Hvad er unitarisme?

Den spanske adelsmand Miguel Serveto anses for at være den, der startede den unitariske udvikling i reformationstiden. Han blev brændt som kætter i Genève i 1553.

Den religiøse retning unitarisme forsøger at skabe et harmonisk forhold mellem religion og videnskab

Unitarisme kommer af det latinske ord unitas, der betyder enhed. Enhed er kernen i unitarismens anskuelse, og det der gør, at unitarismen adskiller sig fra kristendommen.

Unitarismen afviser såldes treenighedstanken, og ser i stedet Jesus som Guds profet. Det samme finder sted i islam, der heller ikke anerkender Jesus som Guds søn, men anser ham som profet.

Kirkekritik med fatale følger
Unitarismens anskuelser er kendt helt tilbage fra 1500-tallet, hvor de blev betegnet som antitrinitanske (imod den kristne treenighedslære, red.). Den spanske adelsmand Miguel Serveto anses for at være den, der startede den unitariske udvikling i reformationstiden.

Miguel Serveto arbejdede som videnskabsmand, og ved siden af studerede han det, man i dag vil kalde religionshistorie. På den tid var der er et skarpt skel mellem de to verdener, og det kunne være yderst farligt at kombinere de to.

Videnskabelige opdagelser faldt ikke altid i de kirkelige magthaveres smag, og det kunne have fatale konsekvenser at lægge sig ud med kirken. Miguel Serveto udgav bogen Om fejlene ved treenigheden i 1531. Bogen endte med at koste ham livet, da han blev brændt på et bål sammen med sine skrifter.

En harmonisk og frisindet kirke
Hvor unitarismen dengang i højere grad beskæftigede sig med principielle aspekter af kristendommen, beskæftiger unitarerne sig i dag i højere grad med de etiske aspekter af tro.

Unitarismen indeholder i dag aspekter fra mange religionsfilosofiske retninger, som eksempelvis humanisme, panteisme, agnosticisme og filosofi.

Unitarer i Danmark
I Danmark har den unitariske menighed, Det Fri Kirkesamfund, der er den eneste unitarkirke i Norden, eksisteret siden år 1900. I 1992 ændrede Det Fri Kirkesamfund navn til Unitarisk Samfund. Unitarernes Hus ligger på Østerbro i København.

Der findes unitaristiske samfund i store dele af verden, og mange af dem er medlem af andre religiøse institutioner som eksempelvis ICUU, International Council of Unitarians and Universalists, der har hovedkontor i Prag og har omring 500.000 medlemmer verden over.

Unitarernes Hus i Danmark er også medlem af organisationen IARF, International Association for Religious Freedom, i Oxford, England, der har 2 millioner medlemmer i hele verden.

Unitariske Samfund har siden midten af 1960erne fungeret som et fællesskab, hvor medlemmerne via en generalforsamling vælger en gruppe medlemmer, der er ansvarlige for udførelse af de kirkelige handlinger og har ansvaret for den religiøse linje.

Den unitarisme, som Miguel Serveto stiftede, beskrives af unitarerne selv, som en frisindet kristendomsform, der udelukker bindende dogmer.

Unitarismen forsøger at skabe et mere harmonisk forhold mellem videnskab og religiøs tro. Det formuleres således på deres hjemmeside:
 
"Unitarene går ind for, at 'sandheden' må være noget relativt og personligt, som ikke kan findes alene i for eksempel Bibelen, Buddhas lære eller Koranen, men bør søges alle steder, også i videnskab, kunst, litteratur, filosofi og meget andet."

Religion og videnskab har været et prekært område for både religiøse mennesker og ikke-religiøse mennesker op gennem historien.

Unitarerne anser alle religioner som menneskelige forsøg på at forklare det uforklarlige, og unitarerne tror derfor heller ikke, at der findes en enkelt religion, der ligger inde med sandheden.

Unitarerne ønsker at fremhæve den kristelige samfundsfølelse og fællesskabet i troen på den ene Gud. Dog mener unitarerne, at man skal tage personlig stilling til eksistentielle spørgsmål.

En bevægelse i bevægelse  
Det unitariske samfund kræver derfor også, at medlemmerne skal vedkende sig den personlige sandhed, som det afgørende i alle religiøse forhold. Dette er et led i at anerkende det enkelte menneskes ret til fri tænkning og tro.

Det er sådan en bestemmelse, der udelukker bindende dogmer og trosbekendelser, som man finder det i kristendommen. Unitarismen betegner derved sig selv som "en bevægelse i bevægelse, hvor en trosopfattelse i dag ikke nødvendigvis er den samme i morgen."