Overtro

Overtroens uhyrer: Hvad er en helhest?

Før i tiden ønskede ingen at blive begravet som den første på en nyopført kirkegård, da det ifølge overtroen betød ulykke for ens familie. Ifølge overleveringen begravede man derfor først et dyr, som regel en levende hest, men først efter at have hugget det ene ben af. Nima Stock, 2008 Foto: NIMA STOCK Â 2010

Overtroen er fyldt med uhyggelige og mærkelige væsener. Helhesten har tre ben, lysende øjne, og til tider spyer den ild. Og så gemmer på en uhyggelig tradition fra folketroen

Helhesten var et genfærd, der varslede død, ulykke og sygdom. Helhesten har tre ben, lysende øjne, og til tider spyer den ild. Dens hale og manke er beskidte og filtrede, og den er så udmagret, at den ligner et skelet.

Helhesten har sin oprindelse i en kirkelig sammenhæng. Før i tiden ønskede ingen at blive begravet som den første på en nyopført kirkegård, da det ifølge overtroen betød ulykke for ens familie. Ifølge overleveringen begravede man derfor først et dyr, som regel en levende hest, men først efter at have hugget det ene ben af. På denne måde ville hesten befinde sig et sted mellem liv og død og kunne holde styr på de dødes sjæle. En anden mulig forklaring er, at dyret således ikke kunne løbe væk under den levende begravelse. 

Dette dyr kaldtes en kirkevare. Dets blotte tilstedeværelse skulle måske også beskytte kirkebyggeriet mod trolde og andre, der ville forhindre opførelsen og sikre en overgang mellem de levendes verden og de dødes verden. 

En kirkenvare varslede død og ulykke for dem, der kom i nærheden af dyret (vare = varsel). Helhesten er en sådan kirkevare - en hest fra det nordiske hel dvs. helvede. Andre kirkevarer er kirkelammet og gravsoen. 

Hvis man var så uheldig at se den trebenede genganger, var man så godt som sikker på, at noget forfærdeligt ville ske. Mange siges sågar at være døde ved det blotte syn af helhesten.

Det siges, at en helhest ligger begravet under Roskilde Domkirke, og måske er det den, som spøger i Hersegade. I alt fald har mange hævdet at have hørt den haltende hest fra helvede vandre rundt på Hersegade ved nattetide.