Hvem var Rumi?

Jalal al-Din al-Rumi (død 1273) er en af de mest kendte sufi-digtere.

Den persiske digter Rumi er i dag populær i Vesten. Madonna, Demi Moore og andre kendte har hyldet ham musikalsk i selskab med new age-guruen Deepak Chopra, og på Facebook har digteren fans fra hele verden

Digteren Jalalal-Din Rumi, som levede fra 1207-1273, er i dag en af de mest læste digtere i USA. Herhjemme har Rumi også mange fans, der læser hans poesi som ren kærlighedsdigtning, mens egentlige tilhængere ser hans ord som døre ind til en spirituel verden, en vej til efterfølgelse.

På YouTube finder man adskillige hjemmefabrikerede videoer, i hvilke Rumis digte oplæses med messende stemmeføring ledsaget af overjordisk lys, hjerter, roser, rislende bække og så videre. Rumis digtning handler om kærlighed og er umiddelbart lettilgængelig, selvom den rummer flere lag, og frister derfor let til poesibogsromantik.

Også pop-ikonet Madonna er optaget af den 800 år gamle digter:

Historien bag digteren er da også ifølge overleveringen et kærlighedsmøde. Men i udgangspunktet skriver Rumi sig ind i en tradition af sufister (tilhængere af den islamiske mystik sufisme, red.), der benyttede poesien som et spirituelt redskab til at beskrive erfaringer med det guddommelige. Rumi er blot en af de mest værdsatte.
 
Indre gudsdyrkelse frem for regelreligiøsitet
Jalalal-Din Rumi levede i det daværende perserrige. Han blev født i det, vi i dag kalder Afghanistan, men flygtede med sin familie fra Djengis Khans hære til Lilleasien i Konya i det nuværende Tyrkiet. Her grundlagdes sufiordenen Mawlawiya, der i dag stadig tiltrækker Rumi-tilhængere fra hele verden, som kommer for at meditere og se dervishernes karakteristiske hvirvel-dans, der siges at stamme fra Rumi selv.

LÆS OGSÅ: Hvad er sufisme?

Rumi var vokset op med sufismen, en filosofi der udsprang af islamisk tradition og fortællinger om profeten Muhammeds tidlige religiøse oplevelser. Den lagde vægt på indre gudsdyrkelse, frem for konform regelreligiøsitet, hvorfor sufier undertiden blev set som afvigere og kættere, og gør det stadig i nogle muslimske cirkler. Sufi-templer er derfor flere gange blevet udsat for terrorangreb fra religiøse modstandere.

LÆS OGSÅ: Mindst fire dræbt af bombe i Pakistan

Ordet sufi kan betyde uld, hvilket henviser til sufiernes traditionelle klædedragt, men kan også udspringe af ordet sophia, viden/visdom. Der er tale om en gnostisk visdom, den søgende følger en åndelig vej, tariqa, og gennem vejledning og praksis oplyses han gradvist. Målet er at opnå enhed med Gud i en ekstatisk tilstand, hvor forskelle ophæves og Gud/Væsenet kan sanses i alting som intens livsfølelse eller kærlighedsrus.
 
Kærlighedsmødet
Afgørende for Rumis livsbane blev mødet med en omvandrende sufi, Shams ud-Din Tabrizi. Deres venskab beskrives af Rumi som et berusende åndeligt kærligheds- og læreforhold.

Da Shams efter nogle år forsvinder afføder det hos Rumi en stærk længsel efter vennen, hvilket fører til en rig poetisk produktion af ghazals, det vil sige kærlighedsdigtning, der typisk handler om den elskendes længsel efter og forening med den elskede, som samtidig, sufitraditionen tro, bliver et billede på menneskets længsel efter og erfaring af guddommelig kærlighed.

Vinen går igen i digtningen som symbol, der for eksempel kan sammenlignes med vinens betydning i Højsangen i Bibelen. Kærligheden er en guderus, der vækker mennesket og skærper sanserne, mennesket behøver i mødet med den ikke bedøvende stimulanser:

I aften når vinen bliver skænket / og instrumenterne spiller / er der én ting der er forbudt / én ting: søvn.

Komponisten Philip Glass slår samme tema an i sin digitale opera fra 1998, Monsters of Grace, hvor Librettoen er skrevet over Rumis digt Dont go back to sleep: