Sådan opstod juletraditionerne

Hvorfra har vi julen og julemanden? Og hvad betyder advent og Christmas?

Omkring år 300 begynder de kristne at fejre jul. Oprindeligt var det at fejre fødselsdage en hedensk skik, og man var i tvivl om datoen for Jesu fødsel.

I Rom blev det besluttet blandt forskellige forslag, at julen skulle fejres den 25. december. Måske blev det sådan, fordi man allerede fejrede Den Ubesejrede Sols dag i forbindelse med solhvervsdag og på denne måde altså overtog en velkendt og populær festdag.

I Danmark fejrer vi jul den 24. december. Måske skyldes det, at man i Danmark får store fester vågede natten før festen, for dermed at forberede sig nådeligt eller måske var den 24. december tyendets mulighed for at gå i kirke og fejre jul, da de den 25. måtte være til rådighed og tjene herskabet?

Siden 1200-tallet fejrer flere lande syd for grænsen den 6. december en tyrkisk helgen fra 300-tallet: Skt. Nikolaus. Han er søfarendes beskytter og flere kirker er indviet til ham. I Danmark ca. 75. Mange mirakler blev tillagt Skt. Niklaus og disse hjalp til den betydning af Santa Claussom vi kender den i dag: Julemanden som børnenes beskytter med en sæk fuld af gaver. Den 6. december får de gode og artige børn i mange lande gaver af Skt. Niklaus, mens de onde og slemme bliver straffet af en lille sort djævel, som ledsager Skt. Niklaus med et ris, som minder om vores fastelavnsris (dog uden slik og farver). Julemanden som vi ser ham i dag er dog et påfund af Coca Cola fra 1931.

Advent

I 500-tallet lægger man en forberedelsestid for festen for Jesu fdsel, nemlig advent (advent: latin=komme) på fire uger. Adventskransen er en tysk tradition, som først blev indført i Danmark i forrige århundrede. Efter julen følger en efterfejringstid, der varer indtil epifanifesten den 6. Januar (Jesu dåbsdag hvor de tre konger kom med gaver til ham - senere Hellig Tre Konger).

"Wan switi kresneti nanga bun nyun yari" er Kreolsprog, Sranan Tongo, og betyder "En sød kristnat og et godt nyt år".

På de nordiske sprog ønsker vi hinanden glædelig jul, på tyske og slaviske sprog ønsker man hinanden en hellig nat og på engelsk, iranske og indiske sprog ønsker man hinanden en glædelig kristus-messe.

Traditioner

Her kan man lse om forskellige landes – hele verdens -traditioner omkring julen. Den danske jul synes dog reduceret til en fest omkring risengrden og mandlen, som iflge siden bringer finderen lykke i det kommende r og julemanden og julenissen?!? Ls om julens forskellige traditioner som advent, gavepapir, julekalender, julekort, lillejuleaften, mistelten etc. gennem tiden .