Ti religiøse høstfejringer

Rundt om i verden fejrer man høsten. Månekagefestivalen, eller Midt-efterårsfestivalen fejres mange steder i Asien og blandt asiatiske folk rundt om i verden. Her ses børn med lanterner i Malaysia. Foto: Chua Wee Boo / Scanpix

Den nordiske gud Frey (Frej) vogter høsten og afgrøderne, og han var derfor centrum for både høst- og efterårsblôt. Her i Jugend-streg. Foto: Wikimedia Commons

Lise de la Salle, PR foto.

Rugen, der her ses i fuldt flor i den danske sensommer, blev tidligere anset som en hellig kornsort, fordi man efter kristendommens indførelse i Norden mente, at man kunne se Jesu ansigt i hver eneste kerne. Foto: Gert S. Laursen Nordfoto / Scanpix

Den romerske gudinde Ceres var kornets gudinde og blev fejret om foråret, mens høstens gud Saturn blev hyldet om efteråret. Ceres har lagt navn til engelsk morgenmad (cereals) og afbildes ofte med et bundt neg i hænderne. Foto: Wikimedia Commons

Den græske gudinde Demeter var centrum for ritualer, som kun kvinder måtte deltage i. Festens klimaks var opgravningen af en fordærvet gris. Ligesom sin romerske genganger, Ceres, afbildes Demeter ofte med neg omkring sig. Foto: Wikimedia Commons

Den persiske efterårsfestival er oprindeligt en fejring af guden Mehrs navnedag. Familiefesten centrerer sig omkring et smukt dekoreret bord som dette. Bemærk spejlet, som hvert familiemedlem skal se sit eget ansigt i under en traditionel bøn. Foto: Wikimedia Commons

Dette foto, som blev offentliggjort af NASA for tre uger siden, viser, hvad det er muligt at se gennem det ...

Til den kinesiske, vietnamesiske og taiwanske Månekage- eller Midtefterårsfestival fortæres store mængder af de traditionelle, runde månekager. Her ses arbejdet med en meget stor månekage ved festivalen i Lianong-provinsen i Kina i 2007. Foto: CHINA DAILY Denmark / Scanpix

Det årlige Internationale Melodi Grand Prix -- som afvikles i Oslo i denne uge med finale på lørdag -- er ...

Ved Rocket Festival i Thailand skyder man raketter til himmels for at bede guderne om regn til årets høst. Nogle af raketterne er enorme - som denne i byen Yasothan. Foto: Luca Tettoni / Scanpix

Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift.

Den afrikanske rodfrugt Yam er en af kontinentets mest udbredte spiser. Den kan minde om, men er forskellig fra den søde kartoffel. Yam kan blandt andet males til mel og traditionelt er det Yam, som årets først høstede afgrøde, høstfesten i Ghana og Nigeria hylder. Scanpix

Ultra ortodokse jøder ses her i en sukkah-hytte, hvor efterårsfesten afholdes. Hytten minder om de hytter, israelitterne boede i efter flugten fra Egypten. Foto: MENAHEM KAHANA Denmark / Scanpix

Flagets dag den 25. april bringer færingerne ud på gaden, her ved havnen i Torshavn. Flaget blev med tanke ...

Nybyggernes første Thanksgiving-middag delte de med de indfødte. Siden har Thanksgiving, som navnet antyder, udviklet sig til mere en taksigelsesfest end en egentlig høstfejring. Maleriet her er fra 1932. Scanpix

Se billedserien og læs om ti traditionelle høst-fejringer - og få en religiøs rystetur i kornet

Yam, Pongal eller rug. Frey, Mehr og Ceres. Verden rundt og op gennem historien har afgrødernes betydning for samfundenes udvikling været altoverskyggende, og høsttiden har derfor affødt både religiøse og mere folkelige ritualer. Her er ti eksempler på traditionsrige høstfester i forskellige fortidige og nutidige religioner.

LÆS OGSÅ: Hvad er en høstgudstjeneste?

1. Høstblôt til Frej

I Danmarks bondesamfund op gennem jernalderen og vikingetiden var en god høst af vital vigtighed. Den nordiske gud for frugtbarhed, høst og afgrøder, Frej, var derfor, efter Odin og Thor, den vigtigste guddom i den nordiske mytologi.

I det før-kristne Norden markerede landsbyerne både et høst-blót (en høstofring) inden høstens påbegyndelse, og et efterårs-blót, når høsten var vel i hus. Ligesom ved juleblót senere på året var Frej og hans særlige dyr galten væsentlig ved efterårsblóttet, og svinekød havde derfor en vigtig plads ved efterårs-festen.

Men selvom man ofrede til Frej som frugtbarhedsgud, var Thor også vigtig, fordi han var vejrguden og derfor havde stor indflydelse på afgrøderne!

2. Jesu viste sit ansigt i rugen
Kristendommens indtog i Danmark i betød, at det var én og samme kristne Gud, der styrede både vejret og høsten. Og høsten var stadig af så stor betydning for samfundet, at den nye treenighed blev forbundet med afgrøderne også.

Bønderne mente, at Jesu ansigt viste sig i alle rugkerner, og rug var derfor en hellig plante. Havde man brug for at gemme sig for en heks eller en trold kunne man altid regne med at sidde i skjul i en rugmark! Hvis et spædbarn blev lagt ned i såkurven (som bonden eller pigerne bar såsæden i, inden den kom i jorden) og overhældt den lille med rugkerner, kunne familien være sikker på, at Gud velsignede den lille og gjorde ham til en god bonde.

Og sandelig, om Gud ikke også havde en finger med i ølbryggeri og bagning. Vorherre blev påkaldt og fadervor bedt, når øllet blev brygget og dejen æltet, ligesom nogle ligefrem skar et kors i brødet, inden det kom i ovnen.

3. Kvinderne gødede jorden med grisekadaver
Ceres havde, som så mange andre romerske guder, et græsk forbillede. Demeter var gudinde for både landbrug og korn og for moderskab og ægteskabets love. Hun blev hyldet i efterårets Thesmophoria-festival fra den 11.- 13. oktober.

LÆS OGSÅ: Hvad er en høstgudstjeneste?

Kun kvinder måtte deltage i selve festivalens ritualer, og fordi kvinderne på den tid ikke nedskrev historie, ved vi i dag kun lidt om, hvordan festivalen foregik. Men et af ritualerne kender vi og det virker måske mindre tiltalende med moderne øjne: Kvinderne ofrede en gris til Demeter og begravede den. Herefter bad de en bøn, og så gravede de resterne af sidste års ofrede op af jorden, blandede de forrådnede dele med sæd og plantede den formentlig ildelugtende blanding i jorden.

Om gødningsmetoden virkede, ved vi ikke. Men lugten har sandsynligvis været effektiv!

4. Hungersnød kaldte på høstgudinde
Også i Romerriget havde høsten en enorm betydning, og romerne havde flere guder, der regerede over afgrøderne. Saturnus var gud for høst og korn, og til hans ære holdt man omkring vintersolhverv en karnevals-fest. Gudinden Ceres (heraf det engelske navn for morgenmadsprodukter cereals) blev først en del af den romerske mytologi ganske sent, nemlig under en voldsom hungersnød i 496 f.Kr.

Og hun udkonkurrerede ikke Saturnus. Fejringen af hende blev blot holdt i foråret, og hun blev især dyrket af de klasser i romerriget, der handlede med korn.

5. Høstfest på guddoms navnedag
Den romerske og den græske kult er fortid, men nogle af de ældste festivaler lever i bedste velgående. Heriblandt den den pre-islamiske Mehrgân, som opstod i Persien. I hinduismen og zarathrustrianismen er Mithra gud for sandhed og retfærd, men også kvægets og høstens beskytter.

Mithra kendes også under navnet Mehr, og herfra har festivalen, der stadig fejres, taget navn. Festen er også kendt som Den persiske Efterårsfestival. Egentlig fejrede man Mehr på guddommens navnedag, men festdagen falder, uafhængigt af kalenderbrug, på den dag, hvor bonden høstede, og er således også blevet en taksigelsesfest for høstens udbytte.

På festdagen opstiller familien et smukt dekoreret bord med rosenvand, slik og frugter og et lille spejl. Inden måltidet påbegyndes, stiller hvert familiemedlem sig foran spejlet og beder. Herefter smørrer alle en traditionel eyeliner om øjnene. Nogle steder prydes frokostbordet også af en kopi af Avesta, persernes og mederernes hellige skriftsamling.

6. Feminin elegance og forsømte børn
Midt-Efterårsfestivalen eller Månekage-festen omtales første gang i en skriftrulle fra omkring 3000 år siden, men festivalen er stadig en af de mest populære højtider i Kina, Vietnam, Taiwan og Malaysia.

Festen kaldes i Kina også Kvindefestivalen, fordi den centrerer sig om den klare efterårsmånes feminine elegance, og den delikate månekage er festens vigtigste spise: En gylden, bønnefyldt kage, der tager to til fire uger at forberede, hvis det skal gøres korrekt og derfor symboliserer familiesammenhold. Hos vietnameserne er det børnene, festivalen centrerer sig om.

Forældrene arbejder hårdt op til høsten, og når risen er i hus, viser forældrene deres kærlighed til de forsømte børn. Festivalen fokuserer derfor også på uddannelse, og børnene går i procession med tændte lanterner for at symbolisere succes i skolen.

7. Til ære for kvæget
I Sydindien og på Sri Lanka er risen også i centrum ved høstfesterne. Pongal er en særlig, sød risart og samtidigt navnet på en høstfest, som fejres af tamilerne i det sydlige Indien og på Sri Lanka.

Den tre-dage lange festival indledes den 14. januar, hvor inderne ofrer pongal til regnguderne Bhogi eller Indran. På andendagen ofres pongal til solguden Surya, og på tredjedagen ærer familien det kvæg, der hver dag har arbejdet hårdt med at pløje og senere høste. Man vasker kvæget og pynter dyrene med blomster, klokker og farvestof.

Forskellige ritualer rundt om i Sydindien præger Pongal-festivalen, men fælles for de fleste er, at hele landsbyen samles til en stor fest, hvor man deler risen og takker hinanden og dem, der har hjulpet med arbejdet under høsten. I det nordlige Thailand og i Laos fejrer man såningen af ris med en Rocket Festival. Her sender man raketter mod himlen for at bede om regn til de nysåede planter.

8. Rodfrugter til guderne
I Ghana og Nigeria har høstfestivalen også navn efter den mest udbredte og tidligst modne afgrøde, Yam. Den store rodfrugt høstes og hyldes lige efter regntiden, oftest i begyndelsen af august. Her ofrer lokalbefolkningen Yam-frugter til både guder og forfædre som tak for høsten og fordeler herefter maden mellem landsbyboerne.

Traditionel afrikansk høstfejring har senere givet anledning til en af de nyeste høstfester i verden: Den afro-amerikanske Kwanzaa-fejring der blev indført så sent som i 1966 af Ron Maulana Karenga som en fejring af familie, fællesskab og kultur. Festivalen ligger fra 26. december til 1. januar og har navn efter swahili, hvor matunda ya kwanza betyder de førstes frugter.

Kwansaa er således bygget på afrikanske høsttraditioner, men formålet var at give USA's afro-amerikanske befolkning et bånd tilbage til den kulturelle arv fra Afrika.Kwansaa-festen bygge derfor på 7 grundværdier fra afrikansk kultur: fællesskab, beslutsomhed, kollektivt arbejde, fællesøkonomi, formål, kreativitet og tro.

9. Bibelsk højtid og høstfest
Den jødiske efterårsfest Sukkot er både en religiøs markering og en traditionel høstfest. Sukkot fejres fra slutningen af september til begyndelsen oktober ifølge den gregorianske kalender.

SE OGSÅ: Billedserie: Den jødiske løvhyttefest

Festivalen varer syv eller otte dage og er en af de tre bibelske højtider, hvor jøderne opfordres til at drage på pilgrimsfærd til Jerusalem. Sukkot-festen er oprindeligt en landbrugsfest, men navnet Sukkot henviser til det hebraiske sukkah, som var de løvhytter, israelitterne boede i efter udvandringen Egypten. For at mindes de fyrre år i eksil indtager man under festen sine måltider i en sukkah-hytte.

Hytten kan bygges af ethvert materiale, men ifølge traditionen skal en sukkah dækkes af planter eller løv. Hver af festivalens syv dage har bestemte ritualer, som blandt andet inkluderer læsninger fra Torahen.

10. Høstfest og taksigelse
Både den canadiske og den amerikanske Thanksgiving er ligeledes kun delvist høstfejringer, delvist taksigelsesfester for andet en vellykket høst. Den amerikanske taksigelsesfest ligger endda på den sidste torsdag i november ikke en oplagt høsttid!

Den canadiske Thanksgiving falder på den anden mandag i oktober og har rødder tilbage til de franske nybyggere, der fejrede høstens afslutning og delte deres mad med lokalsamfundenes indfødte i begyndelsen af 1600-tallet. Oprindelsen og den religiøse betydning i den amerikanske Thanksgiving er til stadig debat, men høstdelen dateres tilbage til 1621, hvor nybyggerne fejrede en god høst i byen Plymoth i Massaschusetts. Traditionen blev ikke årlig eller landsdækkende før præsident George Washington i 1789 proklamerede dagen til at være en taksigelsesdag til Gud.

Kilder til artiklen:
family-culture.com
wikipedia.com
intracat.dk
theofficialkwansaawebsite.org
judaismabout.com