede, når konkurrencen starter.”