Din guide til ramadanen

Spanske propalæstinensiske aktivister har besat den spanske ambassade i

Ramadanmåneden begynder i dag, og muslimer verden over vil faste fra morgengry til solnedgang i en måned. Her er det en palæstinensisk sælger, der sætter ramadan-lyskæder op ved sit gademarked i Gaza City den 6. juli 2013. Foto: NurPhoto Denmark / Scanpix

Obama genåbner debat om

Ramadanmåneden begynder i dag, og muslimer verden over vil faste fra morgengry til solnedgang. her er det en handlende, der fremviser bedekæder (tasbih) til salg forud for ramadanen i Peshawar, Pakistan, den 6. juli 2013. Foto: Umar Qayyum Denmark / Scanpix

Verdens cirka 1,6 milliarder muslimer indleder i dag fastemåneden. Men hvad går den ud på? Få svar på syv vigtige spørgsmål om ramadanen her

I år er den 18. juni den første fastedag i muslimernes helligste måned, ramadanen. Verden over faster muslimer fra solopgang til solnedgang i en måned.

Men hvorfor fejrer muslimer ramadan, hvorfor faster de og hvordan oplever de fasten? Det kan du få overblik over her.

SE OGSÅ: Billedserie: Ramadanfejring verden over

1. Hvorfor fejrer muslimer ramadan?
For omkring 1.400 år siden fik profeten Muhammed sin første åbenbaring af ærkeenglen Gabriel. Begivenheden fandt efter sigende sted på den 27. dag i den niende måned, som netop kaldes ramadan. Det har muslimer fejret lige siden. Læs mere i artiklen: De 10 vigtigste ting at vide om ramadanen.

2. Hvornår er det ramadan?
Tidsmæssigt følger fastemåneden den muslimske kalender således, at fasten ikke falder i den samme periode hvert år i en dansk kalender. Ramadanen begynder i den 9. måned i den islamiske kalender og varer hele denne måned ud, hvilket vil sige 29 eller 30 dages faste.

Som tommelfingerregel kan man sige, at næste ramadan falder 10 dage tidligere for hvert år. Ramadanen 2013 starter den 9. juli og slutter den 7. august.

Traditionelt set fastsættes begyndelsen på ramadanen, når man med det blotte øje kan skimte nymånen, hvilket signalerer begyndelsen på en ny måned. Men nu har muslimer i Frankrig vedtaget at benytte astronomi for at lette forudsigelsen af ramadanens start.

Læs mere i artiklen: Astronomi skal bestemme tidspunkt for ramadanen.

3. Hvorfor faste fra mad og sex fra solopgang til solnedgang?
Siden Muhammed modtog åbenbaringen fra Gabriel, har muslimer brugt ramadan-måneden til at faste. Fasten er et af de fem grundlæggende krav til muslimer, der også kendes som islams fem søjler.

Ramadanen er beskrevet i Koranen i anden sura (kapitel, red.). Desuden er fastereglerne beskrevet i de bøger, der beskriver Muhammeds sædvane. Læs mere her: Hvorfor faster muslimerne?

Koranen påbyder muslimer at faste ved at afholde sig fra at spise, drikke og have kønslig omgang fra det tidspunkt, hvor "man kan skelne en hvid tråd fra en sort i dagningen og indtil natten falder på" - altså fra solopgang til solnedgang. Men må man gerne kysse sin kone under ramadanen? Det svarer muslimske Ahmed Akkari på her.

Alt efter hvor på jordkloden man opholder sig i under ramadanen, vil der derfor være forskel på, hvor mange lyse timer døgnet rummer, og dermed hvor lang den daglige fasteperiode varer.

Her i Danmark højt mod nord har døgnet mange lyse timer. Hvordan klarer muslimer sig uden mad og drikke, når dagene er lange og nætterne korte? Det svarer muslimske Aminah Tønnsen på her: Faster muslimer en hel, dansk sommerdag?. Læs også artiklen: Når muslimer holder ramadan i Danmark.

Faste praktiseres i øvrigt i mange af verdens religioner. Den fastende viser, at han eller hun hengiver sig til det guddommelige eller åndelige ved at ignorere kroppens fysiske behov for mad og drikke. Læs mere her: Faste findes i alle religioner.

Skal man faste, er her en vejledning til at komme bedst muligt i gang:
Vejledning til en god faste under ramadanen.

4. Hvad får muslimerne ud af fasten?
På religion.dk fortæller flere muslimer om, hvad ramadan-fasten betyder for dem. Generelt handler det om at fokusere på det åndelige frem for det materielle:

"Bøn og selvransagelse bliver dybere og mere intens på fastende hjerte, og man bliver på forunderlig vis mere bevidst om og ydmyg over for Gud og Hans skaberværk," skriver den muslimske forfatter Aminah Tønnsen om sit eget forhold til ramadan-fasten. Læs hele indlægget her.

"Min længsel efter noget større, efter det uendelige, blev forstærket med fasten. Og sådan er det med alle ydre behov. De fylder os med længsel, når vi nægtes dem, men lykken ved at indfri længslen er ganske momentan, skriver muslim og religionssociolog Sherin Khankan. Læs hele indlægget her.

"At tage fuld kontrol over sine handlinger, og ikke lade sig styre af lyster og begær dikteret af maven og øjnene, er vindende og ophøjende. Nogle ville mene, at det er spild af god tid, men for mig at se handler livet ikke om kærlighed og begær efter materielle goder og mad," skriver muslimsk studerende Nour Tessie Jørgensen. Læs hele indlægget her.

5. Debat: Er fasten hellig eller usund?
Bliver man svækket af at faste fra morgengry til solnedgang hver dag i en måned? Og er det farligt for omgivelserne, når muslimer faster? Det mente Dansk Folkeparti i Odense i 2010, hvor de anbefalede, at muslimske buschauffører ikke skulle sidde bag rattet under ramadan. Læs artiklen: DF: Sultne muslimer er farlige chauffører.

Skoleelever bliver sløve og ukoncentrerede af ikke at få mad hele dagen under ramadanen. Hvad skal man stille op med den problematik? Det bliver debatteret i denne artikel: Skal skolerne være en fastefri zone?

"Man bør overveje en generel modernisering af ramadanen og helt konkret tillade de fastende at indtage væske ... Målet med ramadanen er jo ikke, at muslimer skal faste for fastens skyld. Hvis man tilpassede reglerne, så børn under 15 år ikke måtte faste, ville det ikke konflikte med ramadanens grundidé. Jeg ser heller ikke nogen grund til, at voksne ikke må indtage væske," mener mellemøstanalytiker Naser Khader i indlægget Ramadanen bør moderniseres.

Der er også årligt debat om, hvor meget ramadanen skal fylde i gadebilledet og i public service-medierne. Læs artiklen: Winkel Holm: Ramadan-fest på DR skaber religiøs ubalance.

6. Handler ramadanen om andet end faste?
Ramadan-fasten har også til formål at tænke på og hjælpe dem, der har det svært. Det skriver Gülay Kochbay om her: Ramadanen har mindet mig om at hjælpe andre.

Mange muslimer vælger at give penge til gode formål i løbet af ramadanen. Desuden serverer flere moskeer aftenmåltidet iftar for kvarterets fattige. Nogle af de mange almisser, som gives i løbet af ramadanen, giver mulighed for, at de mindst bemidlede muslimer også kan deltage i ramadanens afsluttende fest eid al-Fitr. Læs også artiklen: Muslimsk skat skal komme de fattige til gode.

Den nye ramadankurv er et eksempel på det samme. Læs: Julekurven får en ramadan-pendant.

7. Hvordan afsluttes ramadanen?
Ramadanen afsluttes med festen Eid al-Fitr. Den ligger på første dag i Shawwal, den tiende måned i det islamiske kalender. Denne dag er det forbudt at faste.

Kvinder og børn får gerne gaver denne dag, hvorfor mange drager en parallel mellem den muslimske Eid ul-Fitr og julen.

Læs reportagen: Eid i Valbyparken: Blandt bøn og Barbie-balloner og se Billedserie: Ramadanens afslutning forberedes verden over.

SE OGSÅ: Stort tema om islam