Missionærer: Bortførte skolepiger nyt og effektivt våben for Boko Haram

Den religiøse ekstremisme får sømmene til at gå op i Nigerias kludetæppe og spørgsmålet er, hvordan det overhovedet bliver muligt at binde landet sammen igen? Våben synes ikke at være løsningen, skriver Mette og Alex Bjergbæk Klausen, udsendt af Mission Afrika til Vestafrika

Billederne af de kidnappede teenagepiger er gået verden rundt. De sidder i det fri, uigenkendeligt gemt bag deres muslimske dragter, mens de reciterer fra Koranen. Det er svært at genkende ansigter på de utydelige optagelser og stemmerne er bævende. Men alligevel er ingen i tvivl. Det er nogle af pigerne fra kostskolen i Chibok.

Boko Haram (militant islamistisk organisation, der ønsker at indføre sharialovgivning i hele Nigeria, red.) fortsætter sin kamp i Nigeria og synes nu at have bragt kampen ind i en ny fase. Harmen fra det internationale samfund øger presset på Nigerias regering og en præsident, som synes at stå mere alene end nogensinde før. Det er Boko Harams nyeste våben i kampen for at skabe ustabilitet og frygt i det enorme vestafrikanske land.

LÆS OGSÅ: Nigeria diskuterer bortførte piger med nabolande

Nigeria er et etnisk og religiøst kludetæppe, som først og fremmest finder sin indre sammenhængskraft i en stærk økonomi. Men midlerne er ulige fordelt. I hovedstaden, Abuja, er velstanden synlig overalt. Den ny konstruerede by er et udstillingsvindue til verden udenfor. Her er ottesporede motorveje, dyre biler, højhuse og et pulserende forretningsliv.

Anderledes er det i de fjerntliggende afkroge af landet. Her har hverdagen stort set ikke forandret sig i hundrede år. Tværtimod kan man mærke tyngdekraften fra et velstående syd, som trækker i de håbefulde unge og skaber jalousi blandt dem, som ikke får chancen for at komme væk. Savannen er knastør store dele af året og landbruget er yderst begrænset. Her er ikke mange jobmuligheder for de unge, ingen fremtidsudsigter. Eneste mulighed er at skabe sig en fremtid langt fra sin hjemegn.

Men konkurrencen i Nigeria er stor, og uddannelsessystemet fungerer slet ikke efter hensigten. Grundskolerne i den nordlige del af landet er dårligt udstyret og har ikke de bedste lærere. Dermed har eleverne heller ikke de bedste forudsætninger i kampen om karriere og jobmuligheder. På mange måder kan man hurtigt føle sig fastlåst og glemt i den del af landet.

Mens Nigeria nu kan bryste sig af at være Afrikas største økonomi, så er der stadig mange i de glemte regioner, som kæmper en daglig kamp for at få brød på bordet. Det er ikke svært at forstå, at den store ulighed på sigt får kludetæppet til at gå op i sømmene. Det er heller ikke svært at forstå, at sådanne vilkår kan give grobund for en religiøs radikalisering.

Boko Haram har intensiveret kampen siden 2009
Boko Haram er et udtryk for denne religiøse radikalisering. Med Koranen i hånden kæmper de deres kamp i de fattigste regioner i den nordøstlige del af Nigeria. Tankevækkende er det dog, at de trods den regionale fattigdom er i stand til at kæmpe denne kamp med højteknologiske våben, som ifølge nogle kilder langt overgår de våben, Nigerias militær er udstyret med.

LÆS OGSÅ: Nigeria skal have hjælp til at holde skolerne åbne

Boko Haram dukkede for alvor op i 2009 og har gradvist intensiveret deres kamp. I begyndelsen var det først og fremmest regeringen, der var målet for angrebene, men siden blev det i stigende grad skoler og kirker. Det har skabt frygt i regionen. Boko Haram er imod den vestlige indflydelse og ikke mindst den vestlige prægning, som unge får gennem skolevæsenet. De ønsker en islamisk stat med sharia-lovgivning. Det er et ønske fra mange muslimer i den nordlige del af Nigeria. Men muslimerne i Nigeria står langtfra som en enhed. De er ikke enige i fortolkningerne af Koranen. Derfor har mange moskeer og imamer også været mål for Boko Harams terrorvæsen.

Boko Harams krig har nu fundet sted i fem år og blev særligt intensiveret, da Jonathan Goodluck blev valgt til præsident i 2011. Siden da har Boko Haram svoret, at de vil gøre landet umuligt at regere, indtil Jonathan Goodluck træder tilbage. Kampene har fortrinsvist fundet sted i tre nordøstlige stater, hvor terrornetværket menes at have sine baser. Derfor valgte regeringen for mere end et år siden at erklære undtagelsestilstand i området og give militæret alle nødvendige beføjelser til at nedkæmpe medlemmer af organisationen.

Men Boko Haram synes ikke at stå mere svagt nu, end de gjorde for et år siden. Regeringens soldater bliver kritiseret for deres indsats, som har kostet mange civile liv og mange steder har lokalsamfundene taget ansvaret i egne hænder i et forsøg på at beskytte deres landsbyer mod angreb. Under tidligere angreb har regeringens soldater slet ikke været til stede og Boko Haram har dermed haft mulighed for at foretage grusomme nedslagtninger i adskillige timer. Meget tyder på, at regeringen har mistet grebet om situationen. Kampen er ikke længere begrænset til tre nordøstlige stater, hvilket er blevet tydeligt efter de seneste bilbomber i hovedstaden, Abuja.

Kidnapningen afslører regeringens magtesløshed
Kidnapningen af pigerne fra kostskolen i Chibok føjer et nyt kapitel til historien om Boko Haram. Det er et kapitel, som stadig bliver skrevet og det er ikke til at sige, hvilke konsekvenser handlingerne får for Boko Haram eller for Nigeria. Der har tidligere været forfærdelige massakrer mod kostskoler, hvor studerende er blevet brændt eller slagtet med knive. Det skaber overskrifter i internationale medier, men har alligevel en tendens til hurtigt at blive glemt igen.

LÆS OGSÅ: Imamer og præster har et stort ansvar i Nigeria

Pigerne i Chibok kan vi ikke glemme, før vi kender deres skæbne. Så længe kapitlet stadig skrives, giver det anledning til stadig nye overskrifter og international bevågenhed. Pigerne er et nyt våben, som har vist sig at være mere effektivt end de fuldautomatiske skydevåben, granatkastere og andet skyts, som Boko Haram synes at være forsynet med i rigelige mængder. Ganske vist skaber det negativ opmærksomhed omkring Boko Haram som organisation, men det skaber bestemt også negativ opmærksomhed på regeringen, som ikke er i stand til at håndtere situationen. Gennem sine handlinger er Boko Haram med til at afsløre regeringens magtesløshed.

Den religiøse ekstremisme får sømmene til at gå op i Nigerias kludetæppe og spørgsmålet er, hvordan det overhovedet bliver muligt at binde landet sammen igen? Våben synes ikke at være løsningen, når det til stadighed er muligt for organisationen at tiltrække nye medlemmer, som er villige til at ofre deres liv.

Boko Haram: udenfor dialogisk rækkevidde?
Samtidig forekommer Boko Haram også at være uden for dialogisk rækkevidde i deres kompromisløse kamp. Svaret på spørgsmålet kom allerede tidligt fra en nigeriansk politiker, som sagde, at den eneste løsning på problemet var at bekæmpe fattigdommen, øge uddannelsesniveauet og skabe vækstmuligheder i de glemte områder af landet – for religiøs ekstremisme synes at have de bedste vækstbetingelser i de goldeste egne af verden.

Ligesom den misrøgt af offentlige midler, der har bragt Nigeria i denne situation, har fundet sted over mange år, vil løsningen på problemet også tage mange år. Spørgsmålet er bare, hvor længe Nigerias befolkning kan holde ud at vente.

Mette og Alex Bjergbæk Klausen var udsendt af Mission Afrika til det Nordlige Nigeria, Adamawa State, der nu er en af tre stater i undtagelsestilstand, i perioden 2009 – 2012. Siden 2013 har de været udsendt til Sierra Leone, også i Vestafrika.