Hvad er euroislam?

Muslimen Tariq Ramadan er født i Geneve 1962. Han er blandt andet forfatter til bøgerne "At være europæisk muslim" og "Vestens muslimer og Islams fremtid". Foto: Jens Dresling/ritzau

Tariq Ramadan er en af de mest kendte personer med nytænkning af islam i en europæisk sammenhæng. Hans islamforståelse kaldes euroislam og handler om at opmuntre muslimer til at tænke islam ind i den europæiske sammenhæng, de er en del af. Lær mere her

Muslimer og islam er et relativt nyt fænomen i Nordeuropa, fordi det først var fra 1960erne, at større mængder muslimer kom til. Euroislam er blandt de bud, der er kommet på nytænkninger af islams rolle i europæisk sammenhæng. Ideen i euroislam er, at muslimer i Europa både kan og skal bibeholde deres islamiske religion, samtidig med at være gode borgere i de europæiske lande.

Muslimer og islam i Nordeuropa

Muslimer kom til Nordeuropa for det første på grund af mangel på arbejdskraft, for det andet på grund af uro i den muslimske verden i 1980erne, hvor mange flygtede.Da muslimer tog til Nordeuropa, opstod der et behov blandt mange muslimer for at nytænke islam ind i den nye europæiske sammenhæng.

Arbejdsmigranter

Arbejdsmigranterne kom til Nordeuropa i 1960erne, hvor der manglede arbejdskraft på grund af stor økonomisk vækst. Der blev indgået aftaler mellem europæiske lande og lande som Tyrkiet, Marokko, Tunesien og Jugoslavien om at sende arbejdskraft til Europa.

Arbejdsmigranterne kom for at arbejde i en periode for derefter at rejse tilbage til deres hjemland med penge til deres familier, men også med penge til at kunne hjælpe på den økonomiske situation i deres hjemland.

I begyndelsen var arbejdsmigranternes religiøse tilhørsforhold, der primært var islam, nærmest usynligt i Nordeuropa. De fællesskaber, der opstod blandt migranterne var baseret på nationalitet og ikke på religion. Migranterne blandede sig så lidt som muligt med det omgivende europæiske samfund, da de regnede med at skulle hjem igen.

I slutningen af 1960erne (i Danmark i midten af 1970erne) blev det muligt for arbejdsmigranterne at flytte deres familier til de europæiske lande. Til trods for de mange familiesammenføringer var drømmen for langt de fleste arbejdsmigranter dog stadig at tage tilbage til hjemlandet.

Familiesammenføringerne gjorde, at islam blev mere synlig i de europæiske lande. Der opstod særlige forretninger, der skulle tilgodese migranternes fødevarebehov, og der opstod moskeer, der skulle tilgodese deres religiøse behov. Som oftest var moskeerne i private kældre eller lagerbygninger.

Migranternes børn, kunne ikke som deres forældre undgå kontakten med de europæiske samfund, da de eksempelvis skulle gå i skole. Og det blev med migranternes børn, at der for alvor opstod et behov for at nytænke islam til europæisk sammenhæng.

Muslimske flygtninge

Den anden strømning af muslimer til Nordeuropa fandt sted i 1980erne på grund af politiske uroligheder i de muslimske lande, såsom borgerkrige og krige mellem stater. Flygtningene kom fra mange forskellige muslimske lande såsom Iran, Irak, Libanon og Somalia.

Ligesom arbejdsmigranterne blev også flygtningene familiesammenført. Og ligesom migranterne, organiserede flygtningene sig også i nationale fællesskaber og moskeer.

Behov for nytænkning af islam i Europa

Drømmen om at vende tilbage til hjemlandet forsvandt for mange af migranterne, ikke mindst børnene, der ofte ikke havde en binding til deres forældres hjemland.

Den rolle islam havde haft i migranternes og flygtningenes hjemland som en selvfølgelig del af det offentlige liv og som en kollektiv religion, passede ikke til de unge europæiske muslimers liv.

De unge europæiske muslimer ønskede generelt at beholde deres religion islam, men ikke som deres forældre. Forældregenerationen havde i høj grad fastholdt den form for islam, de kendte fra deres hjemlande. De imamer(religiøse ledere) der var i Europa, var sendt fra migranternes hjemlande. Imamerne forestod eksempelvis fredagsbøn og koranskoler for børnene. Imamerne regnede med, ligesom migranterne selv, at migranterne skulle tilbage til deres hjemlande. Derfor tog imamerne udgangspunkt i den form for islam, der fandtes i migranternes hjemlande.

De unge muslimer ønskede en udgave af islam, der kunne forenes med deres moderne og individualistiske europæiske livsstil. En sådan udgave af islam fandtes der dog på dette tidspunkt ikke nogen opskrift på, netop fordi sammenhængen var så ny.

Tariq Ramadan og euroislam

Tariq Ramadan tilhører anden generation af muslimer i Europa og blev født i 1962 i Geneve. Ramadan er uddannet muslimsk teolog, og er et af de mest kendte og indflydelsesrige eksempler på nytænkning af islam i europæisk sammenhæng, kaldet euroislam.

Tariq Ramadan skrev i 1998 bogen "At være europæisk muslim" og i 2003 bogen "Vestens muslimer og Islams fremtid".

Ramadan argumenterer for, at europæiske muslimer skal tænke islam ind i den europæiske sammenhæng, de nu engang lever i. Han er optaget af, at muslimer i Europa på den ene side fastholder deres islamiske tro og ritualer, og på den anden side er aktive samfundsborgere i de europæiske lande. Ramadan pointerer vigtigheden af, at de muslimer, der lever i de europæiske samfund, er i dialog med deres ikke-muslimsk omverden.

Ramadan mener også, at de europæiske samfund skal respektere muslimernes udøvelse af deres religion, ved eksempelvis at lade muslimer bygge moskeer og gravpladser.

Ramadan sammenligner muslimernes situation som minoritet i Europa med den tidlige islams historie, hvor profeten Muhammed og hans støtter også levede som minoritet. Profeten Muhammed og hans støtter fastholdte deres religiøse liv og havde intern debat om deres religiøse liv som minoritet, men de var også i debat og dialog med deres omverden. Ramadan mener, at muslimer i Europa i dag bør efterleve Profeten Muhammed som et forbillede påat fastholde sin tro som minoritet, samtidig med at føre dialog med den ikke-muslimske omverden.