Dødsstraf ifølge religionerne

Fanger, der er blevet dømt til døden, holdes som regel adskilt fra andre fanger i en særlig del af fængslet, dødsgangen, hvor de afventer henrettelse. - Foto: Foto:

Hvad mener verdens forskellige religioner om dødsstraf er de for eller imod? Få et overblik over holdningerne til dødsstraf

Hvad mener kristendommen om dødsstraf? Og hvad med islam, jødedom og de asiatiske religioner hinduisme og buddhisme? Ofte er der tale om tvetydige holdninger, og i mange af religionernes hellige skrifter findes afsnit, der taler både for og imod.

Kristendom
Inden for kristendommen finder man meget forskelligartede budskaber omkring dødsstraf.

Moseloven taler flere steder for dødsstraf. Drab var en af de forbrydelser, der kunne straffes med døden. Dette ses i Anden Mosebog 21: 12.

I Det Gamle Testamente ser man ofte Gud udføre dødsstraf for menneskets utilgivelige synder. Dette kan man blandt andet læse i historierne om Noah, Første Mosebog 6-8, og om byerne Sodoma og Gomorras ødelæggelse, Første Mosebog 18-19.

I Første Mosebog 9: 6 bliver en aftale indgået mellem Gud og mennesket, der kan ses som en indsættelse af mennesket som Guds stedfortræder på jorden. Hvor det førhen var Gud, der straffede mennesket, skal menneskene nu straffe hinanden i Guds sted. Altså en accept af dødsstraffen.

Også i Det Nye Testamente ser man steder, der taler for dødsstraf. Et af disse steder er Romerbrevet 13: 4. Her er myndighederne Guds stedfortræder, og sværdet det våben, der skal udføre dødsstraffen.

Modstanden mod dødsstraf ses også inden for kristendommen, og argumenterne imod dødsstraf findes ligeledes i de kristne helligskrifter.
Romerbrevet 12: 19 modsiger tydeligt ideen om mennesket som Guds stedfortræder og som udøvere af Guds straf. Her er tanken derimod, at Gud selv vil straffe de mennesker, der fortjener det.

Et andet sted, der ofte bliver brugt som argument imod dødsstraf er Jesu ord under Bjergprædikenen, Matthæusevangeliet 5: 38-39. Også Johannesevangeliet 8: 7 benyttes som et argument imod dødsstraf. Dette er historien om en utro kvinde, som de skriftkloge og farisæerne mente, skulle stenes til døde ifølge Moseloven. Men da Jesus sagde til dem, at den uden synd skulle kaste den første sten, lod alle kvinden være i fred.

I dag ser man hovedsagligt en afstandtagen til brugen af dødsstraf indenfor de kristne retninger. Dette bygges på de nytestamentlige principper om næstekærlighed, tilgivelse og nåde. Derudover argumenterer de, at dødsstraf fratager en person muligheden for omvendelse samt muligheden for senere hen at fortryde og angre sine skylder og derved opnå muligheden for frelse.

Flere kirker i USA (hvor dødsstraf stadig udføres i visse stater, og hvor diskussion derfor er aktuel) fordømmer brugen af dødsstraf. Den evangelisk lutherske kirke i USA argumenterer blandt imod dødsstraf ved at påpege, at ingen mennesker er ufejlbarlige, og at en uskyldig derfor kunne blive dømt til døden. En holdning og argumentation, som den amerikanske baptistkirke støtter op om. Den katolske kirke er i dag imod dødsstraf og kæmper aktivt imod brugen af dødsstraf.
|
Islam
Ifølge Koranen har ethvert menneske ret til at leve, men dette kan omgås, hvis en retsinstans befaler det. Derfor er dødsstraf acceptabelt inden for islam. Se Koranen 6: 151.

Men selv om dødsstraf er accepteret, er barmhjertighed og tilgivelse det foretrukne og mest anbefalelsesværdige.

Dødsstraf ses som den strengeste form for straf og kan kun idømmes ved bestemte forbrydelser (eksempelvis overlagt drab, landsforræderi, terrorisme, pirateri, frafald fra islam, voldtægt, homoseksualitet eller utroskab). Se Koranen 5: 32. Her kan man også se, at barmhjertighed og tilgivelse fremhæves som bedre alternativer.

I tilfælde af mord er det op til ofrets familie at bestemme straffen. De kan vælge dødsstraffen, men kan også vælge en form for kompensation (eksempelvis penge). Dette kan ses i Koranen 2:178. Det anbefales at tage imod en kompensation (Koranen 5: 32). På den måde får familien en erstatning, og forbryderens familie mister ikke en far, bror eller ægtemand, hvilket gør, at også forbryderens familie er bedre stillet.

Dødsstraffen kan udføres på forskellige måder, for eksempel ved stening eller hængning. Til tider kan henrettelsen foregå offentligt, som en forebyggende instans og en advarsel til befolkningen.

Det skal dog understreges, at dette kun gælder lande, der følger den islamiske lov, Sharia.
|
Jødedom
Ligesom kristendommen kender jødedommen også til dødsstraf fra Mosebøgerne, som kaldes Tora inden for jødedom. Toraen udgør jødedommens juridiske tradition og jødisk ret.

Dødsstraffen skal dog mere opfattes som rent principielt end som egentlig praksis. I praksis er der nemlig så strenge krav til, hvornår en dødsstraf kan gives, og straffen er blevet kritiseret i Talmud, kommentarer til og fortolkninger af Toraen, af flere omgange. Derfor er det nu mere en hypotetisk strafform.

Langt de fleste jødiske lærde er da også imod dødsstraf som en gyldig straf i det moderne samfund. Dette argumenterer de for ud fra den jødiske Talmud. Heri kan man læse, at dødsstraf tilkommer Gud alene, ikke mennesker, der kan begå fejl, og derfor kan komme til at dømme en uskyldig. Denne argumentation benytter jødiske grupper i USA til at forbyde dødsstraffen, herunder de reformerte jøder i USA.

I Staten Israel kan dødsstraf benyttes, men kun ved ekstraordinære tilfælde. I praksis er dette kun sket én gang, i 1962, mod en dømt nazi-krigsforbryder.

Inden for ortodoks jødedom er dødsstraf teoretisk set stadig en korrekt og retfærdig straf for enkelte forbrydelser. Men der kræves et perfekt retssystem for at idømme dødsstraffen et krav, der gør det til en nærmest umulig praksis.
|
Hinduisme
Der findes ingen officiel holdning til spørgsmålet omkring dødsstraf blandt hinduistiske samfund, og man finder hinduistiske lærde, der taler både for og imod straffen.

Kigger man i de hinduistiske tekster, finder man heller ikke noget klart svar. I de hinduistiske lovbøger, dharmashastraer, beskrives forskellige forbrydelser, der kan føre til dødsstraf. Dette kan eksempelvis være mord eller ved blanding af de hinduistiske kaster.

På den anden side prædiker helteeposet Mahabharata imod dødsstraf i alle tilfælde. Tillige kan der tales imod dødsstraf ud fra den hinduistiske religiøse ide, ahimsa, ikke-vold, samt med den hinduistiske lære om atman, sjælen, der ikke kan dræbes. Døden er kun begrænset til sjælens midlertidige fysiske hylster, kroppen. Dør kroppen, lever atman stadig videre. Man vil derfor ikke vinde noget ved at dræbe en persons krop.

Gandhi, en af de største skikkelser indenfor hinduismen og fortaler for ikke-vold, udtalte: Et øje for et øje ender med, at hele verden bliver blind.

I Indien er dødsstraffen stadig en realitet, men straffen idømmes sjældent. Straffen udføres som regel ved hængning.
|
Buddhisme
Ligesom ved hinduismen finder man ingen fælles officiel buddhistisk holdning til dødsstraf.

Der findes ingen ord fra Buddha, der direkte omtaler dødsstraf. Derimod finder man en klar modstand mod enhver form for fysisk straf, uanset forbrydelsen. Buddha skulle have sagt følgende: En handling, selv om den bringer noget godt til en selv, kan ikke anses som en god handling, hvis det medfører fysisk eller mental skade mod et andet væsen.

Buddhismen prædiker ikke-vold og kærlighed over for alt levende, og buddhisternes tro på karma medfører, at karmaen for personen, der påfører andre skade, forringes.

Nogle buddhistiske lærde argumenterer dog for, at det i enkelte tilfælde kan være bedre at dræbe et andet menneske. Dette gælder eksempelvis, hvis én persons lidelse, kan fjerne lidelsen for mange andre altså hvis det er til flertallets bedste. Dette kan man læse i en sutra, der beretter om forskellige midler til, hvorledes man kan komme tættere på samsara. Her står, at en boddhisattva reddede hundredvis af mennesker ved at dræbe en morderisk tyv.

Men på trods af dette praktiserer mange lande, hvor størstedelen af befolkningen er buddhister, stadig dødsstraf. Dette gælder eksempelvis Thailand og Kina.

Andre lande, eksempelvis Bhutan, har dog valgt at afskaffe dødsstraffen.