Hvad er al-Qaeda?

Osama bin Laden, den nu afdøde leder af al-Qaeda-netværket. Foto: AFP.

Al-Qaeda er i dag en international alliance af sunni-muslimske terrororganisationer, der har angrebet civile og militære mål i adskillige lande. Mest kendt er nok angrebet mod USA den 11. september 2001

LÆS ALT OM AL-QAEDA PÅ KRISTELIGT-DAGBLAD-DK'S TEMASIDE

I slutningen af 1979 invaderede Sovjetunionen Afghanistan. En modstandsbevægelse kaldet Maktab al-Khidamat, MAK, blev grundlagt af Abdullah Yusuf Azzam og Osama bin Laden i 1984. Gruppen bestod af hellige krigere (mujahidun = de, der kæmper hellig krig; jihad). MAK modtog støtte fra store dele af den islamiske verden, samt fra det amerikanske CIA. Amerikanerne så en interesse i at svække sin fjende Sovjet.

I 1989 trak den sovjetiske hær sig ud af Afghanistan. Ligeledes overtog Osama bin Laden kontrollen over MAK i 1989, og bevægelsen blev til al-Qaeda. Netværkets krigere skulle fortsætte deres hellige kamp mod illegitime regimer i den islamiske verden. Især USA blev set som en af hovedfjenderne mod den islamiske verden, og flere og flere islamister ønskede USAs indflydelse på deres områder fjernet. Denne kamp kæmper al-Qaeda stadig. Udover modstanden mod ikke-muslimske landes indflydelse bekæmper al-Qaeda også muslimske landes herskere og regeringer, der tillader Vestens indflydelse.

Ideologi
Al-Qaeda har udvidet islams klassiske forståelse af begrebet defensiv jihad. Oprindeligt fokuserede begrebet på et samfunds ret til at beskytte sig mod udefrakommende fysiske angreb. Al-Qaeda har udvidet dette til ligeledes at gælde angreb på økonomi, politik og kultur.

Derudover har al-Qaeda defineret jihad som enhver muslims individuelle pligt i stedet for, som i den klassiske fortolkning, at være en kollektiv pligt. Dermed er jihad den enkeltes ansvar og muslimske pligt.

Mål
Al-Qaeda ønsker at stoppe al ikke-muslimsk indflydelse i muslimske lande. Derudover ønsker de at danne et nyt, sandt islamisk kalifat.

Midler
Al-Qaeda vedkender sig terror i kampen for at nå deres mål. Blandt deres teknikker finder man selvmordsbomber og bombeangreb to voldsomme midler, der har ført til stor modstand mod gruppen både i Vesten og blandt andre muslimer.

Inspirationskilder
En af bin Ladens inspiratorer var den egyptiske Sayyid Qutb. Qutb mente, den muslimske verden var i forfald på grund af sin indføring af menneskeskabte vestligt inspirerede systemer i stedet for den islamiske Sharialov. Qutb ønskede at genetablere Sharia-lovgivningen, hvilket skulle opnås ved brug af voldelig jihad.

Abdullah Yusuf Azzam, en palæstinensisk religiøs lærd og medlem af Det Muslimske Broderskab inspirerede også bin Laden. Azzam prædikede militant jihad mod ikke-muslimer bosat i oprindeligt muslimske lande. Azzam og bin Laden grundlagde modstandsbevægelsen MAK.

Ayman al-Zawahiri, en egyptisk doktor og militant aktivist, var personen, der opfordrede bin Laden til at udvide sit syn på jihad til også at gælde modstand mod u-islamiske regimer i Mellemøsten. Al-Zawahiri er i dag en af de førende ledere i al-Qaeda.

Starten på netværket
Mange af krigerne vendte efter kampen mod Sovjet tilbage til sine hjemlande. Her kæmpede de for at fjerne landets siddende styre for i stedet at indsætte en sand, islamisk regering.

I 1991 skete en ideologisk ændring i netværket, der blev mere globalt og internationalt orienteret og kæmpede for alle muslimer, for eksempel for muslimer i De Palæstinensiske Selvstyreområder og Irak.

Det første terrorangreb
Al-Qaedas første bombeangreb fandt sted mod et hotel i Yemen, 1992, med det mål at ramme amerikanske soldater. Amerikanerne befandt sig dog ikke på hotellet og ingen soldater blev ramt. Det mislykkedes angreb havde alligevel stor betydning. Det markerede en ændring hos al-Qaeda, der nu ikke kun angreb rent militære mål men også accepterede drab på civile.

To fatwaer (udtalelser fra religiøse retslærde om korrekt handlemåde) fra det 13. århundrede blev brugt til at retfærdiggøre angrebet. Fatwaerne handlede om muslimers pligt til at angribe invaderende mongoler og dem, der støttede mongolerne. Dette genfortolkede bin Laden til i moderne tid at gælde alle invaderende magter (USA) og disses støtter (civile, der havde noget med USA at gøre, eksempelvis allierede, handlende eller folk, der blot stod i nærheden af amerikanske soldater). Ramte man nogen ud over de egentlige tiltænkte, var det i orden, da disse folk døde for en højere årsag og ville blive belønnet med paradis.

Krigen mod USA
I 1996 udstedte bin Laden en fatwa, hvori krigen mod USA og dets allierede blev officielt annonceret. Bin Laden er ikke religiøst retslærd og har derfor ikke religiøs rettighed til at udstede en fatwa. Traditionelt kan kun religiøse retslærde, muftier, udstede fatwaer. Se fatwaen med bin Ladens krigserklæring her

Den Verdensomfattende Islamiske Front til Hellig Krig mod Jøder og Korsfarere blev dannet ved samarbejde mellem bin Laden og andre jihad-grupper i 1998. Hermed blev den islamiske kamp mere organiseret, al-Qaeda mere internationalt orienteret, og kampen mod USA mere i fokus.

Fronten mener, at der eksisterer en amerikansk-zionistisk sammensværgelse mod islam og den islamiske verden. En sådan sammensværgelse, mener Fronten, er en krigserklæring mod islam. Dette lovliggør angreb mod amerikanske mål og mod amerikanere og jøder, samt gør angreb mod fjenden til en religiøs pligt for enhver muslim.

I 1998 udstedte Fronten en krigserklæring mod USA og dets allierede. Med til at udforme fatwaen var bin Laden og al-Zawahiri. Se fatwaen her.

Angrebet mod USA den 11. september 2001
Efter det første bombeangreb i 1992 er mange terrorangreb blevet udført af al-Qaeda og grupper eller personer relateret til al-Qaeda. Det nok mest kendte er angrebet mod World Trade Center i 2001. Bin Laden hyldede angrebet og udtalte, at amerikanerne fortjente det, da USA undertrykte og massakrerede verdens muslimer at muslimerne angreb amerikanerne var selvforskyldt og skete som et legalt modangreb.

Se tidlinje over al-Qaedas angreb fra Wikipedia her

Læs mere om angrebet på USA den 11. september her

"Cyber-jihad"
I nyere tid har netværket organiseret sig på internettet. Det betyder, at træning af nye rekrutter, planlægning og deling af information både internt og til offentligheden nu kan finde sted når og hvor som helst. På internettet kan netværket publicere jihad- og hvervemateriale uden nogen kontrollerende, censurerende instans, undgå risikoen og problemerne ved at rejse og mødes mange ledere sammen, og sikre, at deres fjender ikke ved, hvor de er.

Ved cyber-jihadens fremvækst er fysisk interaktion med netværkets ledelse, blevet mindre vigtig, og en person som bin Laden benyttes mere som inspiration og som ikon på ideologien.

Al-Qaeda fremstår i dag mere som en paraply-organisation, hvor grupper med en vis tilknytning til det overordnede bin Ladens al-Qaeda handler i al-Qaedas navn.

Muslimsk modstand mod bin Laden
Selvom netværket forsøger at begrunde sine opfordringer til terror ved nye fortolkninger af den islamiske teologi, tager langt størstedelen af verdens muslimer afstand til netværkets holdninger og handlinger. De forkaster bin Ladens jihad-ideologi som en kættersk forvridning af islams tro og værdier.

LÆS MERE OM AL-QAEDA PÅ KRISTELIGT-DAGBLAD.DK

Et Al-Qaedas flag. - Foto: WikipediaCommons
(FILES) An undated file picture received on August 16, 1998 shows Al-Qaeda leader Osama bin Laden speaking at an undisclosed location in Afghanistan. The US may be expanding its war against Al-Qaeda, but experts warn that prize target Osama bin Laden has become a symbolic icon on December 14, 2009 whose liquidation alone would not destroy the terror network. The Saudi-born mastermind, now in his 50s and rumoured to be in poor health, is the worlds most-wanted man with 25 million USD on his head. But intelligence on his whereabouts is vague and contradictory. AFP PHOTO / FILES. (Foto: AFP/Scanpix 2009) Foto: AFP