De ti vigtigste ting at vide om aztekerne

Før spaniernes erobring var ruinbyen Teotihuacan en af de største byer i Nord-, Mellem- og Sydamerika med et indbyggertal på op til 200.000. Aztekerne mente, at det var her, guderne havde skabt solen og månen. Byens to enorme pyramider kaldes sol- og månepyramiden.

I deres storhedstid byggede aztekerne gigantiske pyramider og ofrede i perioder op til 20.000 mennesker ad gangen. Men aztekerne var også et folk, der satte stor pris på familielivet, havde respekt for tallet 13 og berigede verden med chokolade

Aztekerne var et indiansk folk, der regerede over flere store områder af Mexico i 1400- og 1500-tallet. Deres hovedstad, Tenochtitlan, lå, hvor hovedstaden Mexico City ligger i dag, og på sit højeste husede den mellem 80.000 og 250.000 indbyggere. Få mere at vide om aztekerne her.

1. Stammer fra USA og Nordmexico
I 840 e.Kr. var det sydlige USA og nordlige Mexico hærget af tørke, og derfor udvandrede syv af områdets stammer til det centrale Mexico. Fra at være jægere og samlere lærte stammerne undervejs fra fastboende folk at dyrke jorden, og efter to århundreder ankom de til en frugtbar dal omkring det nuværende Mexico City. I dalen lå en sumpet ø omgivet af en sø, og her bosatte de sig. Ifølge aztekernes egen legende stammer de fra det mytiske sted, Aztlan.

2. Ikke én samlet nation
De syv forskellige stammer hed chalca, cuitlahuaca, huexotzinca, malinalca, tepaneca, xochimilca og mexica. Grupperne opfattede på intet tidspunkt sig selv som ét samlet folkefærd, hvilket blandt andet gav anledning til interne stridigheder. Betegnelsen aztecatl, som betyder 'en person fra Aztlan, er en senere fællesbetegnelse, som først bruges i vestlig litteratur fra slutningen af 1800-tallet. Aztekerne kaldte sig selv mexica.

3. Ét sprog, mange dialekter
Aztekerne talte ét sprog, som blev udtalt med mange forskellige dialekter. Sproget hed Nahuatl, og alfabetet bestod af symboler og billedskrift. Med kul nedskrev deres lærde folk skatteoptegnelser, folkets historie, oplysninger om religiøse ofringer, ceremonier og endda digte på bark eller på hjorteskind. Herefter blev det farvebelagt med saften fra grøntsager eller andre stoffer.

4. Samfund opdelt efter status
Det aztekiske samfund var hierarkisk opbygget med en guddommelig hersker som overhoved. Byen var beboet af en adelig overklasse, krigere, en stor middelklasse, samt et virvar af indianere, der kom med de store købmandskaravaner til og fra byen. I bunden af samfundet var slaverne, som bestod af kriminelle, krigsfanger og dårlige skatteydere.

5. Byggede storslåede pyramider
Aztekerne var dygtige arkitekter, og de byggede blandt andet et enormt pyramidetempel midt i hovedstaden, Tenochtitlan i 1487 e.Kr. Templet var 45 meter højt og ragede op midt i byen, hvor de vigtigste ritualer, såsom menneskeofring, fandt sted. Bygningsværket bestod af to trin-pyramider, som stod ved siden af hinanden på en gigantisk platform.

Aztekerne valfartede også til ruinbyen, Teotihuacan, som dækkede et areal på 13 kvadratkilometer og bestod af to enorme pyramider. Ifølge aztekerne var det her, guderne havde skabt solen og månen.

LÆS OGSÅ: "Mexicanere finder hemmelig tempeltunnel"

6. Polygami i familien og begravelse under huset
Hvis man var azteker - og mand - havde man ret til at gifte sig med flere kvinder. Dog kun under forudsætning af, at man behandlede alle koner med samme respekt. Generelt nød kvinder stor anseelse og status, hvis de var gift, og de blev godt behandlet i samfundet. Aztekerne tillod skilsmisse i enkelte situationer, men for begge parter gjaldt det, at utroskab konsekvent blev straffet med døden.

Når en azteker døde, blev han hverken kremeret eller begravet på en kirkegård. I stedet blev han gravet ned lige under eller omkring familiens hus. Sommetider blev en hund ofret og begravet sammen med den afdøde, så den kunne guide ham på rejsen i efterlivet.

7. Krigsguden var den vigtigste
Som andre mellem- og sydamerikanske kulturer (blandt andet inkaerne og mayaerne, red.) tilbad aztekerne adskillige frugtbarhedsguder med hver sin naturkraft. Udtrykket teotl blev brugt til at beskrive det guddommelige og var derfor ofte en del af en guds navn.

Aztekerne opdelte deres guder i tre overordnede grupper: himlen og dens væsener, regn og landbrug samt krig og ofring. Vigtigst af disse guder var krigsguden, Huitzilopochtli, hvis navn betyder sydens kolibri. Huitzilopochtli var en umættelig, blodstørstig gud, og præsterne udførte derfor et menneskeoffer til ham hver morgen på toppen af byens tårnhøje tempel.

LÆS OGSÅ:De ti vigtigste ting at vide om maya-religion

8. Menneskeofring og kannibalisme
Aztekerne var berygtede for deres religiøse menneskeofringer, som de udførte i massevis. Omkring 500-700 mennesker blev ofret om året, og ved særlige lejligheder blev op mod 20.000 ofret ad gangen. Ofringerne foregik på toppen af byernes mægtige pyramider, hvor tempelpræsten skar det stadigt pumpende hjerte ud af ofret og rakte det op mod solen, mens blodet fra den døende løb ned ad pyramidens sider. Aztekernes ofre var for det meste krigsfanger, som ofte efterfølgende blev spist som del af et religiøst ritual.

9. Aztekernes undergang
I 1519 blev Mesomamerika erobret af spanierne med den brutale hærfører, Hernán Cortés, og hans indianske allierede i spidsen. En gammel aztekisk spådom sagde, at en forsvunden gud en dag ville vende tilbage fra øst, og at denne gud som var hvid og skægget skulle føre undergangen med sig. Mange troede nu, at Cortés var denne ødelæggende guddom, og af frygt bøjede de sig for ham, mens konkurrerende stammer så ham som en guddommelig frelser fra de krigeriske aztekere.

Under erobringen blev mange millioner indfødte slået ihjel. Det var imidlertid de medbragte europæiske sygdomme, kopper og tyfus, der blev aztekernes undergang. Omkring 75 procent af befolkningen døde af disse epidemier.

10. Hvor er aztekerne i dag?
I dag er Mexico City bygget på ruinerne af aztekernes hovedstad, men tempelbyen, Teotihuacan, kan stadig besøges knap 40 kilometer nordøst for hovedstaden. Selv om den klassiske aztekiske kultur og praksis er uddød, lever en del af antikken videre gennem de direkte efterkommere af indianerne, 10 procent af en befolkning på 110 millioner. Desuden bliver det aztekiske sprog, nahuatl, stadig talt af over en million mexicanske indianere.

Kilder: Mexico Biography of Power; a history of modern Mexico 1810-1996 af Enrique Krauze, About.com