Hvad er nytteetik?
Nytteetikken er et forsøg på at definere, hvad den moralsk gode handling er. Ifølge nytteetikere er den mest moralske handling den, der giver mest muligt nytte til flest mennesker. Få en indføring i nytteetik historisk og i dag her
Nytteetik eller konsekventialisme beskriver det etiske standpunkt, at en moralsk god handling skal sikre størst mulig nytte for det størst mulige antal mennesker. Det er derfor konsekvenserne af en handling (og kun disse), der er afgørende for, hvad en moralsk god handling er.
Når nytteetikere benægter, at moral afhænger af andet end gode konsekvenser, betyder det, at man ikke kan tale om bestemte pligter, der gælder i alle situationer: Man kan ikke sige, at det altid er forkert at slå ihjel, eller at man altid skal holde, hvad man lover. Hvis en situation kræver, at du lyver (fordi det vil skabe mest nytte), er du nødt til at gøre det.
Historie og udvikling hvad er nytte?
Nytteetikken har oftest haft angelsaksiske tilhængere, og de to englændere Jeremy Bentham (f. 1748) og John Stuart Mill (f. 1806) er de bedst kendte filosoffer, der har forsvaret nytteetikken. Det sværeste for alle nytteetikere er at forklare, hvad de forstår ved nytte. Hos Bentham og Mill forstås den hedonistisk.
Det vil sige, at når en handling skal vurderes på konsekvenser, er det forøgelsen af gode oplevelser og minimeringen af dårlige for det enkelte menneske, der tæller.
Det betyder, at hvis oplevelsen af en popsang giver mere fornøjelse til flere mennesker end oplevelsen af Mozarts Tryllefløjten, så er popsangen mere værd i det moralske regnskab.
I århundrederne efter de to englændere er der blevet givet mange bud på, hvordan nytte skal forstås. Mange nytteetikere har taget afstand fra den hedonistiske forståelse. Ud over det kan man også spørge, hvem der skal have gavn af nytten.
Det kunne sagtens være, at nytte for for eksempel dyr også skulle tælles med. Derfor er det vigtigt at huske på, at man sagtens kan være nytteetiker uden at være enig i, at det er fysisk behag, der er det centrale. Det kunne lige så godt være værdier som frihed og lighed, man skulle søge at maksimere.
I stedet er det udelukkende holdningen om, at moralske handlinger defineres ved deres konsekvenser, der gør en person til nytteetiker.
Nytteetik i dag
Den mest kendte nulevende nytteetiker er den australske moralfilosof Peter Singer, der argumenterer for, at vi i Vesten er forpligtet på helhjertet at forsøge at udrydde global fattigdom. Det nytteetiske aspekt af hans tænkning er her, at vi skal maksimere nytten i verden, også selvom det er for afrikanske børn titusindvis af kilometer væk.
Singers meget brugte eksempel på dette, er historien om amerikanske Jessica McClure, der i 1987 faldt i en brønd i Texas. I de 2½ døgn hun lå i brønden, skortede det hverken på medieopmærksomhed eller penge, og da hun blev reddet, stod der over en million kroner på en konto oprettet til hendes redning.
I samme 2½ døgn døde 67.000 børn i den tredje verden. Singer spørger da, om ikke de millioner, der blev brugt på Jessica McClure, kunne have reddet tusinder af de børn i Afrika, og om dette ikke havde været mere moralsk?
For og imod et spørgsmål om intuitioner
Det stærkeste argument for nytteetikken er, at det virker naturligt for de fleste, at man bør søge at øge det gode i verden gennem sine handlinger.
Men man kan samtidigt også fremstille nogle temmeligt voldsomme eksempler, som netop ikke virker naturlige for folk: Hvis du kunne redde fem mennesker på den anden side af kloden, som du aldrig har mødt, ved at slå din bror ihjel, skulle du gøre det alene af den grund, at handlingen skaber de bedste konsekvenser. Dette synes for de fleste som et ekstremt højt krav at stille til dødelige mennesker.