Klassiker

10 ting, du skal vide om hajj - den muslimske pilgrimsfærd

Millioner af muslimer samles årligt til verdens største pilgrimsfærd, hajj. Her ses muslimske pilgrimme i den påkrævede, traditionelle, hvide klædedragt, ihram, på Arafat-bjerget nær den hellige by Mekka. Foto: FAYEZ NURELDINE Denmark

Hajj er den muslimske pilgrimsfærd, som enhver muslim bør udføre mindst én gang i livet. Her er de 10 vigtigste ting at vide om den muslimske pilgrimsrejse

Hvert år samles millioner af muslimer til pilgrimsfærden hajj i Mekka i Saudi-Arabien, som er muslimernes helligste by. Hajj er en af islams fem søjler og er derfor en pligt, som enhver muslim bør udføre.

Her er en liste over de 10 vigtigste ting at vide om den muslimske pilgrimsfærd.

1. Hajj skal foretages på et bestemt tidspunkt

"Hajj" betyder pilgrimsfærd på arabisk. Den foretages mellem den 8. og den 12. dag i den tolvte måned i den islamiske kalender, "dhul hijjah", der kan oversættes til pilgrimsfærdens måned. Fordi den islamiske kalender er kortere end den gregorianske kalender, rykker datoen sig for pilgrimsrejsen hvert år.

Det er nødvendigt at hajj foretages på disse datoer. Mange muslimer valfarter til Mekka på andre tider af året på en lignende pilgrimsrejse, der kaldes umrah. Umrah er mindre omfattende og er ikke en af islams fem søjler. Denne pilgrimsrejse er ikke obligatorisk, men stærkt anbefalet.

2. Hajj er en af islams søjler

Hajj er den femte og sidste af islams fem søjler. De fem søjler udgør det muslimske trosfundament og fremskriver fem pligter, enhver muslim bør følge.

Alle muslimer skal, så vidt det er økonomisk og fysisk muligt, foretage pilgrimsfærden til Mekka mindst én gang i deres liv. Syge mennesker er dog undtaget.

Hajj er for alle muslimer, uanset etnicitet, social status og køn, og har man som muslim været pilgrim i Mekka under hajj, berettes man til titlen "hajji" for mænd og "hajjah" for kvinder.

3. Hajj samler millioner af mennesker

Hajj er en stor begivenhed. Hvert år samles omkring to millioner mennesker fra hele verden til hajj i Mekka. Det svarer til hele Sjællands befolkning, og det mere end fordobler byens indbyggertal i de dage.

Pilgrimmene kommer i busser, til fods eller med letbane til Mina, hvor de tilbringer natten i telte, som den saudiske regering har opstillet.

Regeringen udstationerer tusindvis af læger, sygeplejersker, politi og soldater til begivenheden.

Forholdene omkring hajj er moderne med aircondition, bustransport og andre tiltag, der gør pilgrimsrejsen mere komfortabel for de mange muslimer, der deltager.

Hajj og den mindre pilgrimsrejse umrah giver en årlig samlet indtjening på 12 milliarder dollars for det saudiske styre, hvad svarer til omkring 85 milliarder danske kroner.

4. Historien bag hajj

Fejringen af hajj stammer fra fortællingen om Ibrahim (som i Det Gamle Testamente også kaldes Abraham), der efter Guds befaling efterlod sin anden kone Hagar og deres nyfødte søn Ismail i Mekkas golde ørken med intet andet end lidt vand og lidt dadler.

Efter nogle dage, da dadlerne var spist og vandet drukket, var Hagar og Ismail enormt sultne og dehydrerede. Hagar ledte og ledte efter vand, så de kunne overleve. Hun løb syv gange mellem bjergene Safa og Marwa, for til sidst at kollapse og bede Gud om hjælp. Da det så mørkest ud for Ismail og Hagars skæbne, opstod pludseligt en vandkilde for foden af Ismail, og de var nu reddet.

Kilden blev kaldt zamzam, og den tiltrak over årene nok mennesker til at danne en hel by. Zamzam-kilden ligger ved Kabaen og er i dag et populært mål for pilgrimme, der drikker vand af kilden.

År senere kom Ibrahim tilbage og så det mirakel, Gud havde gjort. Gud befalede, at Ibrahim og Ismail byggede en helligdom for ham, og det blev til Kabaen, som indgår i de faste pilgrimsritualer.

Muhammad foretog sin hajj samme år, som han døde, i år 632. På det tidspunkt var Kabaen blevet fyldt med gudebilleder og afgudsdyrkelse, så på sin pilgrimsrejse ryddede Muhammed Kabaen og genetablerede den som Guds hjem.

5. Retningslinjer under hajj

En række retningslinjer skal overholdes for at deltage i hajj.

Under hajj skal en pilgrim være i en særlig hellig, ren tilstand, der kaldes ihram. Tilstanden opnås ved at følge nogle særlige renseritualer og ved at bære en ceremoniel dragt, der også kaldes ihram.

Dragtens formål er, at fjerne alle symboler for social status og forskelligheder, så alle anses som lige.

Det er forbudt for kvinder at tildække ansigtet, ligesom det er forbudt for mænd at bære klæder med syninger. Desuden må man ikke klippe eller barbere sig forud for hajj, ikke have sex, ikke bruge sminke og parfume - herunder deodorant, sæber med duft og lignende -, ikke slås eller skændes, slå ihjel eller jage.

6. Hajjs ritualer dag for dag

Hajj består af en række faste ritualer, der udføres i en bestemt rækkefølge over fem dage.

Gentagne gange i løbet af rejsen afsiger pilgrimmene talbiyah, som er en særlig bøn, der bekræfter, at man udfører hajj i Guds ære.

  • Første dag af hajj - 8. dhul hijjah

Første dag af hajj starter ved Miqat uden for Mekka, og dagen forløber med forberedelser. Pilgrimmene sætter den rette intention (niyah) for deres hajj, kommer ind i den hellige tilstand ihram, ifører sig ihram-dragten og beder bøn.

Samme dag løber pilgrimmene syv gange rundt om Kabaen ved et ritual, der kaldes tawaf.

Efter tawaf løber pilgrimmene syv gange frem og tilbage mellem de to bakker Safa og Marwa, for at mindes Hagars søgen efter vand.

Pilgrimsrejsens første nat tilbringes i teltbyen Mina lidt udenfor Mekka, hvor pilgrimmene tilbringer aftenen og natten i bøn i de opstillede telte.

  • Anden dag af hajj - 9. dhul hijjah

Anden dag af hajj, den. 9. dhul hijjah, er den helligste dag i den islamiske kalender. Her rejser pilgrimmene til Arafat, hvor Muhammed denne dag holdt sin sidste prædiken inden han døde, og hans profetiske mission endte. Pilgrimmene beder omkring Arafat-bjerget, og mange muslimer, som ikke er på hajj, faster denne dag.

Efter solnedgang samme dag rejser pilgrimme til Muzdalifah, som er et stykke land mellem Arafat og Mina. Her tilbringer de aftenen og natten på at bede, hvile under stjernehimlen og samle sten, der skal bruges senere.

  • Tredje dag af hajj - 10. dhul hijjah

Tredje dag af hajj er starten på eid al-adha, som fejres af muslimer verden over. Her fejrer man Ibrahims hengivenhed overfor Gud, der gjorde ham villig til at ofre hans egen søn Ismail. Gud belønnede Ibrahim ved at give en vædder, han kunne ofre i stedet.

Efter den tidlige morgenbøn fajr i Muzdalifah vandrer pilgrimmene igen mod Mina. Ved ankomst begynder dagens første ritual, rami, hvor pilgrimmene kaster de sten, de har samlet mod den største af de tre søjler, som hedder Jamarat. Dette ritual symboliserer, at man stener djævlen.

Herefter ofres et dyr, ofte en kamel eller et lam. Oftest vil en slagter stå for ofringen, hvor pilgrimmene kan købe kuponer, der sørger for, at dyret også bliver ofret på deres vegne. Herefter barberer mændene alt håret af, mens kvinderne klipper en lok.

Pilgrimmene tager til Mekka, hvor de igen løber rundt om Kabaen syv gange, tawaf, og de løber igen syv gange mellem bakkerne Safa og Marwa, hvorefter de sover i teltbyen Mina.

  • Fjerde dag af hajj - 11. dhul hijjah

På fjerde dag stener man igen djævelen ved ritualet rami, og denne gang kaster man sten efter alle tre Jamarat-søjler.

  • Femte dag af hajj - 12. dhul hijjah

Femte dag er sidste dag af hajj.

Rami-ritualet, hvor man stener djævelen ved at kaste sten på Jamarat-søjlerne, gentages endnu en gang.

Pilgrimme løber igen syv gange om Kabaen i pilgrimsrejsens sidste tawaf.

7. En korrekt udført hajj renser for alle synder

Mange mener, at en korrekt gennemført hajj vil rense for alle synder. Det står ikke i Koranen, men i en hadith i samlingen Sunan an-Nasa’i.

At pilgrimsrejsen er korrekt udført betyder ikke bare, at man har fulgt alle de rituelle forskrifter. Det betyder også, at man gennemfører hajj med den rette intention (niyah) og i Guds ære. Hvis man tager på hajj for at rense sig fri for alle synder, er det ikke den rette intention, og ens hajj vil ikke blive accepteret af Gud. En hajj må ikke være udført af egoistiske årsager.

I sidste ende er det kun Gud, de kan vurdere, om ens hajj er korrekt udført.

8. Ulykker under hajj

Når de mere end to millioner pilgrimme hvert år samles i Mekka, sker der desværre sommetider alvorlige ulykker.

Den største ulykke skete i 1990, hvor 1426 personer blev trampet ihjel i fodgængertunnelen Al-Ma’aisim, og i 2015 forårsagede den store menneskemængde at 717 personer blev mast ihjel, mens yderligere 863 blev meldt kvæstet. Det skete under djævlesteningen, hvor pilgrimme kaster sten mod tre søjler, for at afskrække djævlen. Det er under dette ritual, at de fleste ulykker finder sted.

9. Hajj kulminerer med offerfesten eid al-adha

Ved hajjs afslutning fejrer muslimer verden over den såkaldte eid al-adha-festival, som også kaldes 'offerfesten' og “den store fest”. Festen er ikke at forveksle med eid al-fitr, som er den fest, der afslutter fastemåneden ramadan.

Ved eid al-adha fejrer muslimer Ibrahims (Abrahams) hengivenhed for Gud. Gud ville teste Ibrahims loyalitet og påbød ham at ofre sin søn Ismail. Ibrahim adlød Gud, men i sidste øjeblik sendte Gud en vædder ned, som han kunne ofre i stedet. Beretningen kendes både fra jødedom, kristendom og islam.

Festen fejres ved, at der ofres et dyr. Oftest vil det være en professionel halalslagter, der står for det, hvorefter man kan købe kødet. Ved eid al-adha er det desuden vigtigt, at kødet deles med fattige. Det kan man også gøre ved at betale en slagter i et andet land for at ofre et dyr, som derefter deles ud til landets fattige.

10. Hajj i Danmark

I Danmark findes der forskellige bureauer, som arrangerer rejser til Mekka ved hajj og umrah.

At tage på hajj med et bureau koster typisk omkring 35.000 kroner med fly, hotel, transport, visum, turguide og andet, man får brug for.

Over 2 millioner muslimer fra hele verden mødes til pilgrimsfærden hajj. Her er det fælles bøn ved Namera-moskéen. Foto: FAYEZ NURELDINE Denmark
Kabaen er det helligste sted i islam og er centrum for hajj i det ritual, der hedder tawaf. Foto: AMR ABDALLAH DALSH Denmark
Både mænd og kvinder deltager i pilgrimsfærden. Kvinderne må ikke skjule deres ansigt under hajj. Under hele hajj bæres hvide klæder af begge køn. Foto: FAYEZ NURELDINE Denmark
Bøn udgør naturligvis en central del af hajj, som blandt andet priser af islam, Allah, monoteismen og religionens grundlæggelse. Foto: FAYEZ NURELDINE Denmark