Jøder og jødedom i Danmark under 2. verdenskrig

Den 1. oktober 1943 indledte den tyske besættelsesmagt en aktion for at fange og deportere de danske jøder ...

Den 1. oktober 1943 indledte den tyske besættelsesmagt en aktion for at fange og deportere de danske jøder til nazistiske koncentrationslejre. De danske jøder var blevet advaret om den forestående operation, og de fleste af de 8.000 jøder blev reddet i sikkerhed i det neutrale Sverige. Redningen af jøderne i 1943 fandt sted med en kollektiv indsats af tusindvis af danskere, som hjalp med at skjule flygtningene eller bringe dem til Sverige. På billedet ses en mindeplade til ære for den danske modstandsbevægelses hjælp til jøderne ved det israelske Holocaust-museum Yad Vashem i Jerusalem. Foto: Michel Jørgensen

Mens de fleste jødiske børn fulgte med deres forældre i eksil i Sverige, valgte et mindretal at overlade deres børn til plejefamilier i Danmark, blandt andet fordi de fandt flugten over Øresund farlig

For lidt mere end 70 år siden, den 1. oktober 1943, indledte den tyske besættelsesmagt en aktion for at fange og deportere de danske jøder til nazistiske koncentrationslejre.

I dagene før den tyske aktion var de danske jøder blevet advaret om operationen, og størstedelen af de 8.000 jøder i Danmark ventede skjult hos danske ikke-jøder på at blive sejlet i sikkerhed i det neutrale Sverige.

Redningen af de danske jøder betød, at det jødiske samfund i Danmark overlevede næsten intakt. De danske jøder kunne derfor efter Tysklands nederlag i maj 1945 vende tilbage og genetablere det jødiske samfund i Danmark.

LÆS OGSÅ:Overrabbiner: Jøder i Danmark har aldrig følt sig fremmede

Tilværelsen indtil 1943
Indtil den danske regering den 29. august 1943 ophørte med at fungere, kunne de danske jøder leve en tilværelse som andre danske borgere. De jødiske religiøse og kulturelle foreninger kunne fortsætte deres virke, indtil jøde-aktionen i 1943 satte en stopper for aktiviteterne.

I tiden frem mod jøde-aktionen i oktober 1943 var der dog nervøsitet i det jødiske samfund over besættelsen og de nazistiske planer for de danske jøder.

Det jødiske samfund
Da tyskerne besatte Danmark den 9. april 1940, levede der omkring 8.000 jøder i landet, størstedelen boede i København. Jøderne i Danmark var sammensat af grupperinger med forskellige baggrunde og opfattelser af jødedommen.

Det jødiske samfund under anden verdenskrig bestod af familier, som kunne følge deres historie i Danmark århundreder tilbage samt en gruppe på omtrent 3.000 russiske jøder, der var ankommet ved 1900-tallets begyndelse. Herudover var der den 9. april 1940 1.500 tyske jøder på flugt fra de nazistiske magthavere i Tyskland.

Det Mosaiske Troessamfund
Det ortodokse Mosaiske Troessamfund var under anden verdenskrig den største jødiske menighed i Danmark. Trossamfundet sporer sin historie tilbage til 1684, hvor den kongelige hofjuveler Meyer Goldschmidt fik tilladelse til at holde jødisk gudstjeneste i sit hus.

Den jødiske menighed bestod, indtil russiske jøder begyndte at ankomme til Danmark i starten af 1900-tallet, af gamle dansk-jødiske slægter, som betragtede sig selv som danske borgere af jødisk tro. En opfattelse, som generelt blev delt af det omgivende danske samfund. Det Mosaiske Troessamfunds centrum var synagogen, som siden 1833 har ligget i Krystalgade i København.

Machsike Hadas den ultra-ortodokse menighed
Udover Det Mosaiske Troessamfund befandt der sig i København endnu en jødisk menighed med rod i de gamle dansk-jødiske familier. Den lille Machsike Hadas-menighed, som betyder de, som holder fast, var en udløber af Det Mosaiske Troessamfund og blev dannet i 1913, efter overrabbiner Tobias Lewenstein blev afskediget af Det Mosaiske Troessamfund.

LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste ting at vide om jødedommen

Forud var gået en længere konflikt mellem det moderat ortodokse Mosaiske Troessamfund og dets overrabbiner Lewenstein, som blandt andet ønskede en strengere religiøs kurs over for blandingsægteskaber mellem jøder og ikke-jøder.

Efter Lewensteins fyring etablerede han den ultra-ortodokse Machsike Hadas-menighed, som stadig eksisterer i dag og har egen synagoge i Ole Suhrs Gade i København.

Russiske jøder
Omkring begyndelsen af 1900-tallet ankom op mod 12.000 russiske jøder til Danmark på flugt fra forfølgelser i zar-tidens Rusland. For de fleste var det kun et stop på vejen til USA, men omkring 3.000 blev boende i Danmark.

De fleste russiske jøder, som slog sig ned i Danmark, var fattige arbejdere, som talte jiddisch. Jiddisch er det blandingssprog af tysk og hebraisk, som blev talt af jøderne i Østeuropa og Rusland. Mange af de russiske jøder var skræddere eller skomagere og boede i faldefærdige slumkvarterer i det indre København.

I København opstod der i kølvandet på de russiske jøders ankomst en kultur omkring jiddisch, som de russiske jøder talte, med aviser, teater og kulturelle foreninger. Det Mosaiske Troessamfund med dets gamle dansk-jødiske familier så ikke med lutter begejstring på de nyankomne russiske trosfællers traditionelle opfattelse af jødedommen, og der opstod gnidninger mellem de to grupper.

Den nyankomne russiske menighed etablerede immigrant-synagoger, som blev besøgt af de russiske jøder. Jøderne fra Rusland var dog ikke en ensartet gruppe og inkluderede både ortodokse jøder, socialister og zionister, som drømte om en jødisk stat i Palæstina.

I årene op til anden verdenskrig var de russiske jøder kommet ud af den værste fattigdom og på vej til at blive en del af middelklassen i Danmark. På samme tid havde Det Mosaiske Troessamfund og de russiske jøder tilnærmet hinanden så meget, at jøder med russisk baggrund nu tog del i ledelsen af menigheden.

Tyske flygtninge
De tyske jøder var efter nazisternes magtovertagelse i 1933 blevet underlagt diskriminerende racelove og var i stort omfang begyndt at flygte. Den danske regering var ikke villig til at tage imod de tyske flygtninge, men alligevel havde en gruppe på omtrent 1.500 tyske jøder fundet ophold i landet.

De tyske flygtninge i Danmark levede en svær tilværelse, hvor de ikke måtte arbejde og derfor var undergivet hjælp og støtte fra private. De tyske jøder i Danmark blev hjulpet af Det Mosaiske Troessamfund, som bidrog til flygtningenes underhold.

I 1930erne var en gruppe af tyske jøder kommet til Danmark for at modtage en landbrugsuddannelse, før de skulle udvandre til Palæstina og tage del i opbygningen af en kommende jødisk stat. Da tyskerne invaderede Danmark den 9. april 1940 opholdt der sig omkring 650 af de tysk-jødiske landbrugselever i landet.

Jøde-aktionen
I løbet af september 1943 var frygten for en kommende jøde-aktion i Danmark øget. Landets samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt var kommet til et lavpunkt, og den danske regering var ophørt med at fungere den 29. august 1943.

Den 28. september 1943 blev ledelsen af Det Mosaiske Troessamfund orienteret om, at tyskerne planlagde en aktion mod jøderne den 1. oktober. Advarslen om den forestående tragedie spredte sig hurtigt blandt jøderne i Danmark, som hastigt valgte at forlade deres hjem og gå under jorden.

Den svenske regering tilbød asyl til de jødiske flygtninge fra Danmark. De omkring 8.000 jøder, som var gået i skjul, blev i løbet af oktober 1943 sejlet til Sverige af danske fiskere, som mod betaling bragte de danske jøder over Øresund.

Jødiske børn i skjul
Mens de fleste jødiske børn fulgte med deres forældre i eksil i Sverige, valgte et mindretal af de jødiske forældre at overlade deres børn til plejefamilier i Danmark, blandt andet fordi de fandt flugten over Øresund farlig.

Under besættelsen levede mere end 100 jødiske børn i skjul ved ikke-jødiske familier i Danmark. Mange af de jødiske børn blev i forbindelse med flugten døbt og af sikkerhedshensyn udstyret med dåbsattester. I deres liv som flygtninge i Danmark mødte de jødiske børn det kristne liv, som deres plejeforældre var en del af. Det betød, at de jødiske børn ikke levede efter jødiske spiseregler og var med til de kristne højtider.

Reaktionen
Redningen af jøderne i 1943 fandt sted med en kollektiv indsats af tusindvis af danskere, som fandt den tyske operation mod jøderne uacceptabel og hjalp med at skjule flygtningene eller bringe dem til Sverige.

Den danske biskop i København Hans Fuglsang-Damgaard gav under besættelsen udtryk for sin afsky for antisemitismen og Danmarks kollektive afstandstagen til nazismen. Han forfattede en skrivelse, som tog kraftigt afstand fra den nazistiske jøde-aktion som uforenelig med det bibelske syn på jøderne. Biskoppens protestskrivelse fik stor opbakning, og den blev søndag den 3. oktober 1943 læst op i samtlige danske kirker.

LÆS OGSÅ:
Præster skjulte mange jøder på flugt

Opholdet i Sverige
I Sverige genoptog jøderne det religiøse og kulturelle liv, der var efterladt i Danmark, og de videreførte jødiske gudstjenester og kulturaktiviteter.

I Sverige blev der oprettet særlige afdelinger for strengt ortodokse jøder, hvor kosten og dagligdagen var præget af de jødiske leveregler. Hovedparten af de jødiske flygtninge opholdt sig dog ikke i de specielle ortodokse afdelinger, men tilbragte eksilet i Sverige i almindelige flygtningelejre.

De tilfangetagne
Efter jøde-aktionen havde tyskerne arresteret omkring 500 jøder, som i oktober og november 1943 blev sendt til koncentrationslejren Theresienstadt i Tjekkoslovakiet.

I Theresienstadt overlevede langt de fleste af de danske jøder blandt andet som følge af specielle fødevarepakker, der blev sendt til de danske fanger. De overlevende jøder blev i midten af april 1945 bragt til Sverige med De Hvide Busser, som var blevet sendt for at hente skandinaviske indsatte i de tyske koncentrationslejre.

Hjemkomsten
Under de jødiske flygtninges ophold i Sverige betalte Københavns Kommune huslejen for en del af de lejligheder, jøderne havde efterladt. Da tyskerne kapitulerede i Danmark den 5. maj 1945, kunne mange af de danske jøder derfor vende hjem til intakte boliger og ejendele.

Nogle af de hjemvendte jøder havde dog ikke en bolig parat, og de blev derfor indlogeret i flygtningelejre, indtil de kunne flytte ind i egne hjem. I de danske flygtningelejre overtog Det Mosaiske Troessamfund ansvaret for forplejning og serverede en kosher-kost, som opfyldte jødernes religiøse spiseregler.

Tora-rullerne og andre religiøse effekter fra synagogen i Krystalgade var kort tid efter aktionen mod jøderne blevet bragt i sikkerhed og skjult i krypten under Trinitatis Kirke i København. Efter den tyske kapitulation fik Det Mosaiske Troessamfund effekterne tilbage og genindviede synagogen i Krystalgade.

Konsekvenser
Opholdet i Sverige medvirkede til at udviske de gnidninger, der havde været mellem de gamle dansk-jødiske slægter og de russiske jøder og sammenføje de to grupperinger, da tyskernes forfølgelse ikke havde gjort forskel på de jødiske gruppers baggrund og historie.

I erkendelse af de seks millioner jøder, som blev tilintetgjort under anden verdenskrig, blev det jødiske samfund præget af en taknemmelighed over for det, Danmark havde gjort for at sikre sine jødiske borgeres liv under den nazistiske besættelse af landet.

Kilder:
Bak, Sofie Lene: Ikke noget at tale om Danske jøders krigsoplevelser 1943-1945, Dansk Jødisk Museum 2010.
Bak, Sofie Lene: Jødeaktionen oktober 1943 Forestillinger i offentlighed og forskning, Museum Tusculanums Forlag 2001.
Lidegaard, Bo: Landsmænd De danske jøders flugt i oktober 1943, Politikens Forlag 2013.
Thing, Morten: De russiske jøder i København 1882-1943, Gyldendal 2008.