Det jødiske nytår

Blæsning i Shofar-hornet er en af de mange, jødiske nytårstraditioner. Foto: Arkivfoto

Rosh Hashanah, det jødiske nytår, opfordrer til at stoppe op, gøre status over det forgangne år og vende sig mod det nye

Shofarhornets skarpe lyd runger igennem den fyldte synagoge. Det er fejringen af Rosh Hashanah, det jødiske nytår, som markerer et nyt kalenderårs start. Højtiden forløber i år fra solnedgang den 3. oktober til solnedgang den 5. oktober, og ifølge den jødiske kalender er det nu begyndelsen på år 5766.

Højtidens symboler
De to dage højtiden varer, holder jøderne fri. De tager i synagogen eller bruger dagene sammen med familien. Som ved de fleste andre jødiske højtider, spiser jøderne i disse dage noget specielt, som har en symbolsk betydning. Ved Rosh Hashanah bugner fadene af honningkager og æbler, der er dyppet i honning. Det symboliserer ønsket om, at det nye år må blive godt. Brødene er ved Rosh Hashanah runde og ikke aflange som sædvanligt. Det runde brød symboliserer årets gang.

Ikke kun maden er symbolsk. En anden tradition på højtidens første dag er at gå ned til en flod eller et vandløb og tømme sine lommer deri. Det symboliserer, at man kaster alle sine synder væk.

Dom og bod
Det jødiske nytår er tiden, hvor livet tages op til revision. Denne revision er naturligt forbundet med dom og bod. Ifølge traditionen bliver de himmelske bøger åbnet ved Rosh Hashanah. Menneskets gerninger bliver vurderet, og dets skæbne i det kommende år bliver bestemt.

Jøderne stopper op og ser tilbage på det år, som er gået. Har man behandlet nogen dårligt, er der nu mulighed for at rette op på det og bede om tilgivelse. Det sker som en optakt til Yom Kippur, forsoningsdagen, som er jødernes største højtid, der falder ti dage efter nytåret. Her beder jøderne om Guds tilgivelse. Ifølge den jødiske tradition, kan man ikke få den himmelske tilgivelse, før man har rettet op på sine fejl i denne verden.

Verdens skabelse
Nytåret markerer også Guds skabelse af verden. En gammel jødisk legende fortæller, at da Gud ville skabe verden, mislykkedes de første forsøg. De mislykkede verdener manglede nemlig barmhjertighed og var styret af en hård og mekanisk retfærdighed. Derfor måtte de gå til grunde. Først efter flere forsøg skabte Gud denne verden. I udgangspunktet er godhed og omsorg dog ikke bygget ind i den, men findes som en mulighed. Det er derfor op til menneskene at bringe det gode ind i verden.

Den jødiske kalender rummer ud over Rosh Hashanah tre andre nytårsfejringer. De i alt fire nytårsfejringer er fordelt med to om foråret og to om efteråret. Det var traditionelt et nytår for kongernes regeringstid, et for betaling af tiende, et for træerne og et for kalenderåret. Det svarer til, hvordan vi også i Danmark har både et kalenderår, et skoleår, et kirkeår og et folketingsår.