Menu Søg Udgivet af Kristeligt Dagblad

Rudolf Steiner: Jesus var en Buddha

Foto: Ukendt fotograf / Wikimedia Commons
Af Filip Graugaard Esmarch

To jævnaldrende Jesus-drenge med kræfter fra hver sin religionsstifter smelter åndeligt sammen, og senere slutter Kristus sig til. Sådan var Rudolf Steiners syn på kristendommens grundlægger

Rudolf Steiner (1861-1925) er mest kendt for Steiner-skolerne og deres Waldorf-pædagogik. Sidstnævnte er affødt af antroposofien, en såkaldt åndsvidenskab, som Steiner udviklede. Den kredser især om menneskets åndelige egenskaber og evner, men tanken om Jesus Kristus som frelser fylder også en del.

Trods antroposofiens markante islæt af okkultisme, mysticisme og buddhisme, tog østrig-ungarske Rudolf Steiner ikke som sådan afstand fra sin katolske baggrund. Han betegnede sig selv som kristen og påtog sig i 1922 også en rolle som fødselshjælper for Kristensamfundet, som ønskede at forny kristendommen ved hjælp af antroposofien. Selv stiftede han 1913 Antroposofisk Selskab, som er mere filosofisk orienteret end Kristensamfundet.

Få år forinden havde Rudolf Steiner som en slags forstudie til antroposofien lanceret sin såkaldte kristosofi en mystisk tolkning af den kristne tro. Den rummer blandt andet et yderst originalt bud på, hvem Jesus Kristus egentlig var.

En dygtig og menneskelig Jesus
Steiner har gjort den iagttagelse, at der i Det Nye Testamente er forskelle mellem Jesus' stamtavler, som de forekommer i henholdsvis Matthæusevangeliets kapitel 1 (Marias stamtavle) og Lukasevangeliets kapitel 3 (Josefs stamtavle). Desuden er der forskel på, hvad vi får at vide om Jesus' barndom: Eksempelvis fortæller Lukas ikke noget om, at Jesus' forældre skulle være flygtet til Egypten med ham, sådan som de gør ifølge Matthæus.

Den besynderlige modsigelse mellem Matthæus- og Lukasevangeliets begyndelser skyldes det faktum, at Matthæusevangeliets forfatter beskæftigede sig med ét af Jesus-børnene det, som nedstammer fra Davids søn Salomon. Og på omtrent samme tidspunkt fødtes et andet Jesus-barn, som nedstammede fra Davids søn Nathan, forklarer Rudolf Steiner i et foredrag fra 1911.

Den salomoniske Jesus og den nathanske Jesus havde begge ganske særlige egenskaber men på helt forskellig vis. Via det, han betegner som okkulte, clairvoyante undersøgelser, mener Steiner at have påvist, at den salomoniske Jesus var en inkarnation af selveste Zarathustra, som grundlagde den dualistiske, persiske religion zarathustrismen. Drengen var derfor i stand til usædvanligt tidligt at udvikle et meget højt niveau af menneskelig visdom og kunnen.

Vi må dog huske, at det salomoniske Jesus-barn, selvom det var inkarnationen af så overlegen en personlighed, kun var et højtudviklet menneske. Dermed var også han behæftet med moralske vanskelligheder, dog ikke ligefrem laster eller synder, siger Steiner.

En uforstandig og lysende kærlig Jesus
Det nathanske Jesus-barn var derimod uudviklet og nærmest talentløst efter menneskelig målestok. Til gengæld besad det nogle helt usædvanlige følelsesmæssige kvaliteter. Det rummede ifølge Rudolf Steiner en umådelig kærlighed, som helt fra dets første dage gjorde det i stand til at hjælpe andre.

Steiners fortsætter med at forklare baggrunden for de egenskaber. Ifølge hans okkulte menneskesyn består et menneske af en fysisk legeme, et æterlegeme, et astrallegeme og et jeg.

Vi ved, at i det nathanske Jesus-barns astrallegeme, var der aktive kræfter, som Gautama Buddha i sin tid havde erhvervet sig. Buddha behøvede ikke længere inkarnere sig på jorden, men fra den åndelige verden indvirkede han på dem, som helligede sig hans lære, forklarer Steiner.

Og den nathanske Jesus blev nu en helt særlig kanal for Buddha-kraften. At det kunne lade sig gøre, skyldtes, at hans jeg ikke var reinkarneret gennem en masse led, men at det siden Adams tid var blevet opbevaret som reserve i den åndelige verden. Derfor var det gået helt fri af djævelske påvirkninger men også af indflydelser fra menneskelig kultur og lærdom.

Kristus skiftes ind
Da de to Jesus'er fyldte tolv år, indtræf ifølge Rudolf Steiner den første af to afgørende hændelser. Den salomoniske Jesus døde og Zarathustra-individualiteten gik over i den nathanske Jesus, som var i Jerusalem med sine forældre.

Det var helt naturligt, at forældrene til det nathanske Jesus-barn oplevede, at der var sket en bemærkelsesværdig forandring med drengen, da de fandt ham i templet, efter at han havde været væk, siger Steiner (med henvisning til Luk 2,48).

Den salomoniske Jesus havde taget sine positive egenskaber med over i den nathanske. Men den ny dobbelt-Jesus var trods alt stadig kun et slags supermenneske. Rudolf Steiner argumenterer for, at sammensmeltningen måtte ske som en slags forberedelse til, at Jesus som 30-årig kunne blive til Jesus Kristus i forbindelse med sin dåb i Jordan-floden.

Som Steiner beskriver Jesus' dåb, skete der det mystiske, at det guddommelige væsen Kristus overtog pladsen fra Zarathustra. Og først da blev ordet kød (som det udtrykkes i Joh 1,14). Rudolf Steiner lader i et andet af hans utallige foredrag forstå, at Kristus er identisk med Zarathustrismens højeste gud, Ahura Mazda.

At ikke kun Steiners kristologi, men også hans forsoningslære ligger et godt stykke fra klassisk kristendom, vil næppe overraske mange. Man kan blive meget klogere på Rudolf Steiners filosofi ved at læse hans værker, som er tilgængelig i det omfattende Rudolf Steiner Archive (hovedsagelig på engelsk). 


Kilder: