Koranen og andre hellige skrifter i islam

Dette billede er taget på en tur gennem Mellemøsten, hvor chaufføren havde Koran, bedetæppe og kasket i ...

Billedet er taget på en tur gennem Mellemøsten, hvor chaufføren havde Koran, bedetæppe og kasket i vinduet. 3 ting han skulle bruge i løbet af dagen.Uploadet af Sonia D. Kirkaldy Nielsen Foto: Sonia D. Kirkaldy Nielsen

Koranen

Ordet Koran betyder hellig recitation, og det er præcis hvad den troende muslim foretager sig. Udenadslære af Koranen betragtes som en vigtig dyd.

Muslimernes hellige bog forstås ikke som et menneskeværk fra profeten Muhammeds hånd, men snarere som at være direkte gudstale nedsendt i 600-tallet til profeten Muhammad. Den er Guds "uskabte" ord. Lige så uskabt som Gud. Rendyrket eksistens uden begyndelse og slutning.

Koranens suraer

Koranen består af 114 suraer (kapitler), der igen er inddelt i såkaldte ayats, der bedst kan oversættes med vers.

Koranen blev åbenbaret for Muhammad på arabisk og skal som sådan læses og reciteres på dette sprog.

Koranen indeholder nogle forskelle mellem de forskellige kapitler, der gør det muligt at spore, hvornår de forskellige åbenbaringer omtrentligt fandt sted i profetens liv. Man skelner traditionelt mellem de Sura, der blev åbenbaret, mens profeten var i Mekka, og dem, der blev åbenbaret i Medina.

Medinaåbenbaringerne er lange og indholdet jordnært. Hovedvægten ligger på juridiske, etiske og sociale aspekter.

Mekkaåbenbaringerne er korte og poetiske. Indholdet er mere svævende, end det gælder for Medinaåbenbaringerne.

Versene i Koranen blev åbenbaret profeten lidt efter lidt gennem de sidste treogtyve år af Muhammads liv, hvor han overbragte disse vers til en skriver, som nedfældede dem. Den blev først endeligt samlet i perioden 644-655 af Uthmann og er ikke en kronologisk opbygget fortælling som det ses i Biblen.

Allah blander sig mere i teksten, end det ses at Gud gør det i det gamle testamente. I denne sammenhæng vil kritikere bemærke, at Koranen blev overleveret mundtligt til egentlige skrivere, og at dette må være at betragte, som en kilde til fejl. Der er dog et betragteligt antal af beretninger, hvor Muhammed korrigerer fejl i Koranen ligesom han løbende - efterhånden som han modtager
åbenbaringerne - modtager tilføjelser og direkte ændringer til det hellige skrift.

Koranen er heller ikke fuld af årsagssammenhænge (kausalitet), som det ses i den kristne bibel (Se f.eks. forskellen i beretningen om Adam og Eva i 1. Mosebog i forhold til sura 2). Koranen er ikke et profant værk, men en måde at opleve det guddommelige på.

Hvis man undersøger Koranen nøje, vil man opdage nogle mønstre på trods af den umiddelbart manglende sammenhæng.
Således kan hver enkelt sura alt efter længde og indhold placeres i grupper, der dækker over den periode, Koranen blev til på. Der er tale om et større puslespil, der som konklusion giver et afrundet billede af den troendes opgaver og Allahs plan med den troendes tilværelse.

Kristne opfatter Jesus som inkarnationen af Guds ord, hvor muslimerne føler, at de besidder Guds ord i form af Koranen.

Andre betydningsfulde skrifter

1. Hadith. Da Muhammad var Guds profet måtte det han sagde og gjorde nødvendigvis være et direkte udtryk for "det gode eksempel". Man taler i denne forbindelse om "det profetiske eksempel" og altså noget som alle rettroende muslimer
måtte følge.

Beretninger om "profetens sædvane" eller som man også kalder
det profetens sunna finder vi nedskrevet i de såkaldte hadith (flertal: ahadith). Der eksisterer tusinde og atter tusinde af ahadith, som stort set kortlægger alle livets gøremål og begivenheder.

En hadith kan svinge i betydning, alt efter hvor tæt den, som har nedskrevet den, har befundet sig på den oprindelige kilde. Man kan som tommelfingerregel sige at jo tættere nedskriveren har været på efterkommere af Muhammed, jo større autencitet har
hadithen.

Man hører i debatten i islam ofte det argument eller rettelig modargumentet: "At-det-ikke-står-noget-som-helst-sted-i-Koranen" som et udtryk for, at der står ét i Koranen, men at den troende muslim gør noget andet.

Den enkelte handling eller tankesæt kan dog finde sin begrundelse i profeten Muhammeds sædvane - typisk nedfældet i en hadith - og som sådan overhovedet ikke nævnt i Koranen.

2. Sira. Siraen kaldes også populært Muhammed-biografier. For at få et fuldt udbytte af Koranen og for at forståden historiske sammenhæng, er det af stor betydning at have et minimum af kendskab til Muhammeds historie. Den meste berømte forfatter til genren er Ibn Ashaq.

3. Af andre vigtige skrifter skal nævnes de såkaldte Korankommentarer - også kaldet tafsir - der er at betragte som uddybende kommentarer til svære tekststeder i Koranen.

Tafsir er en meget kompliceret analytisk proces, i hvilken Koranen har højeste autoritet, men hvor man i forsøget på at anvende Koranen på moderne livssituationer inddrager vidnesbyrd fra hadith-samlingerne og kommentatorerens egne holdninger.

Bemærk i denne sammenhæng, at der hersker forskellige - men ikke nødvendigvis indbyrdes modsætningsfyldte - retsskoler indenfor islam og at tafsir som sådan ikke er at betragte som en eksakt videnskab.

4. Selv om fatwaen eller det religiøse råd ikke er at betragte som en samling af skrifter, ses der specielt på internettet en stigende tendens til at disse råd og vejledninger samles i egentlige databaser, så folk selv kan søge råd og vejledning om deres aktuelle spørgsmål.

Virtuelle samlinger af fatwaer får således karakter af elektronisk værk og synes i stigende grad af have autoritativt karakter. Bemærk igen, at den enkelte retsskole kan have forskellige holdninger til samme spørgsmål.

Et klassisk eksempel som gennemgås andetsteds på religion.dk er spørgsmålet om, hvorvidt man må indtage krokodille som rettroende muslim. Alt efter den enkelte retsskole angives der forskellige svar, som går lige fra, at det er tilladt til, at det er direkte forbudt at spise dyret.

5. Fativ Alev gør andetsteds på religion.dk opmærksom på, at muslimen ifølge Koranen er forpligtet til at tro på Mosebøgerne, Davids Salmer og Evangeliet som Guds åbenbarede skrifter.

Imidlertid har mennesket i muslimernes forståelse forvansket det guddommelige ord i en sådan grad, af det oprindelige guddommelige indhold er betragteligt formindsket, og alene Koranen fremstår derfor som det eneste værk, der ikke er omredigeret af mennesket.