Meditation i buddhismen

Buddhismens vigtigste ritual og symbol
Hvis der er noget, man skal illustrere buddhismen med, er det Buddha i meditationsstilling. Alle buddhister kender meditationsstillingen, alle der har rejst i Asien kender til mere eller mindre kunstfærdigt udførte figurer og statuer af Buddha eller bodhisattvaer siddende i dyb meditation. Selvom det i realiteten kun er få buddhister, der faktisk mediterer, er det den måske vigtigste rituelle praksis med størst symbolsk værdi.

Meditation er blevet importeret også til Vesten og endda brugt også af kristne som led i stille, kristen bøn. Måske fordi meditation er et så "neutralt" ritual med mange mulige fortjenstmuligheder finder man det også uden for egentligt religiøse sammenhænge. Man finder meditations-kurser på aftenskoler, i erhvervslivet eller hos folk, der i korte perioder sidder alene derhjemme med benene i skrædderstilling med helt eller halvt lukkede øjne og et stille sind.

Meditation som klosterpraksis
Selvom man i dag ser meditation som religiøs eller spirituel teknik hos mange læg- og ikke-buddhister, har buddhistisk meditation traditionelt været forbeholdt munkene og nonnerne i klostrene. Her lever man efter veldefinerede rammer. Munke og nonner skal selv træne sig i at leve som levende buddhaer, enten permanent eller i en overgang inden de igen skal ud til den "social virkelighed". Klosterpraksis er med til at træne krop og sind.

Meditation er en metode til at gå ind i sig selv, koncentrere sindet og opnå en klar bevidsthed og sammen med visdom og etik del af Den Ottefoldige Vej.

Det er en metode til både indsigt og til opnåelse af højere etik og medfølelse, til indsigt i sig selv og livet.

Det er en metode til renselse af sind og krop, og desuden et ritual, der forbindes med god karma-fortjeneste eller ligefrem til at udviske al tidligere karma.

Det er også en kendt sag blandt buddhister, at dyb meditation kan give overnaturlige evner. Der findes mange historier om munke, der går gennem vægge, går på vand eller flyver.

Først og fremmest er meditation dog kongevejen til den endelige oplysning. Der findes forskellige meditationsteknikker indenfor de forskellige buddhisme-grene, men næsten alle er enige i praksissens fortjenester.

Theravada-meditation
Hos theravada-buddhismen er ideen, at man gennem meditation fokuserer bevidstheden først til en passiv og afslappet tilstand (samadhi) og senere til en mere "aktiv" opmærksomheds-meditation (vipassana).

Specielt theravada-buddhismen har flere forskellige udviklings-trin for den mediterende, fra den lette koncentration til den dybt tranceagtige tilstand - dog med den forskel, at man understreger vigtigheden af den vågne (og ikke sovende, verdensflygtende) opmærksomhed.

Man fokuserer på lidelsen i konkret form, samt de elementer, der fører til lidelse. Fx mediterer man på åndedrættet, kroppen og bevidstheden for at nå frem til en dyb tilstand, hvor jegets illusion opdages. Man oplever tanker og følelser flyve, man ser hvor lidt substans, jeg'et har, og hvor meget man alligevel tillægger det af værdi og essens.

Udover vejrtrækning og sindet havde man allerede i de tidligste kilder lister over mulige meditationsobjekter, fra Buddha, død og lidelse til glæde og medfølelse Klik her.

Tantrisk meditation
Indenfor den tantriske (eller tibetansk buddhistiske) meditation bruger man yderligere objekter til at meditere på. Det kan være buddhaer, bodhisattvaer eller himmelske væsener eller det kan være hellige ord (mantraer), billeder (yantraer) eller de cirkelformede mandalaer Klik her. Mandalaen bruges til symbol for både kosmos og menneskets eget sind.

Man mediterer - efter korrekt indføring af ens mester - på disse som hellige, men også som aspekter, man dybest set selv indeholder og gennem praksis kan få frem.

På samme måde kan man meditere på Buddha eller ens lama for at identificere sig med denne eller for at indoptage dennes "kraft". Også dæmoniske guddomme, der i den tibetanske buddhisme ses som mægtige vogtere af buddha-vejen, kan være meditations-objekter. Ofte opfordres man til at meditere på disse for ikke at "flyve væk" i andre mentale himle - de sørger for, at man holder "benene på jorden".

Zenbuddhistisk meditation
Meditation har også en vigtig rolle indenfor zen-buddhismen - zen betyder som nævnt "meditation". En af zen-skolerne bruger de såkaldte koaner som middel til at tæmme, forvirre og oplyse sindet. En koan er en ofte paradoksal eller grotesk historie, som munken skal meditere på, indtil den af mesteren er godkendt som "forstået".

En koan minder om en gåde, fx: 
 
Du kender lyden af to hænder, der klapper. Hvad er lyden af en hånd?

Der er dog ikke nødvendigvis et klart defineret svar, og i nogle koaner findes desuden "svaret" eller en kommentar, som man selv skal kommentere på. Munkens "svar" kan både være verbalt, men også en fysisk gestus som at råbe eller rulle sig på gulvet er måder at vise sin "forståelse".

Målet med koan-meditation er at opnå den "pludselige oplysning", som et lyn fra en (næsten) klar himmel.

For al zen-praksis er idealet satori, oplysning. Dette nås ved at opnå fuld mental bevidsthed, som også er identisk med tomhed. Når sindet er tomt, erkender man virkeligheden, som den er, siges det, man opnår et "ikke-sind".

Med dette kan man gøre ikke blot meditations-praksis i lotus-stilling, men al handling - også udenfor meditationssalen - til meditation. Når al handling foregår med et oplyst ikke-sind, får buddha-naturen spontant lov til at vise sig. Indenfor zen kan både kampkunst, bueskydning, rengøring, te-drikning og havearbejde have status af meditation, som træning af både sind og krop.

Ofte lægges der vægt på, at processen er ligeså vigtig som målet - endda, at processen er målet!