Hvad er kosher?

Kosher og treif - rent og urent. Som jøde skal man følge et sæt regler for, hvad der er tilladt at spise, og de jødiske spiseregler omfatter ikke kun, hvad der må spises, men er også regler for, hvordan mad skal håndteres og tilberedes. Læs mere her

Centralt i den jødiske tro ligger en række love og ritualer, som er nedfældet i Mosebøgerne. En af disse er kashrut-reglen. Kashrut har til formål at fastlægge, hvad der er kosher. Kosher betyder det tilladte ud fra halakha (Guds lov, red,). Det står i modsætning til treif, det vil sige det, som ikke er tilladt at spise.

De jødiske spiseregler omfatter ikke kun, hvad der må spises, men også regler for, hvordan mad skal håndteres og tilberedes. Dertil kommer en række bønner, som skal fremsiges både før og efter et måltid.

Hvad er kosher, og hvad er treif?

For at kød fra et dyr kan være tilladt at spise for jøder, skal det være fra drøvtyggende dyr med spaltede hove. Altså dyr som okser, får og geder. Selvom svin har spaltede hove, er deres kød forbudt, da de ikke er drøvtyggere. Kamelkød er forbudt, da kamelen er drøvtyggende, men ikke har spaltede hove. Kød fra eksempelvis kaniner og heste er forbudt ud fra samme principper.

Mosebøgerne beskriver ikke hvilke fugle, der er tilladt at spise, derfor overlades det til traditionerne at bestemme hvilke fugle, der må spises. Rovfugle er forbudt spise, da de spiser andre dyr. Når det gælder fisk, er kun fisk med finner og skæl kosher, derfor er ål, skaldyr, rejer og hummer ikke tilladt.

Hvad angår insekter, krybdyr og skadedyr, er hele gruppen forbudt. Alt, der kommer fra dyr, som ikke er kosher, er forbudt. Der er dog undtagelser: Honning er tilladt, da honningen er overført fra blomsterne og ikke produceret af bierne.

De dyr, som er forbudt spise, går under fællesbetegnelsen treyfah. Dette begreb dækker også over dyr, som egentlig er kosher, men er dræbt af et rovdyr eller har en defekt som for eksempel et brækket ben eller sygdom. Alle frugter og grøntsager tilladt.

Hvad er schæchtning?

Tilladte dyr skal slagtes på en bestemt måde for at være kosher. Metoden kaldes schæchtning og skal udføres af en specialiseret slagter, som skal være jødisk og benytte højre hånd, med mindre han er venstrehåndet. Slagteren tilser dyret og sikrer sig, at det er sundt. Derefter udfører han et hurtigt, uafbrudt halssnit og hænger dyret op, så alt blodet kan løbe ud.

Det gør kosher-slagteren, fordi blod ikke er kosher, hvilket står gentaget flere gange i Mosebøgerne, klarest i 5. Mosebog (kap. 12 vers 23), hvor der står skrevet: Thi blodet er sjælen, og du må ikke nyde sjælen tillige med kødet.

Ved schæchtning bruges en speciel kniv kaldt sakin. Den skal være skarp nok til at skære dyrets hals over med en enkelt bevægelse. Sakin-kniven skal være uden spids, da det er forbudt at stikke i dyret. Inden slagteren fører kniven fremsiges lovprisningen Lovet være du, Herre vor Gud, som har befalet os lovgivningen om schæchtning.

Lande som Luxembourg, Norge, Sverige og Schweiz har forbudt rituel slagtning af dyr, derfor udføres der ikke schæchtning der. I Danmark er situationen en anden. Her har schæchtning og andre former for rituelle slagtning af dyr været accepteret siden 1997, så længe dyret inden slagtningen er bedøvet.

Kosher-kødprodukter kan købes hos en kosher-slagter eller i forretninger, der garanterer, at kødet er kosher med et tydeligt mærke på emballagen.

I kosher-butikker kan man støde på produkter som rullepølse, skinke og bacon uden svinekød samt kosher-vingummi med gelatine fra fisk. Forretningen kan også byde på kager og chokolader, der er produceret uden brug af mælkeprodukter, for kosher-reglerne handler ikke kun om kød.

Du må ikke koge et kid i dets moders mælk!

De jødiske spiseregler beskriver også, hvordan en jøde skal behandle madvarer. Kød, mælkeprodukter og grøntsager skal holdes adskilt, når de opbevares for eksempel i et køleskab på hver sin hylde eller i tre separate køleskabe. Adskillelsen skal også overholdes, når maden tilberedes, derfor bruges tre sæt køkkenredskaber i tilberedning af mad. Selv ikke ved opvask må kød og mælkeprodukter komme i berøring, derfor vaskes der op af flere omgange.

Generationer af rabbinere har fortolket kosher-reglerne ud fra tre gentagelser i Mosebøgerne, hvor der står skrevet: Du må ikke koge et kid i dets moders mælk (2. Mosebog kap. 23 vers 19 og kap. 34 vers 26, samt 5. Mosebog kap. 14 vers 21). Rabbinerne har organiseret denne regel i tre forbud. Det første er et forbud mod at koge mælk og kød sammen, dernæst er det forbudt at indtage denne blanding, og slutteligt er det forbudt at tjene penge på en sådan blanding.

Det kan være svært at overholde forbuddet mod at spise kød og mælkeprodukter, derfor er der en række lempende forbehold. Har man spist et mælkeprodukt (undtagen gul ost), er det tilladt at spise kødprodukter, men har man først spist kød, er man nødt til at vente 3-6 timer, inden man indtager at mælkeprodukt.

Hvorfor kosher?

Dette emne om "hvorfor kosher" har været debatteret i århundreder, og her er rabbinerne, som tolker de jødiske tekster, kommet frem til to argumenter.

Det ene baseret på en teologisk tilgang til kosher med fokus på de klart udtrykte forbud i Mosebøgerne, og det andet forsøger at forklare kosher ud fra rationelle argumenter som sundhed.

De sundhedsbaserede argumenter drejer sig ofte om risikoen for parasitter i kød som salmonella og trikiner eller insekter i grøntsager og frugt.

Kosher og det moderne liv

Det kan være udfordrende at overholde de jødiske spiseregler og samtidigt leve et moderne liv, da mange produkter indeholder tilsætningsstoffer, som ikke er kosher, skjult bag E-numre, og derudover har kosher-forretninger i nogle lande en meget begrænset udbredelse. I Danmark findes kun en enkelt fungerende kosher-butik, Copenhagen Kosher Deli, som holder til på Lyngbyvej 83, 2100 København Ø.

Selv i Israel overholder omtrent 60 procent af befolkningen ikke de jødiske spisereglerne fuldt ud. De fleste vælger en pragmatisk vej, hvor de holder sig fra svinekød og overholder sabbatten.

Mange europæiske supermarkeder sælger for det meste kun fjerkræ, som er halalslagtet. Halalkød er også forbudt ifølge de jødiske spiseregler.

På trods af mange ligheder mellem kosher og halal er der ingen regler, der forbyder muslimerne sammenblanding af kød og mælkeprodukter eller retningslinjer, der betyder, at muslimerne skal opbevare kød, mælkeprodukter og grøntsager adskilt.

Med internettets udbredelse er det blevet lidt lettere at overholde de jødiske spiseregler. Der er flere websider, som sælger kosher-produkter som kosher.com. Flere restauranter har også valgt at servere kosher. Fastfoodkæder som McDonalds og Pizza Hut har kosher-afdelinger i lande som USA og Israel.

Det mest moderne tiltag er apps til diverse smartphones, der fungerer som guide til kosher-reglerne og kosher-produkter som "cRc Kosher" og "iBless Food", som fremsiger taksigelsesbønnerne før og efter et måltid.

Kilder til artiklen: Bøger: Aron Skop: "Jødedommen"; Hanne Trautner-Kromann: "Verdens Religioner: Jødedommen". Links: kosher.com; dif-aarhus.dk/kosher.htm; mosaiske.dk/religion/vejledninger/koshervejledning; milechai.com/judaism/kosher.html