Hvad er Hare Krishna?
De kommer af og til dansende og syngende på gaden i orange klæder med kronragede hoveder. Den lille, hinduistisk-inspirerede bevægelse dyrker yoga og mantraer og tror på reinkarnation
Hare Krishna, også kaldet ISKCON (The International Society for Krishna Consciousness) eller Krishnabevægelsen, er en religiøs bevægelse, som er udsprunget af en gammel, indisk tradition. Krishnabevægelsen dyrker Krishna, der opfattes som den ultimative guddom og alts ophav. Krishna refererer således til den samme gud, der går under forskellige navne i forskellige religioner.
Bevægelsens oprindelse
Hare Krishna blev grundlagt i USA i 1965 af den indiske guru og missionær Bhaktivedanta Swami Prabhupada (1896-1977) og opfatter sig selv som at være i forlængelse af Gaudiya Vaishnava-traditionen, som blev grundlagt i 1400-tallet af den bengalske mystiker Chaitanya Mahaprabhu (1486-1534). De har en monoteistisk teologi, der regner Krishna for den højeste personlige guddom.
Alle hinduistiske guder er Krishna
Ifølge Krishnabevægelsen er de øvrige gudeskikkelser i den hinduistiske gudeverden, hvoraf Vishnu anses for den vigtigste, alle manifestationer af Krishna. Krishna fremtræder på mange forskellige måder, og kan vise sig både som dyr og mennesker.
Reinkarnation og karma
Det er opfattelsen, at alle levende væsener har en evig sjæl, som oprindeligt har en evig åndelig eksistens sammen med Krishna. På grund af misbrug af sjælens fri vilje har nogen vendt sig fra Krishna, hvorfor Krishna har skabt den fysiske verden. Derfor gennemgår man reinkarnationer i overensstemmelse med karmaloven, indtil man igen ønsker at vende tilbage til Guds evige rige.
Til det formål gives der åndelige instrukser gennem forskellige åbenbarede skrifter som for eksempel vedaerne, Bibelen og Koranen. Vigtigst anses dog de vediske tekster fra Indien, såsom Bhagavad Gita og Shrimad Bhagavatam for at være.
Hare Krishna ser sig som ældre end hinduisme
Selvom Hare Krishna ofte kaldes hinduistisk, betegner bevægelsen ikke sig selv som det, da opfattelsen er, at Bhakti og Krishna-hengivelse eksisterede længe før, at begrebet hinduisme opstod.
Hare Krishna bruger mantraer
Krishnabevægelsen praktiserer Bhakti-yoga for at få indsigt i Krishnas natur. Man mener, at den ultimative indsigt og erkendelse vil bringe mennesket ud over den nuværende tilstand, hvor reinkarnation er et grundlæggende vilkår, og at de derved kan gøres fri af karma-loven. Den vigtigste metode i Bhakti-yoga er at gentage mantraet:
Hare Krishna Hare Krishna; Krishna Krishna, Hare Hare; Hare Rama, Hare Rama; Rama Rama, Hare Hare
Indviede og hengivne medlemmer reciterer hver dag mantraet minimum 1728 gange. De mener, at mantraet har en rensende effekt på bevidstheden. Ideen er, at man ved at messe og lytte til Hare Krishna-mantraet, som består af navne på Gud, etablerer direkte kontakt til Krishna, hvorved den praktiserende efterfølgende bliver inspireret til at tjene Krishna. Formålet er at se sig selv som Guds tjener og at glæde Gud med alle handlinger i hverdagen.
Udseendet symboliserer forsagelse
Kernemedlemmerne har et særligt udseende. De bærer en dragt i orange, hvilket er et symbol på forsagelse. Den bruges af munkene for at vise, at de lever i cølibat. Det kronragede hoved er symbol på renlighed og forsagelse, og mændenes dusk i nakken beskytter et af kroppens chakraer (energicentre) og adskiller dem i øvrigt fra buddhister og viser, at de tilbeder Gud i Hans personlige form. Det gule mærke i panden er symbol på, at kroppen er Guds tempel, og er også med til at vise hvilken tradition, man tilhører.
Hvordan bliver man indviet?
For at blive indviet kræves, at man reciterer Hare Krishna mantraet som påbudt, samt at man overholder de fire principper som er:
1. Ingen kødspisning, herunder fisk og æg, da det er imod Krishnas ønske, og fordi man ikke ønsker at udøve vold mod levende væsener. Derudover ser bevægelsen en række sundhedsmæssige gevinster ved at leve som vegetarer. Læs mere på Krishna.dk.
2. Ingen sex uden for ægteskab. Munkene lever i cølibat.
3. Ingen hasardspil.
4. Ingen rusmidler, herunder også tobak, kaffe og te.
De fire principper omtales i den vediske tekst Manu Samhita som nødvendige for civiliseret menneskeligt liv.
Desuden skal man følge morgen- og aftenprogrammet med blandt andet ceremonier og meditation i templet eller i hjemmet.
Hverdagen i templet
Munke og nonner i bevægelsens klosterfællesskaber følger et fastlagt dagsprogram, som begynder meget tidligt om morgenen, hvor bøn, recitation af mantraer, sang og ofringer til Krishna er væsentligste aktiviteter. Derudover er studier af de hellige skrifter, hvoraf Bhagavadgita er det vigtigste, samt mission og en række praktiske gøremål en del af livet som hengiven.
Ifølge den danske Krishnabevægelse, findes der ca. 10.000 kernemedlemmer, som lever på denne måde på verdensplan, hvoraf ca. 50 bor i Danmark. Derudover er der flere tusinde passive medlemmer rundt omkring i verden.