AT-opgave om mad og mennesker - find materiale på religion.dk og etik.dk

Foto: Iris

familie,

familie, måltid Foto: Eric Audras/colourbox.com

GUIDE Skal du inddrage religionsfaget i din AT-opgave? Find det, du har brug for til de religiøse og etiske sider af temaet for årets opgave i Almen Studieforberedelse: Mad og mennesker

Måltidet er en af de ældste fællesskabsformer, hvilket religionernes praksis også vidner om. Til temaet for årets AT-opgave "Mad og mennesker" kan du hente masser af inspiration i religionernes verden.

På religion.dk kan du læse om de forskellige religioners syn på mad og sundhed. Du kan læse om religionernes spiseregler og udfordringer ved som minoritet i det danske samfund at praktisere reglerne. Du kan også læse om troende, der faster for bedre at kunne fokusere på deres tro.

I denne guide får du overblik over temaet "Mad og mennesker" set fra religionernes synsvinkel:

MÅLTIDET SOM FÆLLESSKAB

Måltidet er en god ramme for samtale og samvær, og mange vigtige aftaler indgås over et godt måltid. Få en god introduktion til måltidets betydning i religionerne: Måltider skaber fællesskab i religionerne.

To verdensberømte måltider fra Bibelen
Det mest berømte, kristne måltid er nadveren, som Jesus indstiftede med sine disciple. Læs baggrundsteksten Nadveren - fra skærtorsdagsmåltid til gudstjenestefællesskab. Få uddybet, hvorfor kristne skal indtage Jesu kød og blod i læsersvaret: Hvorfor skal vi spise Jesu legeme? af teologiprofessor Helge Kjær Nielsen.

Læs meget mere om nadverens betydning, om nadverfejring og om uenigheder om nadverens betydning i vores tema om nadveren.

Et andet berømt måltid fik uventede konsekvenser. Da Eva bød Adam en frugt fra Kundskabens Træ, blev de ifølge 1. Mosebog uddrevet af Edens Have. Læs beretningen her: Syndefaldet og uddrivelsen af Edens Have.

Måske kunne der drages spændende paralleller fra disse to måltidsberetninger fra Bibelen og berømt litteratur som for eksempel "Babettes gæstebud" af Karen Blixen? Læs en teologs tolkning i Babettes gæstebud belyser nadveren.

Læs også, hvordan kristne i København har ladet sig inspirere af Karen Blixens fortælling om det overdådige festmåltid i artiklen: Frivillige byder hjemløse på festmiddag.

Menuen spiller en stor rolle, når danskere fejrer jul, påske og pinse. Det er ikke rigtig jul uden and, mener nogen, og der skal sild og snaps til en god påskefrokost, vil mange danskere sige. Læs artiklen Højtider og mad hører sammen.

Jødiske måltider
Sabbatsmåltidet er et omdrejningspunkt i mange jødiske familier. Sabbatten fejres på ugens sidste dag, der i jødisk tradition er lørdag, og påbegyndes ved solnedgang fredag, når tre stjerner lyser på himlen. Sabbatten varer til solnedgang lørdag. Læs baggrundsartiklen Den jødiske sabbat.

Der er helt særlige ritualer knyttet til sabbatsmåltidet. Læs jødiske Hanna Skops beretning om et sabbatsritual, hun holder særligt af i indlægget: "Den aronitiske velsignelse går fra slægt til slægt".

Til det jødiske påskemåltid hører en lang række fortællinger og madvarer med særlig symbolik. Det kan du læse mere om i 10 vigtigste ting at vide om pesach og i reportagen Den jødiske påske giver plads til eftertanke. Overrabbiner Bent Lexner fortæller om det jødiske påskemåltid i indlægget Fejring af jødisk påske. Se ingredienserne til måltidet i Sådan laver du et jødisk påskemåltid.

Bordbøn og offergaver: Tak for mad
Nogle kristne indleder måltidet med en bordbøn eller et bordvers. Det fortæller sognepræst Niels Jørgen Kobbersmed om i læsersvaret: "Bordbønnen sætter rammen om måltidet".

Jødiske Peter Kaltoft fortæller om lovprisning af maden i indlægget: "Ritualer lærer mig at være taknemmelig".

Når hinduer spiser, ofrer de lidt af maden til Gud, skriver Dhamu Chodavarapu i indlægget "Personlig frihed er meget vigtig for hinduer".

I mange religioner ofrer man til guddommen - og det er ofte madvarer, der ofres. Få overblik i baggrundsartiklen: Synet på ofring i verdens religioner.

VERDENSRELIGIONERNES SPISEREGLER OG SYN PÅ MAD

Mange troende verden over spiser kun, hvad deres religion tillader. For noget mad betragtes som rent og andet som urent. Men hvad siger de forskellige religioner?

Begynd med temaet Religiøse spiseregler. Her samler vi alle tekster om emnet.

Som introduktion er artiklerne Religionernes spiseregler og Hvad spisekammeret fortæller om tro gode steder at starte.

Religionssociolog Morten Warmind mener, at ikke kun religionerne, men alle mennesker har spiseregler, og det er med til at skabe identitet og fællesskab. Læs mere i artiklen Religiøse spiseregler er hverdagskost for os alle.

Kristendom: Mad er ikke urent
Kristendommens syn på rent og urent, når det handler om mad, kan opsummeres i følgende udsagn af Jesus:

"Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent" (Markusevangeliet 7, 15).

Den kristne læge Thomas Teglgaard mener, at man som kristen kan spise hvad som helst, for kristentro har kun noget med tro at gøre. Læs hans debatindlæg her: "Kristen tro har intet med sund livsstil at gøre".

Læs også sognepræst Lene Højland Laursens læsersvar Den kristne frihed, hvor hun forklarer, hvorfor der ikke er egentlige spiseregler i kristendommen.

Men må kristne spise kød, der er slagtet med en anden religions ritual? Det svarer sognepræst Birgitte Graakjær Hjort på i indlægget: "Kristne kan spise halalkød uden skrupler".

Paulus opfordrede de første kristne til at passe på kroppen, for den er et "tempel for Helligånden." Læs mere om synet på sundt og usundt i baggrundsartiklen Sundhed og sygdom i Bibelen.

Men var mennesket skabt til at være vegetar? For ifølge 1. Mosebog spiste Adam og Eva kun frugter og bær fra træerne i Paradisets Have. Læs teologiprofessor Kirsten Nielsens svar til en læser her.

Islam: Kun halal på tallerkenen
Få en introduktion til muslimske spiseregler i artiklen: Mad og islam.

Vi kender til halal-slagtet kød, men hvad betyder halal? Forstå begrebet i artiklen Hvad er halal og haram?

Muslimske Nour Tessie Jørgensen svarer på et læserspørgsmål om muslimske spiseregler i Hvilke kostregler er der for en muslim?.

Men er ikke-halalslagtet kød lige så urent som svinekød for en muslim? Læs imam Kassem Rachids svar til en læser her.

Spisereglerne udfordres, når traditioner og religioner mødes. Læs: Min familie drikker vin til maden - kan vi være sammen med dem?, et læsersvar af imam Kassem Rachid.

Debatten om hensyn til religiøse spiseregler bølger frem og tilbage, og vi overværede i sommeren 2013 en debat, der blev døbt "Frikadelle-gate". Læs: Halalkød kommer på menuen på Hvidovre Hospital. Begrundelsen fra hospitalets side lyder, at det er billigere. Læs: Halal-alternativ kan koste en million om året. Men det vækker debat, at alle indlagte på hospitalet, skal spise rituelt slagtet kød. Læs en række kritiske synspunkter her.

Jødedom: Maden skal være kosher
De jødiske spiseregler omfatter ikke kun, hvad der må spises, men også regler for hvordan mad skal håndteres og tilberedes. Dertil kommer en række bønner, som skal fremsiges både før og efter et måltid. Læs mere i artiklen Hvad er kosher?

Men hvad spiser jødiske børn i danske børnehaver, hvor man jo ikke efterlever kosher-reglerne, spørger en læser. Læs jødiske Jonatan Cohn Maxilds svar her.

Buddhisme: Slå ikke noget levende ihjel
Mange buddhister er vegetarer, fordi en af hovedreglerne i buddhismen hedder, at man ikke må slå noget andet levende væsen ihjel. Dog er det langt fra et krav til buddhister at leve vegetarisk. Her handler det om at finde en balance og at lytte til kroppens egne behov, fortæller den buddhistiske munk Tsewang Amadou Diawara i artiklen:
Buddhist: Sådan får du et sundt liv.

I artiklen Buddhistisk etik forklarer religionsforsker Jørn Borup, hvorfor de fleste buddhister ikke spiser kød.

Hinduisme: Tag ansvar
De fleste hinduer spiser vegetarisk, men ikke fordi religionen forbyder kød. Det skriver hindu Dhamu Chodavarapu i læsersvaret: Hvad må hinduer spise?

Læs også undervisningsteksten Ritualer i hinduismen og læsersvaret Koen er hellig.

Andre religiøse retninger
Også uden for de fem verdensreligioner findes der religiøse spiseregler. Læs for eksempel interviewet med mormon Tomas Ambt Kofod, som på grund af sin tro ikke drikker kaffe, the og alkohol: Mormons sundhedsråd: Både krop og ånd skal have næring.

Læs mere om mormoner i artiklen: Hvem er mormonerne?

Mindfulness er en meditationsform, der har vundet indpas mange steder i det danske samfund. "Mindful eating" er et led af denne populære stresshåndteringsmetode. Læs om spiseformen i artiklen Mindful spisning skal øge madglæden.

Hare Krishna-munk Leif Asmark Andersen mener, at "Religion gør os sundere", blandt andet igennem læresætninger om mådehold.

FASTE: NEJ TIL MAD - JA TIL TRO


Mange troende verden over afstår i perioder helt eller delvist fra at spise. Ved at faste ønsker de at skærpe fokus på troen. Læs baggrundsartiklen Faste findes i alle religioner. Læs også baggrundsartiklen Askese i verdensreligionerne.

Kristen faste
For at få bedre indblik i den kristne faste, kan du læse baggrundsartiklen De ti vigtigste ting om kristen faste. Du kan også besøge temaet om kristen faste, hvor du blandt andet kan se videointerviews med tre præster, som i perioder faster fra bestemte madvarer.

Der er forskel på de forskellige kirkeretninger og deres fastetraditioner. I fastetemaet finder du indlæg af og interview med kristne fra forskellige kirkesamfund. Læs blandt andet:

Indlæg af folkekirkepræst Kristine Stricker Hestbech: "Vi skal faste fra de ting, som æder vores tid"
Læsersvar af katolske Kaare Nielsen: Hvordan foregår den katolske faste?
Interview med ortodoks præst Poul Sebbelov: Fasten skærper opmærksomheden på påsken

Ramadan: Muslimsk fastemåned
Den muslimske fastemåned, ramadan, er ifølge islamisk tradition den måned, hvor Allah overrakte muslimerne Koranen.

I denne måned faster alle muslimer, med undtagelse af syge, svage og små børn fra solopgang til solnedgang. Det er forbudt at drikke, spise, ryge og have seksuelt samvær i dagtimerne under hele ramadanen.

I vores tema om ramadanen finder du baggrundstekster, debatindlæg og interviews om muslimsk faste.

Få et hurtigt overblik i baggrundsteksten De ti vigtigste ting at vide om ramadanen.

Hvordan oplever en muslim fastemåneden? Det beretter muslimske Nour Tessie Jørgensen i indlægget: "For mig handler ramadanen ikke om mad".

Talsperson for Islamisk Trossamfund Betina Meisner oplever, at man ved at faste opnår spirituel vækst og fysisk selvkontrol. Læs hendes indlæg: "Det er synd og skam, at danskerne ikke faster".

GRÅDIGHED OG SYNDIG MAD

Er det modsatte af faste grådighed? Vi hører tit, at en stor del af verdens befolkning bliver overvægtige, mens andre samtidig ikke har mad nok. I vores del af verden sulter vi ikke, og vi kan endda vælge og vrage mellem madvarerne og hyggespise, hvis vi har lyst. Men er det grådighed?

Grådighed er en af de syv dødssynder i katolicismen. Læs mere i artiklen Opfattelsen af synd i verdensreligionerne.

Læs også interviewet Grådighed er alle dødssynders moder med tidligere biskop Jan Lindhardt og et indlægget "Det er for nemt at være grådig" af muslimske Aminah Tønnsen, som mener, at grådighed har vundet over ydmygheden for Gud og hans skaberværk.

Den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer har med sin bog Om at spise dyr sat fokus på verdens overforbrug af kød. Læs interview med ham: En tallerken fuld af smerte.

Vi får dårlig samvittighed, når vi spiser for meget eller forkert. For usund mad er blevet den nye synd. Læs artiklen Mad er blevet syndigt. Men sundhed er blevet det altoverskyggende mål for mange, og det undertrykker andre mål som socialt fællesskab, tro og kærlighed, mener læge og medlem af Det Etiske Råd Lotte Hvas. Læs Kommentar: Sundhedisme er blevet den nye religion.

RELATERET: RELIGION OG SUNDHED

Siger man fokus på mad, siger man også fokus på sundhed i vores tid. For er det sundt, det vi putter i munden? Der findes utallige gode råd til, hvordan vi lever sundt, og her har religionerne også deres bud. Læs:

Temaet Religion og sundhed
Baggrundsartiklen: Synet på kroppen i verdens religioner
Kort sagt: 10 citater om religion og sundhed

MAD, MENNESKER OG ETIK


Hvis du vil arbejde med de etiske sider af fødevareproduktion, kan du benytte dig af temaer og artikler på etik.dk:

Tema: Rituel slagtning
- Hvor går grænsen imellem dyrevelfærd og religiøs tolerance? Hvad siger dyreetisk råd? Hvad siger politikerne?

Tema: Dyreetik - Hvordan behandler vi slagtedyr? Hvad skal man mene om spilddrab? Er rituel slagtning etisk forsvarligt?

Tema: Forbrug
- Hvilke etiske overvejelser kan/bør man gøre sig som forbruger? Hvilke varer er etisk forsvarlige at lægge i indkøbsvognen - og hvilke er ikke? Gør etisk forbrug overhovedet gavn?

Har du spørgsmål til religionernes syn på mad og mennesker, er du velkommen til at stille det til panelet på religion.dk eller sende en mail til debat@religion.dk.

God opgaveskrivning!