10 ting “Unorthodox” lærer os om hasidisk jødedom

En gruppe hasidisk-jødiske mænd har samlet sig uden for en synagoge i Williamsburg - den bydel og det jødiske samfund, Esty i serien "Unorthodox" flygter fra. Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

I Netflix-serien "Unorthodox" klippes der fra den ene særprægede jødiske skik til den anden. Her kan du blive klogere på, om serien skildrer hasidisk-jødisk livsstil på autentisk vis og få en religionshistorisk forklaring på nogle af traditionerne

Miniserien “Unorthodox” er en fortælling om en ung kvindes flugt fra det hasidisk-jødiske samfund i Williamsburg i New York. Serien er spækket med jødiske skikke og ritualer, der giver et indblik i, hvordan samfundet, der er en del af Satmar-dynastiet, fortolker jødisk tradition og lov.

Men stemmer det virkelig overens med virkeligheden, at den unge Esty kun må dele seng med sin mand to uger om måneden? Og er matchmaking en udbredt praksis i den ultraortodokse, hasidiske jødedom?

1. Efterlad tasken på sabbatten
Da Esty gør sit første flugtforsøg, har hun en lille taske med personlige ejendele med sig. Hun må efterlade den, da hun får at vide, at eruven er gået i stykker. På sabbatten er det ifølge jødisk lov (halakhah) forbudt at bære personlige ejendele uden for sit hjem. Det skyldes, at sabbatten skal helliges de nære relationer og den personlige spiritualitet, mens det offentlige liv sættes på pause.

Bringer man private ejendele med sig ud i offentligheden, sammenblander man den private og den offentlige sfære, der på den hellige dag skal være adskilte - medmindre man altså bor i et område, der er omkranset af en eruv. Eruven er således et afgrænset område, der fungerer som en symbolsk udvidelse af den private sfære, og derfor er det tilladt at have en taske med sig, når man på sabbatten færdes inden for denne - medmindre ståltråden, hegnet, eller hvad end der afgrænser området, altså er gået i stykker.

Allerede tilbage i antikken blev eruver af praktiske årsager etableret i overensstemmelse med jødiske lærdes tolkninger af loven.

2. Beskedne, parykbærende kvinder

I den ortodokse jødedom er der tradition for, at kvinden skal have en beskeden fremtoning, særligt efter ægteskabet. Hendes hår anses som særligt skønt og tillokkende, og når hun dækker det til, ofte med et tørklæde, en paryk eller en form for turban, fortæller hun ifølge traditionen omverdenen, at hendes skønhed er privat. Dette er i tråd med jødisk lov, som den ortodokse jødedom anser for hellig.

Da Esty efter sit bryllup ikke blot begynder at gå med paryk, men også får sit hår barberet af, er det fordi hun tilhører et hasidisk samfund, der er særligt religiøst observant. Nogle hasidiske kvinder barberer håret af for at sikre, at de ikke ved et uheld skulle komme til at blotte håret.

Også kvindens beklædning skal ifølge traditionen være beskeden. Derfor er det et opgør med hendes hasidiske rødder, da Esty for første gang prøver et par stramme jeans i en butik i Berlin.

3. Mænd med hatte, der viser respekt for Gud
Da Moishe og Yanky rejser til Berlin, har Yanky en besværligt stor, pelset hat med sig - en såkaldt shrteimel. Den bæres af gifte hasidisk-jødiske mænd på sabbatten og andre jødiske helligdage, og altid over en kalot. Mens der ikke er tvivl om, at traditionen for at gå med shtreimel ikke hviler på jødisk lov men altså er ren og skær tradition, hersker der større uenighed hvad angår kalotten.

For mange jøder er den et symbol på, at Gud kigger ned på menneskene og holder øje med dem, og i den forstand er kalotten en fysisk og konkret påmindelse om at have respekt for og ære Gud. For nogle mænd symboliserer shtreimel-hatten således et yderligere lag af respekt og ære, en udvidelse af kalottens betydning.

4. For nogle er matchmaking et guddommeligt bud
I ortodoks jødedom er der tradition for, at ægtefæller finder hinanden gennem en såkaldt matchmaking. Nogle jøder ser matchmaking som en mitzva - et guddommeligt bud, og for dem er formålet ofte at sikre det jødiske folks overlevelse gennem den ægteskabelige reproduktion.

Matchmaking kan foregå på forskellige måder. I nogle tilfælde taler familien selv med venner og bekendte, i andre, som det portrætteres i serien, benytter familien sig af en professionel matchmaker.

5. Køkkenet fuld af sølvpapir
Ved den jødiske påske, pesach, er der tradition for, at huset ryddes for alt “chametz” - alt som kan gære. Og i særligt ortodokse samfund, som det hasidiske, er det ikke nok bare at gøre køkkenet rent og smide kiks, ris, mel og så videre ud. For at være sikker på, at det symbolsk betydningsfulde påskemåltid ikke kommer i kontakt med chametz, dækker mange familier, ligesom Esty og Yankys, alle køkkenets overflader til med sølvpapir.

Pesach markerer jødernes flugt ud af Egypten. I Toraen befaler Gud jøderne dagen inden, at de skal slagte et lam og spise det med usyret (det vil sige ikke-gæret) brød, formentlig fordi der ikke var tid til at lade brødet hæve inden flugten skulle finde sted. Når jøder i dag fortsat afholder sig fra chametz ved pesach er det for at mindes denne for det jødiske folk skæbnesvangre flugt.

6. Seksualundervisning for folkets overlevelse
Esty og Yanky har problemer med at stifte familie, og det afføder reaktioner både fra Yanky selv og parrets familie og bekendte. Familiestiftelse er en vigtig del af et hasidisk-jødisk ægteskab, netop fordi jødedommens overlevelse er afhængig af, at det jødiske folk reproducerer sig. Derfor sker det heller ikke sjældent, at en brud, ligesom Esty, modtager en form for grundlæggende seksualundervisning kaldet “kallah” i forbindelse med overgangen fra ung pige til hustru.

7. Et månedeligt mikveh-dyp
Jødedommen er i høj grad bundet op på rituel praksis, således også det seksuelle samvær mellem mand og kone. Ifølge jødisk lov skal en vordende brud dyppe sig i et mikveh - et særligt bassin med tilstrømmende vand - for at blive rituelt ren inden bryllupsnatten, hvor hun og hendes mand for første gang må dele seng. Det samme skal hun gøre hver måned syv dage efter, hendes menstruation er ophørt. Under menstruationen og indtil hun har været i mikveh - den såkaldte “niddah”-periode, må kvinden og manden holde sig til hver sin seng, som også Esty og Yanky gør.

Enhver rituel praksis kræver af den praktiserende, at hun eller han er rituelt ren. I ritualet kommer den religiøse i forbindelse med det hellige, som ikke tåler det menneskelige, profane smuds, den rituelle renselse gør mennesket fri af for en tid.

8. Kys dørkarmen og vask hænderne fra sengekanten
I løbet af seriens fire afsnit ser vi flere gange Yanky tage del i andre elementer af den jødiske rituelle praksis. Et par gange kysser han sine fingre efter han har rørt ved en lille trææske, der kaldes en mezuzah, og som i mange jødiske hjem, som i serien, hænger på både indre og ydre dørkarme. Den indeholder et stykke papir, hvorpå den jødiske trosbekendelse, Shema, står skrevet. Praksissen har sin oprindelse i Toraen, og den har til formål at minde jøder om pagten med Gud. Det er dog ikke alle jøder, der som Yanky kysser hånden efter at have rørt mezuzahen.

Vi ser ham desuden vaske sine hænder og bede, da han vågner op morgenen efter, Esty er rejst. Morgenbønnen, modneh ani, er en takkebøn til Gud for, at Han har ladet sjælen, der i søvnen stiger til himmels, vende tilbage til legemet. Samtidig vaskes hænderne, fordi legemet ikke har udført andet end rent kropslige funktioner ved sjælens fravær, og således er den kommet i en tilstand af urenhed, kaldet tumah. Håndvaskningen er altså ligesom mikveh-badet en rituel renselse.

9. Jødedom er ikke lig zionisme
Da Moishe og Yanky tjekker ind i hotellobbyen i Berlin, tror en medarbejder fejlagtigt, at de er israelere, og byder dem velkommen som sådanne. Moishe bliver vred og udbryder: “Zionister!” For selvom man måske skulle tro det, er det langt fra alle jøder, der støtter den moderne stat Israel.

Satmar-dynastiet, som det hasidiske samfund i Williamsburg tilhører, er ganske imod den måde, jøder med vold og magt har indtaget landområdet på. Ifølge deres tolkning af Toraen skal folket vente tålmodigt på, at landet igen bliver dem guddommeligt skænket, og de forstår således den moderne stat Israel som et fejlagtigt forsøg på at haste mod endetiden.

10. Seksuelle forsigtighedsprincipper
Ud fra hvad man kan kalde et forsigtighedsprincip, forbyder den ortodokse jødedom i de fleste tilfælde fysisk kontakt med det modsatte køn. Det gælder ikke for ægtefæller uden for kvindens niddah-periode og heller ikke nære familiemedlemmer, fordi det forventes, at der her ikke kan opstå seksuel tiltrækning.

Formålet med forbuddet er nemlig, at der ikke mellem to, ugifte mennesker spontant skal opstå en uhensigtsmæssig tiltrækning, der kan føre til sex. Den seksuelle akt anses af mange jøder som hellig og derfor som hørende til inden for de ligeledes hellige ægteskabelige rammer.