Klassiker

Godt nytår: 10 religiøse nytårsfejringer

Der findes mange forskellige nytårstraditioner verden over. En af dem er det thailandske Songkran, der er en kæmpe vandfest. Foto: AP/ritzau

Vandet dækkes af blomster til ære for havgudinden Iemanjá. En konge fratages al sin magt - og får den tilbage igen. Tag med til nytårsfejring i Brasilien, Mesopotamien og verden rundt

Nytårsfejringen er en af mest globale fejringer vi har, og nogle ritualer er ældgamle. Læs her om 10 nytårstraditioner fra hele verden

1.Religionen, kongen og folket

Losar er navnet på den unikke tibetanske nytårsfejring, som går tilbage til tiden før buddhistisk og kinesisk indflydelse. Oprindeligt var fejringen en vintersolhvervsfest og en landbrugsfest, men blev flyttet og ligger nu tæt på af det kinesisk og mongolske nytåri januar- februar.

Fejringen varer tre dage. På den første dag, Lamas Losar, hyldes Dalai Lama og gudinden Palden Lhamo, der anses for Tibets beskytter. Dagen efter er en sekulær dag, Kongens Losar, hvor monarken fejres. Tredjedagen er den folkelige festdag, hvor både munke og almindelige mennesker fester.

2. Med de døde til fest

Den kinesiske nytårsfejring varer 15 dage, og selve nytårsaftenen fejres som en fest, hvor familier genforenes. Festligholdelsen blev traditionelt markeret med en taksigelse samt en religiøs ceremoni givet til ære for himlen og jorden, samt til køkkenguden.

Men vigtigst er ritualer, hvor familien fejrer forfædrene og ofrer til dem, fordi de er ansvarlige for at lægge fundamentet til familiens rigdom og lykke. Så de levende arrangerer en festbanket - en weilu - hvor de afdødes ånder også bliver inviteret med, og hvor man sammen ønsker hinanden et godt nytår.

3. Dæmonen Nian passerer

Til nytår skyder man efterhånden fyrværkeri af over det meste af verden. En legende fortæller, at nytårskrudtet i Kina oprindeligt ikke kun blev skudt af for at varsle et lykkebringende nytår, men faktisk fyldte himlen for at skræmme den onde dæmon Nian væk. Hvert år til nytår viste Nian sig for at plyndre og hærge landsbyerne.

Men heldigvis var der tre ting, Nian ikke kunne lide: støj, ild og farven rød. Så det første krudt-fri fyrværkeri var faktisk brændende og spruttende bambuspinde, som man sammen med røde stykker stof satte foran huset for at holde Nian borte. Da krudtet blev opfundet omkring 7. århundrede efter Kristi fødsel, puttede man det i bambusrør, som omvikledes med rødt papir, inden der blev sat ild til. Ordet Nian betyder også år på kinesisk. Ved nytår markeres derfor Guo Nian (at året er passeret) for at fejre, at Nian ikke har terroriseret.

4. Fest og eftertanke

Den jødiske nytårsfejring Rosh Hashanah giver plads til både fest og eftertanke. Nytåret bruges til at tænke over ugerninger i årets løb og undskylde over for dem, man har gjort ondt. På den måde kan man opnå tilgivelse fra Gud. Til Rosh Hashanah bestemmer Gud, hvem der får tilgivelse, så her får jøderne chance for at gøre bod. Først når man har rettet op på sin ugerning, kan man tage fat på et nyt og friskt år, som markeres med bønner for fremtiden.

Også maden har stærk symbolsk værdi. Æbler, dyppet i honning symboliserer ønsket om, at det nye år må blive godt og sødt. Til Rosh Hashanah spiser man desuden et rundt brød, som hedder Challah på hebraisk og symboliserer årets gang.

5. Religiøst rollespil

I det gamle Mesopotamien var nytåret et symbol på guden Marduks sejr over kaos-monsteret Tiamat. Marduk var en af Mesopotamiens vigtigste guder og Babylons beskytter, og den nye begyndelse blev fejret med en tretten dage lang festival, Akitu-festivalen, med rituelle rollespil.

Et højdepunkt var en symbolsk overgangsrite, som Babylons konge var centrum i. På festivalens femte dag gik kongen med en stor procession til Marduks hus, Esagila og blev her mødt af Marduks præst, der personificerede Marduk. Præsten tager kongens krone og smykker og slår monarken hårdt for at få kongen til at underkaste sig guden ved at falde på knæ og bede om tilgivelse.

I rollen som Marduk tilgiver præsten kongen og giver ham hans krone tilbage med løfter om fremgang og magt. I de efterfølgende dage gennemspilles Marduks og hans søn Nabus kampe med onde guder og Marduks endelige sejr.

6.Nyt tøj og visitter

En af den persiske kalenders helligste højtidsfejringer er Nowruz eller det persiske nytår, som i dag fejres i Iran, Afghanistan, Syd- og Centralasien og nogle steder i Balkan. Nowruz er én af profeten Zarathustras syv vigtigste festivaler i den old-persiske kalender. Dagen fejres ved jævndøgn den 21. marts eller dagen før som en markering af forårets komme.

I dag indledes nytårsfejringen med en stor forårsrengøring og indkøb af blomster og et sæt tøj, som kan bæres i det nye år. Nowruz helligdage går med visitter til først de ældre familiemedlemmer og herefter venner og visitterne har stor betydning for det nye års forløb. Er der god stemning, bliver det et godt år, mens spændinger og uvenskab fører til et dårligt år. Fejringen inkluderer også ofte en stor picnic for hele familien.

7.Vandkamp

I den traditionelle thailandske nytårsfejring tog man alle billeder af Buddha ned og rengjorde dem med parfumeret vand. Noget af vandet blev indsamlet og som et tegn på respekt sprøjtet på de ældre familiemedlemmer for at sikre dem lykke og velstand i det nye år. I den moderne version er især sprøjtningen kommet i fokus, og i dag ligner nytårsfejringen Songkran en tre-dages vandkamp, hvor spande og vandpistoler fyldes med vand og alle sprøjter løs på alle på gaderne.

Det religiøse aspekt er næsten forsvundet. Til gengæld nyder både unge og ældre thailændere og turister at køle sig selv og andre af med det iskolde vand i heden. Temperaturen i april, nytårets måned, kan nemlig nå helt op på 40 grader.

8. Blomster på vandet

Véspera de Ano Novo (portugisisk) er en af Brasiliens vigtigste højtider. Festivalen er bedre kendt som Revillion og afspejler de mangfoldige kulturer og traditioner i Brasilien. Traditionelt spiser man linser og ris, der menes at bringe velstand og lykke i det kommende år.

Især byens fiskere fejrer festivalen med stor oprigtighed. Ifølge traditionen afspejler fangsten omkring nytår nemlig fangsten for resten af året. Derfor klæder folk sig i hvidt og giver blomster og gaver til gudinden Iemanjá.

I den brasilianske Umbanda-religion, som er en udvikling af afrikansk, katolsk og lokal tro er hun den feminine side i skabelsen. Gudinden er desuden vandets og månens gudinde og fiskernes beskytter. De farverige flydende lys om nytåret giver en fantastisk udsigt over vandet.

9.Ikke religion til nytår

Det, vi kender som jul og nytår herhjemme, er blandet sammen i de russiske vinterfester. Det skyldes blandt andet, at kommunismen afskaffede den religiøse jul og lagde festlighederne som en Vinterfest den 31. januar på nytårsaftensdag.

I dag er nytåret derfor helt adskilt fra religiøs højtidelighed. Men Fader Frost, som ligesom vores julemand var baseret på Skt. Nikolaus, overlevede jule-afskaffelsen og blev i stedet en nytårsnisse i det kommunistiske Rusland.

10.Janus-hyldest

Omkring år 153 f. Kr. flyttede de gamle romere nytårsfejringen fra marts til den 1. januar. På denne dag arbejde bønderne kun lidt, og herefter markerede man nytåret ved at udveksle gaver som dadler, figner og honning og gode ønsker for det nye år. Dagen var dedikeret til Janus, guden for begyndelse og overgange, som januar måned også er opkaldt efter. Romerne bagte små kager af speltmel og salt, som de brændte og ofrede på et alter til Janus. Men kager af spelt og salt var tilsyneladende ikke nok til at sikre sig et godt år. Den 9. januar ofrede præsteskabet traditionelt også en vædder til Janus.

Bordet er dækket til festmåltid ved det kinesiske nytår, som også fejres i blandt andet Vietnam. Ved det rituelle måltid er også de døde forfædre inviteret.
Her ofrer en kvinde røgelse ved et tempel i Beijing ved det kinesiske nytår. Og skal man tro legenden om dæmonen Nian, er der en bestemt grund til, at ild og larm har så stor betydning for det kinesiske nytår. Foto: FREDERIC J. BROWN Denmark
Ved den jødiske nytårsfest Rosh Hashanah symboliserer æbler, dyppet i honning ønsket om, at det nye år må blive godt og sødt.
I det gamle Mesopotamien var nytåret et symbol på guden Marduks sejr over kaos-monsteret Tiamat. Foto: Mary Evans Picture Library
En picnic med traditionelle afghanske retter under fejringen af Nowruz-festival i Afghanistan. Foto: UNAMA Demotix Images Denmark
I dag ligner nytårsfejringen Songkran i Thailand en tre-dages vandkamp, hvor spande og vandpistoler fyldes med vand og alle sprøjter løs på alle på gaderne. Foto: Alain Evrard
Ved nytårsfejringen i Brasilien klæder folk sig i hvidt og giver blomster og gaver til gudinden Iemanjá. Foto: PEDRO LADEIRA Denmark
Det russiske nytår følges tæt af den ortodokse jul den 7. januar. Derfor er sæsonen den største nationale højtid i Rusland. Foto: YURI KADOBNOV Denmark
Nytår i det antikke Rom var dedikeret til den to-hovede gud Janus, guden for begyndelse og overgange, som januar måned også er opkaldt efter. Foto: Wikimedia Commons
Under Losar bæres denne traditionelle hat. Den gamle mand fejrer tibetansk nytår i Katmandu i Nepal. Foto: Marco Simoni/ritzau