Hvad tror asatroende egentlig på?

Den form for asatro, man finder i dag, ligger ikke i direkte forlængelse af vikingernes tro. Derimod er der tale om en religiøs genoplivning med udgangspunkt i en genfortolkning af oldnordiske tekster. Foto: Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix

Hvordan opstod asatro? Hvad tror de asatroende, og hvilke ritualer udøver de? Find svarene her

Asatro er en betegnelse for en bestemt form for nyhedensk religion, såkaldt neo-paganisme. Asatro dækker troen på og dyrkelsen af de oldnordiske guder og naturens kræfter.

Asatro bygger på to centrale tekster fra oldnordisk tid: Den yngre edda og Den ældre edda. Ritualet, kaldet blót, står imidlertid som det centrale samlingspunkt for asatroende.

Den form for asatro, man finder i dag, ligger ikke i direkte forlængelse af vikingernes tro. Derimod er der tale om en religiøs genoplivning med udgangspunkt i en genfortolkning af oldnordiske tekster.

Asatro er således vokset ud af 1970'ernes eksperimenterende religionsformer og har hentet særlig inspiration i Gerald Gardners heksereligion wicca, som opstod i midten af 1900-tallet.

Hvad er blót og blótlaug?

Blót er et oldnordisk ord og betyder ofring. Sprogligt har ordet ikke noget med ordet blod at gøre, men måske mere med det gotiske ord "blotan", som betyder "at tilbede".

De asatroende afholder blót mindst fire gange om året i forbindelse med jævndøgn (forår og efterår) og solhverv (sommer og vinter).

Antallet af blót-deltagere spænder fra én til 50. Ved blót stiller deltagerne sig oftest i en rundkreds. Lederen, som hedder gode eller gydje (hunkøn), går omkring cirklen og påkalder sig forskellige gudenavne og ender med selv at slutte cirklen.

Et horn med mjød går rundt, og deltagerne kan fremsige bønner, aflægge løfter, synge eller recitere fra de oldnordiske skrifter. Afslutningsvis brydes cirklen og deltagerne tænder bål og hygger sig.

Hvor mange asatroende er der i Danmark?

På grund af religionsformens ikke-institutionaliserede karakter er det desværre umuligt at fremkomme med et eksakt antal tilhørere, men asatroen har oplevet en stærk vækst gennem de seneste år. I år 2010 var der skønsmæssigt omkring tusinde asatroende i Danmark. Det stigende antal kan skyldes mediernes omtale af religionen og julekalenderen "Jul i Valhal", som øgede interessen for nordisk mytologi.

Det er særligt svært at nå frem til sikre tal, da ikke alle asatroende er medlem af en organisation. Asatro er ikke en velinstitutionaliseret religion. Blandt de asatroende er der nemlig en udbredt modvilje over for at blive institutionaliseret.

Hvordan er de asatroende organiseret?

De asatroende er organiseret i to paraplyorganisationer – Forn Sidr og Asatrofællesskabet i Danmark – og omkring 35 blótlaug, som enten kan være tilknyttet en af paraplyorganisationer eller være selvstændige.

Asa- og vanetrosamfundet Forn Sidr blev grundlagt i 1997 af Bent Dahlin. Navnet Forn Sidr betyder "den gamle sæd" det vil sige tradition.

I 2003 blev Forn Sidr godkendt som trossamfund af Kirkeministeriet. Det betyder at Forn Sidr har vielsesbemyndigelse og deler skattefordele med andre religiøse minoriteter i Danmark.

Formålet med trossamfundet er blandt andet at dyrke de guddommelige kræfter, at arbejde på generel accept af den gammelnordiske gudedyrkelse og at tilbyde religiøse ydelser til trossamfundets medlemmer - såsom vielser og begravelser. Forn Sidr missionerer ikke.

Hvem er medlem?

Man kan ikke diske op med en klar profil på en asatroende. Religionssociologen Morten Warmind konstaterede i 2006, at der er en stor overvægt af mænd inden for bevægelsen. På trods af stor aldersspredning kan man også konstatere en højere andel af asatroende over 30 år. De asatroende er typisk fra storbyen.

De største blótlaug er derfor fra København og Århus. Det er imidlertid typisk, at nyreligiøse bevægelser er by-fænomener også selvom (eller netop på grund af) at naturen spiller en central rolle i religionsudøvelsen.

Man kan blive medlem af Forn Sidr, hvis man kan stå inde for gruppens tro og ritualpraksis. Mange opfatter imidlertid sig selv som asatroende uden at være medlem af det godkendte trossamfund.

Konvertering til asatro er oftest ikke forbundet med en officiel indvielse. Omvendelsesprocessen bliver sjældent opfattet som noget særligt. Derimod fortæller mange, at de altid har følt sig asatroende og derfor ikke ser det, at blive udøvende asatroende, som et drastisk brud med deres tidligere liv.

Er der asatro i andre lande end Danmark

Asatro praktiseres også andre steder i verden. Forn Sidr har eksempelvis søsterorganisationer lande som Island, Norge, Tyskland, Spanien og USA.

Hvis man ser på asatro som en del af den nyhedenske eller neo-paganistiske bevægelser, stiger antallet af tilhørere. Det er nemlig ikke kun de nordiske guder, der er blevet genoplivet. Keltiske, germanske, græske, romerske, sumeriske og egyptiske oldtidsreligion samt druide- og heksereligioner er blevet revitaliseret på samme måde som de nordiske guder. Nogle grupper formulerer deres religiøsitet ud fra én religiøs tradition, mens andre bygger deres fællesskab på kilder fra flere, forskellige traditioner.