10 ting om religion i Ukraine

En ortodoks præst holder vagt ved Ukraines grænser sammen med militæret. Foto: Genya Savilov/

Ukraine er Europas næststørste land, og er præget af splittelser både politisk, sprogligt og religiøst. Men hvordan er religionens rolle i landet? Få en introduktion her

Med en befolkning på 46 millioner mennesker og en uafhængighed der kun går tilbage til 1991, er Ukraine et land med mange spændinger. Det førte blandt andet til den Orange Revolution tilbage i 2005, og fra november 2013 er urolighederne igen blusset op i landets hovedstad Kiev.

Umiddelbart virker religionen som det eneste samlende punkt, men selv om størstedelen af befolkningen tilhører den ukrainsk-ortodokse kirke, er de splittet imellem et øst- og et vestpatriarkat, der præger præg af landets delte orientering mod henholdsvis Rusland og Europa .

1. Ukrainerne tror på Gud
Ifølge Razumkov Centeret, et uafhængigt forskningscenter i Ukraine, angiver cirka 75 procent af Ukrainerne, at de tror på Gud. Til en sammenligning ligger de danske tal ifølge en Gallupundersøgelse på 28 procent. Razumkov Centeret påpeger også, at det kun er cirka 38 procent af ukrainerne der er tilknyttet et trossamfund, hvorimod det til sammenligning er hele 85 procent af danskerne.

Der er altså stor forskel på antallet af mennesker, der er tilknyttet en kirke eller et bestemt trossamfund, og de som siger, at de tror på Gud.

2. Ukrainerne er kristne
Ud af de 38 procent af ukrainerne, der er tilknyttet et trossamfund, bekender næsten alle sig til kristendommen. 34 procent af befolkningen tilhører en kristen kirke, og heraf tilhører et religiøst flertal på 27 procent den ortodokse kirke.

Ifølge lektor og ekspert i den ortodokse kirke Annika Hvithamar skal tallene dog tages med et stort gran salt, da Ukraine ikke registrerer religiøs overbevisning på samme måde, som vi gør det, men i højere grad registrerer, hvem der går i kirke:

”Tallene er håbløse i Ukraine. Selv om mange er optaget af, hvilken jurisdiktion de tilhører, så er der også mange, der ikke er optaget af det,” siger hun og estimerer, at mellem 60 og 80 procent af ukrainerne de facto er tilknyttet den ortodokse kirke alene.

Næst efter de ortodokse kristne udgør katolikkerne den største gruppe med omkring 6 procent af befolkningen, og dernæst kommer protestanterne, som udgør cirka én procent. Der findes mindre end én procent jøder og muslimer, og andre religiøse grupperinger såsom buddhister og bahai-troende er endnu mindre.

3. Den ortodokse kirke er splittet i Ukraine
Om end langt de fleste ukrainere hører under den ukrainsk-ortodokse kirke er der også her store opdelinger. Den ukrainsk-ortodokse kirke opdeler sig i henholdsvis Moskvapatriarkatet, der er en autonom kirke under den russisk-ortodokse kirke, og Kievpatriarkatet, som ikke er anerkendt af den ortodokse kirke. Splittelsen opstod efter Ukraines uafhængighed i 1991, hvor Kievpatriarkatet opstod som følge af, at man ikke ønskede at underlægge sig det russiske patriarkat.

Ifølge Annika Whithamar er der ingen teologisk forskelle mellem de to ortodokse patriarkater. Der er dog en formmæssig forskel:

”I Kievpatriarkatet bruger man i højere grad ukrainsk som kirkesprog. Det er samme praksis som i de vesteuropæiske ortodokse kirker, hvor man skifter til nationalsproget. I Moskvapatriarkatet bruger man ligesom i Rusland kirkeslavisk.”

Nogle undersøgelser angiver Kiev-patriarkatet til at være det største, men ifølge Annika Hvithamar forholder det sig nærmere omvendt:

”Det er svært at sætte præcise tal på, men som et overslag ville jeg nok sige, at 40 til 50 procent af den ukrainske befolkning hører under Moskva-patriarkatet og 20 til 30 procent hører under Kiev-patriarkatet.”

4. Den katolske kirke er mest i vest
90 procent af de ukrainske katolikker tilhører den græsk-katolske kirke, som hovedsageligt befinder sig i det vestligste Ukraine. Kirken siges at føre i lige linje tilbage til den kirke, der blev dannet tilbage i 988, da Prins Vladimir den store af Kiev gik over til kristendommen og gjorde det til statsreligion i Kievriget (det, der i dag er Hviderusland, den nordvestlige del af Rusland, Slovakiet og Ukraine).

Den katolske kirke blev gjort ulovlig af Sovjetunionen i 1946, og det var først i 1987, at den igen blev gjort lovlig. Kun 10 procent af katolikkerne tilhører den romersk-katolske kirke.

5. Kristendommens opstod med Vladimir den Store
Det var højst sandsynligt goterne, der allerede i det andet århundrede første gang introducerede kristendommen i det område, der i dag er Ukraine. Det var dog først, da Kievs regent prinsesse Olga lod sig døbe i 955 og tog det kristne navn Helene, at den kristne æra for alvor blev indledt.

Den store massedåb i Kiev i 988 blev sat i gang af hendes barnebarn, Vladimir den Store, der gjorde kristendommen til statsreligion. De er begge gjort til helgener af den ortodokse kirke.

6. Jøderne er en minoritet
Der lever i dag omkring 70.000 jøder i Ukraine, hvoraf halvdelen lever i hovedstaden Kiev. I begyndelsen af det 20. århundrede levede der næsten 3 millioner jøder i Ukraine, men i forbindelse med Sovjetunionens oprettelse emigrerede mange jøder til Polen.

Tallet faldt dernæst drastisk i forbindelse med Anden Verdenskrig, hvor næsten én million jøder bosat i Ukraine blev dræbt. Efter Sovjetunionens fald i 1991, foregik der i løbet af 1990'erne en masseudvandring til Israel, og de udgør nu en meget lille del af Ukraines befolkning.

7. Muslimerne blev deporteret
Størstedelen af de ukrainske muslimer er tartarer (etniske tyrkere), som lever på halvøen Krim. Ud af Ukraines befolkning på 45 millioner, er der cirka 500.000 muslimer hvoraf 300.000 lever på Krim, hvor de udgør omkring 12 procent af befolkningen.

Før Anden Verdenskrig var de muslimske tatarer i flertal på halvøen, men i 1944 blev de deporteret til Centralasien af Sovjetunionens leder Josef Stalin, som beskyldte dem for at have samarbejdet med tyskerne.

Siden 1980'erne, og især efter Ukraines uafhængighed i 1991, er de begyndt at vende tilbage til halvøen. De har modsat sig Krims indlemmelse i Rusland og frygter nu, at de vil opleve diskrimination og forfølgelse fra russerne.

Ifølge Peter Munk Jensen, senioranalytiker og ekspert i ukrainske forhold, er det hovedsageligt tidligere historiske erfaringer med Rusland der skaber denne frygt:

”De har levet fint sammen med det russiske flertal på Krim indtil nu. Frygten for konsekvenserne af de russiske annektering hæfter de op på deres historiske erfaringer fra Anden Verdenskrig. Så mere end religion, så tror jeg, det afhænger af de historiske erfaringer med russerne.”

8. Religionsfriheden trues af fascistiske partier
Ukraine har ingen statsreligion, ligesom det er forbudt at fremme religion i skolerne. Den ukrainske forfatning garanterer religionsfrihed, men i praksis er der mange spændinger.

Forfølgelser og diskrimination rammer især den jødiske og muslimske befolkning. Det nationalistiske parti Svoboda (Frihedspartiet) betegnes af den Jødiske Verdenskongres som ”antisemitisk” og ”nynazistisk”, og i 2012 fik de over 10 procent af stemmerne ved parlamentsvalget.

Ifølge Peter Munk Jensen er der en ægte bekymring for højreorienterede og fascistiske bevægelsers dominans, ikke mindst fra partiet Højresektor:

”De retter sig mod alt: mod EU, russere, polakker, ungarer, jøder og muslimer – alt, hvad der ikke er rent og hvidt og etnisk ukrainsk er en fjende,” siger Peter Munk Jensen.

9. Ukraine er splittet i øst of vest
Både sprogligt, politisk og religiøst er der en splittelse med det vestlige og det østlige Ukraine. I øst taler man hovedsageligt russisk, ligesom støtten til den afsatte Rusland-venlige præsident Viktor Janukovitj er stor. Vestukraine derimod støtter den nyligt løsladte Julia Timosjenko, og er orienteret mod Europa og indlemmelse i EU.

Disse splittelser afspejler sig også i religionen, hvor den ortodokse kirke er splittet mellem Moskva-patriarkatet, der er orienteret mod Rusland og Kiev-patriarkatet, der orienterer sig mod uafhængighed fra Rusland og aktivt opponerer imod den russiske overtagelse af Krim.

10. Kirkernes rolle i Den Ukrainske Revolution
Splittelsen kommer også til udtryk igennem kirkernes rolle i den Ukrainske revolution. Moskvapatriarkatet forholder sig noget mere tavse til opstandelserne på Kievpladsen og på Krim, mens Kievpatriarkatet tager aktivt afstand fra det. Efter den russiske annektering af Krim, beretter både Kievpatriarkatet samt den græskkatolske kirke om, at de oplever forfølgelser på halvøen.

Ifølge Annika Hvithamar er det svært at forestille sig, at der ikke kommer en ende på status quo. Hun anser det som meget sandsynligt, at flere ortodokse kristne siver over til det ukanoniske Kiev-patriarkat, og at det på sigt bliver gjort kanonisk:

”Retningen går imod at der kommer en selvstændig ukrainsk-ortodoks kirke. Spørgsmålet er bare hvornår og hvordan.”

Kilder:
"Eastern Orthodox Encounters of Identity and Otherness: Values, Self-Reflection and Dialogue." Redigeret af Andrii Krawchuk og Thomas Breme
Ukraines Institut for Religionsfrihed
wikipedia.dk