Hvad er den nye ateisme?

Biologen Richard Dawkins er en af de mest profilerede fortalere for den nye ateisme, som kæmper en indædt kamp mod alle religionsformer.Her er han til en ateist konference i Minneapolis, 2008. Foto: Wikimedia Commons

I de seneste år har en række internationale forskere og forfattere profileret sig som indædte modstandere af religion. Forskerne går under samlebetegnelsen de nye ateister

Den nye ateisme, eller The Bright Movement, som amerikanske tilhængere kalder bevægelsen, opstod omkring årtusindeskiftet og har i dag vundet tilhængere over store dele af verden.

Ofte ses udgivelsen af Sam Harris' bog Troens Fallit (originaltitel: The End of Faith: Religion, Terror, and the Future of Reason, 2004) som startskuddet på den nye ateisme.

I bogen argumenterer Harris for, at religion er en trussel mod den menneskelige civilisation, samt ét af de mest perverse misbrug af menneskelig intelligens nogensinde.

Troens Fallit blev øjeblikkeligt en bestseller, og en serie af stærkt religionskritiske og polemiske bøger fulgte hurtigt i kølvandet, heriblandt Letter to a Christian Nation også af Sam Harris (2006), Richard Dawkins Illusionen om Gud (originaltitel: The God Delusion, 2006), Breaking the Spell: Religion as a Natural Phenomenon af Daniel C. Dennett (2006), og "Gud er ikke stor: Hvordan religion forpester alt" (originaltitel: "God is not Great: How Religion Poisons Everything, 2007) af Christopher Hitchens.

Sam Harris, Richard Dawkins, Christopher Hitchens og Daniel Dennett er de mest profilerede bannerførere for den nye ateisme og er med en henvisning til Johannes' Åbenbaring blevet kaldt "ateismens fire ryttere."

Karakteristisk for de fire ryttere er, at de alle mener, at verden ville være bedre tjent uden nogen former for religion, og at de alle angriber religionerne fra et naturvidenskabeligt ståsted.

Der er uendeligt mange ting, vi ikke kan bevise. Du kan sige, at selvom videnskaben kan bevise det meste, er det forkert at sige, at vi derfor ikke behøver Gud. Men så er det også forkert, formoder jeg, at sige, vi ikke behøver Det flyvende spagetti-monster, enhjørninger, Thor, Wotan, Jupiter eller feer i bunden af haven, forklarede Dawkins til Wired Magazine.

Der er uendeligt mange ting, som folk på et eller andet tidspunkt har troet på, og uendeligt mange ting, som ingen har troet på. Hvis der ikke er den fjerneste grund til at tro på en eneste af de ting, hvorfor så gøre det? Forklaringsproblemet tilhører dem, som siger, de vil tro på Gud, flyvende spagetti-monstre, feer, eller hvad det nu måtte være. Det er ikke op til os at modbevise det, fortsatte han.

Men selvom Dawkins ikke mener, at det er ateisternes opgave at modbevise Guds eksistens, har han viet en stor del af sit forfatterskab til at gøre netop dette. Og han er overbevist om styrken af sin argumentation. I bogen Illusionen om Gud skriver han:

Hvis denne bog fungerer efter hensigten, vil religiøse læsere, der slår op i den, være ateister, når de lægger den fra sig.

Dawkins mener, at der findes mange slumrende ateister, som bare venter på en anledning til at tilkendegive deres manglende tro. Og derfor kan han ved at kritisere religion offentligt få andre til at træde frem som ateister:

Jeg er ret vild med at overbevise folk om ateismens dyder. Antallet af ikke-religiøse mennesker i USA er nærmere 30 millioner end 20 millioner. Det er flere end antallet af jøder i hele verden. Jeg tror, vi er i samme situation, som de homoseksuelle var i nogle årtier tilbage. Der var et behov for, at folk sprang ud. Jo flere mennesker, der trådte frem, jo flere fik modet til at træde frem. Jeg tror, det er det samme med ateister. De er flere end alle indser.

Gudløse hjerner

Måske ikke så overraskende har den nye ateisme mødt massiv kritik fra såvel religiøse som andre ateister. Herhjemme har de to samfundsdebattører Lars Christiansen og Lars Sandbeck skrevet en stærkt polemisk bog med titlen "Gudløse hjerner" hvor fronterne trækkes op.

Ifølge de to forfattere er de nye ateister, som i forfatternes optik også inkluderer medlemmerne af Humanistisk Samfund og Dansk Ateistisk Selskab, "moralsk og eksistentielt tonedøve". De er som "omvendte isbjerge: 90 procent overfladiskhed og kun 10 procent dybde". De er "sygeligt nærtagende", "infantilt overfølsomme" og minder om "det lille forkælede barn, der hyler og skriger, fordi der bliver serveret spinat og rosenkål til aftensmad."

Ifølge den britiske teologi-professor Alister McGrath fra King's College i London, som selv tidligere var ateist, adskiller den nye ateisme sig fra den gamle ved, at den er meget mere aggressiv i sin retorik:

"Nyateismen er en retorisk overdrevet form for ateisme. Det er sådan, du får opmærksomhed. Medierne købte de smarte bemærkninger og sloganer som 'Gud er en illusion' og 'Religion forgifter alt'. Det er lette sloganer. I enhver diskussion kan et slogan være opsummeringen af et argument. Men i nyateismen er de ofte en erstatning for argumentet. Det afgørende ved nyateisme er ikke nye argumenter, men en langt mere aggressiv måde at tale på, som er antireligiøs og ikke blot pro-ateistisk. De latterliggør folk, der tror, og deres religiøse tro," udtalte han til Kristeligt Dagblad.

Men ifølge Alister McGraths har den nye ateisme, stik imod fortalernes hensigt, spillet en positiv rolle i at vække folks interesse for religion:

"Tidligere generationer af sekularister troede, at det blot var et spørgsmål om tid, før religion forsvandt stille og roligt. Det er ikke sket, og immigranter har bragt en stærk religiøsitet med sig, og det gælder både kristne og muslimer. Jeg tror, at nyateismen er et aggressivt svar. Men jeg finder det interessant, at bevægelsen har skabt en enorm interesse. Når jeg taler om Gud nu, så kommer der et stort publikum. Det skete ikke for 10 år siden."

Andre kritikere har stillet spørgsmål ved, om der overhovedet findes en ny form for ateisme. En af dem er Tom Flynn, som selv er ateist. I en artikel til secularhumanism.org skriver han, at den nye ateisme er et mediepåfund, og at der intet nyt er under solen:

"Misforstå mig ikke. Jeg påstår ikke, at Harris, Dennet, Dawkins og Hitchens ikke eksisterer. Jeg hævder heller ikke, at deres bøger ikke fortjener den opmærksomhed, de har modtaget. Langt fra. Det er bare sådan at der intet nyt er ved den nye ateisme", skriver han.

"Læsere, der er velkendte med fritænker-litteratur fra det 19 og 20 århundrede - hvilket de færreste er ved, at alt, som de Fire Ryttere prises og fordømmes for, er blevet gjort før. Mange gange. Igennem det 19. og 20. århundrede har velformulerede forfattere erklæret religion usandt, troen et socialt onde, og de ærketypiske historier fortalt af religionerne for intet andet end klodsede legender", fortsætter han.