Hvem er yazidierne?

Yazidiernes religion er monoteistisk og anses for at være en af de ældste religioner (ca. 2000 f.Kr.) i det gamle Mesopotamien, nu Irak. Få indblik i religionen, hvis tilhængere har været udsat for forfølgelse

Yazidierne er et kurdisk-talende folk, hvis historie kun er overleveret via mundtlige beretninger. Der er således uenighed om, hvor ordet yazidi stammer fra, men nogle forskere mener, at det er afledt af det gamle persiske ord yazdan, der betyder Gud. Yazidierne kalder sig selv for Azîdî eller, i nogle områder, Dasinî.

Yazidiernes religion er monoteistisk og anses for at være en af de ældste religioner (ca. 2000 f.Kr.) i det gamle Mesopotamien, nu Irak. Da muslimerne erobrede området i 636-38 blev mange yazidier tvangskonverteret til islam, mens andre søgte tilflugt i de bjergrige områder af landet samt i Iran, Tyrkiet og Kaukasus.

Med delingen af det kurdiske område mellem Perserriget og Osmannerriget i 1639 og mellem Tyrkiet, Irak og Syrien efter 1. Verdenskrig blev yazidierne yderligere afskåret fra hinanden, således at der i dag er yazidi-samfund i Tyrkiet, Iran, Irak, Syrien, Armenien, Georgien, Aserbajdsjan, Turkmenistan og Kasakhstan.

Indtil for bare 30 år siden kendte man i Europa ikke til yazidi-religionen eller dens tilhængere. Først da mange yazidier fra midten af 1980erne begyndte at flygte til Europa på grund af krig, undertrykkelse og diskrimination fra stater og fanatiske muslimske gruppers side, stiftede man bekendtskab med dem og deres religion.

Det vides ikke præcist hvor mange yazidier der er på verdensplan, men man regner med cirka 800.000, hvoraf hovedparten bor i irakisk Kurdistan, nærmere bestemt i Mosul. Omkring 100.000 er emigreret til Europa, hvoraf en lille gruppe på cirka 450 individer har bosat sig i Danmark.

Yazidiernes tro
Yazidierne har ikke en hellig bog på samme måde som jøder, kristne og muslimer har det. Men de har to bøger - Kitaba Cilwa (åbenbaringens bog) og Mashafa Rash (den sorte bog) - der dog menes at være gamle afskrifter blandet med forfalskninger skrevet i starten af det forrige århundrede af vesterlændinge med interesse i religionen. Uden en universel religiøs tekst varierer yazidiernes dogmer derfor, hvilket har ført til forskellige praksisser og overbevisninger, alt efter hvor yazidierne er bosat.

Yazidierne er ofte blevet kaldt for en muslimsk sekt, hvilket afvises af både muslimer og af yazidierne selv. Yazidi-religionen har imidlertid meget tilfælles med jødedommen, kristendommen, islam og især zoroastrianismen. De eneste autentiske yazidiske tekster i dag er en samling hymner kaldet Qawls.

Ifølge den yazidiske tro skabte Gud jorden som en perle, hvorefter han skabte englen Tawus Malak, også kaldet for Shaytan, ud af sit eget lys. Da Gud senere skabte Adam (af jord og støv) bad han Tawus Malak om at bøje sig for Adam, hvilket Tawus Malak nægtede. Han blev som straf smidt ud af himlen og ned i helvede. Men efter at have grædt i 7000 år, hvor hans tårer slukkede ilden i helvede, tilgav Gud Tawus Malak, og han blev udnævnt til at våge over menneskeheden samt at lede seks andre ærkeengle, der er symboler på yazidi-troen.

De syv engle, der bor i himlen, tilbedes og æres i form af syv statuer udformet af bronze eller kobber i skikkelse af englene. Og da Tawus Malak, der har påfuglen som symbol, er Guds stedfortræder på jorden, mener yazidierne, at deres skæbne er overladt til ham. Derfor behøver de ikke tro på godt eller ondt, men snarere på Tawus Malaks vilje.

Gud er den almægtige, og han skabte verden. Der eksisterer ingen anden kraft ved siden af Gud, som kan gøre ondt, hvorfor det onde ingen skikkelse har. Og der findes ikke et helvede, da Tawus Malak jo ødelagde dette med sine mange tårer. Mennesket er således først og fremmest ansvarligt for sig selv og sine gerninger, da Gud har givet mennesket mulighed for at se, høre og tænke selv. Han har også givet ham forstand og dermed mulighed for selv at finde den rette vej.

Yazidiske Ritualer
Mange yazidier omskærer deres drengebørn, mens både drenge og piger bliver døbt. Dette foregår i Lalish-dalen i irakisk Kurdistan, det helligste sted for yazidierne, hvor deres største helgen, sheik Adi (1072-1132), ligger begravet. Næsten alle yazidi-landsbyer har desuden en lokal helligdom, dedikeret til en helgen.

Yazidierne, der har mulighed for dette, foretager en pilgrimsrejse til sheik Adis grav, der nærmest har nået en guddommelig status. Man besøger helligdomme og foretager pilgrimsrejser i grupper, men bøn er altid en privat sag, da yazidierne ingen kirke eller tempel har. Mens man beder, kan man kysse halsen på en hellig beklædningsgenstand eller bære et helligt bælte (der bindes før bøn).

De fire helligste og livsnødvendige elementer hos yazidierne er vand, jord, luft og ild. Ingen yazidi må derfor forurene jord, luft, vand eller ild, hvorfor man ikke spytter på jorden, på ild eller i vand. Og man kaster ikke kogende vand på jorden, da man mener, denne er fuld af ånder og sjæle.

Yazidierne tilbeder ilden og solen, fordi de giver lys og varme samt nyt håb og liv til verden. Derfor beder rettroende yazidier også med ansigtet vendt mod solen både ved solopgang og solnedgang (nogle beder fem gange om dagen). Dette er ligeledes praksis, når man skal begraves, hvor afdøde skal ligge med hovedet mod øst, hvor solen står op.

Selv efter døden anses menneskets krop som tilhørende Gud, hvorfor ligbrænding ikke praktiseres hos yazidierne. Man tror på, at afdøde efter begravelsen prøver på at rejse sig. Derved støder han hovedet mod en sten, der er lagt i graven, hvorved han først erkender, at han er død. En mand får to gravsten på sin grav - en over hovedet og en ved fødderne. En kvinde får en gravsten over hovedet. Livet ender dog ikke med døden, men med en sjælevandring, indtil man når en anden tilstand - reinkarnation på dommedag. Straffen for synd samt belønningen for gode gerninger finder ligeledes først sted på dommedag.

Yazidier har en modvilje mod at blande elementer, der opfattes som værende uforenelige, hvilket blandt andet ses via en del tabuer i deres daglige liv. Blandt andet bærer ingen den blå farve, da den forbindes med Tawus Malak. Ethvert ord forbundet med djævelen må ikke udtales, og man må ikke fornærme de religiøse overhoveder. Visse fødevarer anvendes ikke, såsom salat, da det betragtes som urent (nogle grupper forbyder også fisk, squash, okra, bønner og kål).

Endvidere anses for meget kontakt med ikke-yazidier for at være forurenende, hvorfor yazidier tidligere undgik militærtjeneste, da denne ville have tvungent dem til at leve sammen med muslimer.

Yazidiske helligdage
Yazidier fejrer tre vigtige helligdage:

Cajna Azid til ære for Gud i december måned efter tre dages faste. De religiøse ledere faster endvidere fra solopgang til solnedgang i 40 dage midt på sommeren og midt på vinteren.

Çarsemba Sor fejres i april måned, hvor det nye år også begynder. I den forbindelse dekoreres æg i flere farver (æggene er symbol på skabelsen jorden som perle) og røde blomster hænges på dørene. Det er desuden den dag, hvor Tawus Malak kommer ned på jorden og han kender sit folk på blomsterne.

Camaye Lalish/Sîxadî finder sted fra den 6. til den 13. oktober og fejres i Lalish-dalen. Derudover er der en række andre mindre helligdage. Onsdag er yazidiernes helligdag, mens søndag er en slags hviledag.

Udfordringer
Yazidierne bosat i de islamiske lande udsættes ofte for forfølgelse og diskriminering, da de ikke anses for at være et folk med en, ifølge islam, anerkendt Gud. Endvidere opfattes de af mange muslimer som værende djævletilbedere på grund af Tawus Malaks andet navn Shaytan (Satan).

Yazidier er selv generelt tolerante over for andre religioner, og de har ikke berøringsangst over for andre trossamfund såsom for eksempel det kristne. Måske fordi yazidier og kristne ofte, som religiøse mindretal i islamiske lande, har været udsat for forfølgelse. Under den armenske forfølgelse (1914-1917) skjulte mange yazidier således kristne i deres huse.

Siden det 11. århundrede har det yazidiske trossamfund været inddelt i et strikt kastesystem, som sheik Adi indførte. Modsat det hinduistiske kastesystemhar det yazidiske kastesystem dog ikke til formål at fremstille et verdsligt hierarki, men fastsætter kun folks religiøse funktioner.

Kastesystemet inddeler yazidierne i tre grupper sheik-gruppen (øverst i det religiøse hierarki), pir-gruppen og merid-gruppen. Den sekulære leder for dem alle kaldes for amir (prins). Kastesystemet har blandt andet betydet, at yazidier bosat i Europa ofte må rejse langt for at finde en ægteskabspartner, da det ikke er tilladt at gifte sig med en yazidi uden for ens egen gruppe.

Det er ej heller tilladt at gifte sig udenfor trossamfundet, da kun yazidier anses for at være Adams børn. Før kønsrollerne blev bestemt diskuterede Adam og Eva nemlig, hvem der var bedst egnet til at skabe børn. De fyldte hver sin krukke med frø som derefter blev forseglet. Da krukkerne blev åbnet, var Evas fuld af insekter, mens der i Adams lå et smukt drengebarn Adams første barn.

Det er ikke muligt at konvertere til religionen eller at forlade den. Straffen for frafald er udstødelse.