Synet på alkohol i verdensreligionerne

De fem verdensreligioner betragter indtagelse af alkohol forskelligt. Mådehold er dog en fællesnævner for dem alle i modsætning til tidlig mytologisk tro, som brugte alkoholiske drikke i en rituel sammenhæng

Alkohol beruser og gør mennesket let og opløftet, magtfuldt og stærkt. På grund af disse virkninger er alkoholiske drikke fra de tidligste tider blevet brugt i rituel sammenhæng og har været tillagt guddommelig kraft. Her finder du et resumé af synet på alkohol i de fem verdensreligioner og den nordiske og græske mytologi.

Jødedommen
I jødedommen nydes vin religiøst, dels ved indledningen til og afslutningen på sabbatten, dels i den jødiske påske. Ved disse højtider er alkohol tilladt, og sådan har det været fra gammel tid. Sabbatten indledes med en 'helliggørelse' sunget over et glas vin, som deles blandt familiens medlemmer. Fire glas vin drikkes ved pesach, to glas ved bryllup og ét ved omskæring. Der er også ritualer ved begravelser, hvor der uddeles trøstensbægre til de efterladte. Selvom vinen er tilladt, er drukkenskab det ikke.

Visse gamle jødiske tekster såsom Talmud opfordrer til moderat indtagelse af alkohol ved højtiderne for at gøre disse mere muntre. Hasidismens meget ortodokse, jødiske litteratur omtaler desuden den åndelige kraft, som alkohol har, når den benyttes til at forbinde sig med Gud.

For at druebaserede alkoholholdige drikkevarer skal være kosher, skal druen høstes og forarbejdes under et autoriseret koshertilsyn, så ingen ikke-jødisk person kan forvanske vinen og gøre den uren. Andre alkoholholdige drikke, for eksempel øl og spiritus, der er baseret på andre råvarer end vindruer, er tilladte.

Kristendommen
Den kristne nadver er blevet til på baggrund af jødernes påskemåltid. Nadveren symboliserer Jesu Kristi sidste måltid med hans disciple aftenen før korsfæstelsen. Her delte Jesus brød og vin med disciplene og sagde, at brødet var hans legeme og vinen hans blod (for eksempel i Mark. 14,22-25). Efter kristen skik betragter troende derfor nadvervinen som "medicin til udødelighed" som nævnt i Gyldendals åbne encyklopædi. Ifølge indstiftelsesordene om vinen i nadverritualet bad Jesus disciplene:

»Drik alle heraf;
[i] dette bæger er den nye pagt ved mit blod,
som udgydes for jer til syndernes forladelse.
Gør dette, hver gang I drikker det,
til ihukommelse af mig!«

Gennem kirkehistoriens første 1800 år indtog kristne alkohol, hvilket vil sige gæret druesaft, som en almindelig del af deres hverdag og i det kristne nadverritual. I Det Gamle Testamente takkes Gud for vinen, fordi den gør mennesket glad, og druens saft er samtidig et udtryk for velsignelse. Vin hører også sammen med de daglige offerritualer i 3. og 4. Mosebog, for eksempel i forbindelse med kornhøsten og brænd- og slagtofre samt ved store valfartsfester.

Dog er holdningen til vin generelt ambivalent i Det Gamle og Nye Testamente, da der advares mod, at overforbrug kan lede til druk og synd. Et eksempel på denne ambivalens kan for eksempel findes i Noas historie. Vindyrkningen kan føres helt tilbage til ham, som efter syndfloden blev vinbonde. Dette element er positivt, da Noa var en retfærdig mand, men at han blev beruset, første gang han drak af vinen, er negativt.

I midten af 1800-tallet besluttede den kristne kirke i USA på baggrund af skriftet "De spirituøse drikkes virkninger på det menneskelige legeme og ånd" (1785) af lægen Benjamin Rush, at ikke engang moderat indtagelse af alkohol var tilrådelig. Kirken talte i stedet for afholdenhed, hvilket blev startskuddet til afholdsforeninger over hele Amerika og siden i Europa. Men netop fordi Jesus og mange bibelske personer drak vin, går mange kristne i dag ikke ind for et forbud mod alkohol.

Islam
I islam er brugen af alkohol ukendt i forbindelse med gudsdyrkelsen, og religionen er generelt imod indtagelse af alle former for rusmidler. De tidlige åbenbaringer i Koranen tillader nydelse af alkohol, mens de senere taler for enten at begrænse brugen (sura 4,43) eller helt at forbyde den (sura 5,90). Allah har givet mennesket livet og kroppen som en gave, og dem skal der passes på, mener muslimer. Derfor er det ikke tilrådeligt at sløre sanserne med alkohol.

Forbuddet mod rusmidler har muligvis rod i den tid, som profeten Muhammed levede i, hvilket vil sige perioden 570-632 e.Kr. Det var almindeligt at bruge alkohol som en del af den religiøse praksis blandt beduiner på dette tidspunkt. Det islamiske forbud kan derfor også ses som en social markering fra profeten Muhammed af forskellene mellem dem, der tilhørte islam, og dem der ikke gjorde.

Samlet giver Koranen sytten bud på, hvorfor berusende drikke er forbudte. Forbuddet omfatter blandt andet:

- den berusede,
- den, der brygger,
- det, der er brygget i,
- den, der tilbyder en anden en berusende drik,
- den, som transporterer den berusende drik,
- det, som den berusende drik har været opbevaret i,
- den, som sælger en berusende drik,
- den, som køber en berusende drik, og
- den, som lever af profitten fra berusende drikke.

Buddhisme
Buddhistiske religiøse skrifter anbefaler afholdenhed, da alkohol kan sløve sindet og hindre opmærksomheden på det indre arbejde, som Buddha anbefaler sine tilhængere at lave. At forstå og udvikle sindet gennem meditation er nemlig et af buddhismens nøglebudskaber.

At undgå indtagelse af alkohol er derfor en af religionens fem leveregler de andre fire er: ikke at skade andre levende væsener, ikke at tage noget, som ikke er givet én, ikke at misbruge sine sanser og ikke at tale falsk.

Buddhismen anbefaler også, at man møder livets udfordringer uden brug af alkohol og i stedet anskuer dem som muligheder for at lære og vokse, blandt andet via meditation.

Hinduisme
I hinduismen er holdningen til alkohol dobbelttydig. Mange hinduistiske munkeordener i Indien aflægger for eksempel et løfte om at afstå fra alkohol, mens visse hinduistiske tantra-udøvere bruger alkohol i en hellig sammenhæng ved offerritualer til guderne eller ved individuelle hellige ritualer.

Der eksisterer ikke noget religiøst forbud mod alkohol i hinduismen, som der gør i andre religioner. Dog anerkender religionen, at alkohol er en kraftfuld substans, hvis påvirkning man ikke skal tage for let på.

Ayurveda, den medicinske del af hinduismen, indeholder derimod et klart defineret syn på alkohol. Ayurveda benytter alkohol som et middel til at udtrække de aktive stoffer i visse urter. I Ayurvedaen laver man også specielle urtevine kaldet asava og arishta. Disse urtevine betragtes som særligt gode midler til at hjælpe på dårlig fordøjelse og stress. Ayurvedaen anerkender, at vin kan være godt for helbreddet, men kun i moderate mængder.

Alkohol i mytologien
I gammel indoeuropæisk sammenhæng kendes alkoholiske drikke som gæret honning opløst i vand. I det gamle Norden anvendte man denne drik, også kaldet mjød, ved fester og offerkult. I nordisk mytologi blev faldne krigere modtaget med mjød i Valhal, og blandt de levende anså man mjød for at øge visdom og skjaldeevne. Selve livstræet Yggdrasils plantesaft var efter sigende fyldt med honning. Alkohol blev også betragtet som fremmende for frugtbarheden.

I det klassiske Hellas (det nuværende Grækenland) kunne der ofres vin til frugtbarhedens gudinde, Afrodite, og i vinguden Dionysos kult var netop vinen den drik, som sammen med andre riter førte til en ekstatisk oplevelse af gudens iboende kraft.

Kilder:
Gyldendals åbne encyklopædi: www.denstoredanske.dk
Gads Bibel Leksikon
Politikens håndbog i verdens religioner
Wikipedia