De klassiske religioner: Nordiske guder på den flade jord

Her kan du se en oversigt over de vigtigste nordiske guder

Den nordiske religion er den religion, der eksisterede i Norden i perioden fra cirka 900-1100. Den nordiske religion er en polyteistisk religion (en religion med flere guder, red.), der i daglig tale benævnes som nordisk mytologi.

De nordiske guder og gudinder har forskellige egenskaber og funktioner, og i de forskellige beretninger blander de sig ofte i menneske-verdenen, mens de ligger i konstant konflikt med jætterne.

Oversigt over de nordiske guder

Som man ser i andre polyteistiske religioner, repræsenterer guderne forskellige aspekter af tilværelsen. Også i nordisk religion finder man således for eksempel frugtbarheds-, krigs- og dødsguder.

1. Odin

Odin er den øverste af guderne og hører til de første af aserne. Odin skabte sammen med brødrene Vile og Ve mennesker og var med til at skabe og ordne verden.

Odins gudevirke strækker sig vidt. Han har indflydelse på mange livsaspekter og forbindes både med døden, med visdommen, med krigen og poesien.

Odin er 'alfader', og alle gudernes far. Han er også gudernes konge og regerer i gudernes bolig, 'Valhall', hvor han blandt andet modtager de krigere, som er faldet i kamp.

Han er ligeledes kongernes gud, og er formodentlig blevet tilbedt som sådan.

Odin kendes nemt på sit ene øje, som han har byttet bort for visdom.

Visdomstilegnelse er en af Odins primære interesser, og flere steder berettes, hvordan han ved snilde, magi eller list tilegner sig viden om fremtiden og skæbnen.

I digtet Hávamál beskrives, hvordan Odin i ni dage og ni nætter hænger i træet Yggdrasill for at få viden. Han ses derfor også som de hængtes gud.

Odin forklæder sig ofte og tager på ture til Midgård, hvor han udfordrer menneskerne med forskellige prøvelser.

Udenfor Skandinavien møder man i øvrigt også Odin under betegnelsen Wotan, Wodan eller Woden.

2. Thor

Den næste blandt guderne er Thor, som højst sandsynligt har været den gud blandt aserne, der er blevet tilbedt mest i den nordiske religion.

Hos Adam af Bremen beskrives Thor som den mægtigste gud ved templet i Uppsala:

I dette tempel, der helt er udsmykket med guld, dyrker folket tre gudestøtter, således at den mægtigste af dem, Thor har sin trone midt i en sal.

Thor er en aggressiv og voldsom gud, der med sin hammer, Mjølner kaster lyn og torden over himlen.

Thor er primært krigsgud, men må ligeledes ses som gud for frugtbarhed, da hans torden og regn har været afgørende for afgrøderne og dermed landbruget.

Thor optræder mange gange i den nordiske religions kilder. Han tager ofte på forskellige udflugter til Midgård og Udgård, hvor han kæmper mod jætter og for at opretholde verdens orden.

Nogle af de mest kendte beretninger om Thor er hans færd til jætten Udgårdsloke og hans evige kamp mod Midgårdsormen, som han i Ragnarok vil dræbe og dræbes af.

Adam af Bremen beskriver, hvordan Thor har ligheder med den romerske gud Jupiter. Andre steder sammenlignes Thor med den græske halvgud og helt Herkules.

3. Frey

Guden Frey må hierarkisk regnes som den næste i rækken af guder. Frey er frugtbarheds- og kærlighedsgud. Adam af Bremen skriver om Frey:

"Den tredje er Frey, der skænker dødelige fred og vellyst".

Betegnelsen fred og vellyst, 'pax et voluptas' kan desuden henvise til frugtbarheden, som krigerne helligede sig til i fredstid, hvor forplantning og familie var i højsædet.

Frey er søn af havguden Njord og bror til kærlighedsgudinden Freyja, som alle oprindeligt kommer fra vanerne og er blevet udvekslet som krigsgidsler.

4. Njord

Njord kom til aserne i forbindelse med fredsforhandlingerne efter den store krig mellem aser og vaner.

Han er fader til Frey og Freyja og bor på Noatun, som betyder 'skibsgården'.

Han har tilknytning til havet og har formodentlig haft en betydning i forhold til fiskelykken i Norden.

Der er blandt forskere en diskussion om Njords forbindelse til det kvindelige modstykke Nerthus, som nogle steder synes at bruges synonymt.

5. Balder

Balder nævnes ikke meget i den nordiske religions kilder. Faktisk omtales han kun i forbindelse med sin død.

Balders moder, Frigg får alle ting og væsner i verden til at sværge, at de ikke vil dræbe eller såre Balder, men glemmer misteltenen.

Med Lokes list dræber Balders broder, Höder herefter Balder med misteltenen.

Balder fremstår i myterne som den smukkeste og mest ædle og uspolerede blandt guderne.I slutningen af digtet Vølvens Spådom beskrives også, hvordan Balder skal genopstå efter verden i Ragnarok er gået under.

6. Loke

Loke er en af de mest interessante skikkelser i den nordiske religion. Lokes rolle i den nordiske religion er kompleks, og det antydes flere steder, at han kan have relation til jætterne.

Han optræder ofte som listig og snu og giver anledning til alvorlige problemer for guderne og jætterne. Mange ser Loke som en form for 'kulturbringer', der ved at udfordre guderne bringer nye elementer ind i verden.

Loke er fader til de tre væsner: Hel, Fenrisulven og Midgårdsormen, som alle spiller en væsentlig rolle i Ragnarok.

Lokes list er samtidig medvirkende til, at han ofte rager uklar med aserne, og hans medvirken i Balders død betyder, at han tages til fange og først slipper fri ved Ragnarok, hvor han vil kæmpe på jætternes side.

Loke har også lagt navn til et af de mest underholdende digte fra Den ældre Edda, 'Lokesenna', som er en smædevise henvendt til guderne.

7. Heimdall

Gudernes vogter er Heimdall. Han kendes på sit store horn, Gjallarhornet, som han vil blæse i, når Ragnarok kommer. Heimdall er en gådefuld gud, hvis oprindelse er tvivlsom.

I Vølvens Spådom beskrives, hvordan han fødes af ni jætinder, mens det andre steder hentydes, at han ligesom Njord, Frey og Freyja kommer fra vanerne.

8. Brage

Brage er gud for poesi og digtekunst.

Han er givetvis blevet til som en sammenblanding mellem en skjaldegud, som minder om Odin og en menneskelig skjald, Brage Boddason, der levede i 800-tallet.

9. Tyr

Tyr optræder i kilderne som en form for retsgud.

Han nævnes kun i en enkelt myte, hvor det fortælles, at han får bidt hånden af, da han lyver overfor uhyret Fenrisulven.

De nordiske gudinder

Gudinderne har i den nordiske religion også spillet en væsentlig rolle. Kærligheden og frugtbarheden og navneforvirringen er centralt.

1. Frigg

Frigg omtales hos Snorre som den højeste.

Hun er moder til Balder og er ekstremt vidende. Hun beskrives som havende stor kendskab til magi i form af 'runer' (hemmeligheder) og sejd en slags trolddomsviden.

I germanske stammer kendtes Frigg under navnet Fría, som betyder 'den elskede'. Hun har derfor en tæt tilknytning til kærligheden også.

Fría er desuden det navn, der ligger bag ugedagen fredag.

Frigg optræder desuden som Odins kone og forsvarer flere steder ægteskabet i udfordringer til gudernes konge.

Der synes desuden at være en vis lighed mellem Frigg og Freyja.

2. Freyja

Freyja er datter afNjord og søster til Frey og stammer således formodentlig fra vanerne.

Hun er den af guderne, der nævnes mest ved siden af Odin, Thor og Frey. Samtidig er hun den ved siden af Odin, der betegnes med flest forskellige navne.

Navnet Freyja betyder 'fruen' eller 'herskerinden'.

Kulten af Freyja synes at have været stor i Norden, og hun ses af mange som frugtbarhedsgudinde med hovedvægt på det seksuelle aspekt.

Freyja beskrives i lighed med Frigg som trolddomskyndig. Andre steder har hun relation til døden, da hun deler 'valen' (kamppladsen) med Odin.

Freyja synes også at knyttes sammen med Odin i ægteskabelig sammenhæng, hvilket kan skabe en del forvirring med hensyn til Odins hustru.

Sprogligt kan der ligeledes spores lighedstræk mellem Frigg og Freyja etymologisk.

Jætterne

I Udgård bor jætterne, som er en slags kæmper, der har været i verden siden skabelsen. Jætterne optræder jævnligt i de nordiske myter som udfordringer til aserne.

Tre af de mest kendte jætter er Trym, Hymer og Udgårdsloke

Trym beskrives i digtet 'Trymskvida', der handler om Thors proformaægteskab med jætten Trym, der har stjålet hans hammer.

Hymer nævnes i 'Hymiskvida', hvor Thor tager på fisketur.

Udgårdsloke nævnes i forskellige skjaldekvad med en reference til Thors færd til Udgårdsloke, hvor han udfordres gennem en række prøvelser.