Er muslimerne uenige om moske-finansering fra Qatar?

Det er ikke mit indtryk, at Qatar har interesse i at påvirke den religiøse praksis i Rovsingegade-moskeen, svarer arkitekt Metin Aydin

Spørgsmål:

Hej, jeg er i gang med at lave en større skriftlig opgave på HF omkring moskeer i Danmark. Mit udgangspunkt er Rovsinggade-moskeen, og jeg har et spørgsmål, I måske kan hjælpe mig med at besvare:

Rovsinggade-moskeen har jo fået en del kritik fra dansk side angående deres store finansiering på 150 millioner fra Qatar. Folkene bag moskeen har flere gange udtalt, at stormoskeen bliver en moske for alle muslimer, men kan man forestille sig, at der også er muslimske stridigheder angående profilen og finansieringen?

På forhånd tak,
Marie

Svar:

Kære Marie,

Jeg er arkitekt og har gennem de sidste tre år arbejdet med projekteringen og byggeriet af moskéen beliggende ved Rovsingsgade, og gennem de sidste 13 år med forarbejdet til en kommende moské i Aarhus, bedesteder med videre. Jeg er netop, i dag faktisk, hjemvendt fra Qatar hvor projektøkonomien for byggeriet af moskéen ved Rovsingsgade har været drøftet. Det er med denne baggrund, jeg svarer dig.

LÆS OGSÅ: Datoen er sat: Danmarks første store moske åbner til sommer

Indledningsvist finder jeg, at dit udgangspunkt er forkert, idet du udtrykker, at moskéen ved Rovsingsgade, eksplicit financieringen, har været genstand for stor kritik. Det mener jeg ikke er rigtigt - der har, set i lyset af andre lignende projekter, været meget stille. Det er korrekt, at der har lydt advarsler fra flere meningsdannere, men hvis man ser bort fra dem, der har lydt fra den yderste højrefløj i det politiske spektrum (som traditionelt altid udtrykker sig kritisk i de fleste moské-sammenhænge) har der med undtagelser været overraskende stille.

Moskéen i Aarhus, som aktivt fundraisede i årene efter Muhammedkrisen, var genstand for stor folkelig bevågenhed i medierne, især naturligvis i Jyllandsposten, grundet sagens aktualitet. Og den iransk financierede moské på Vibevej ligeledes, grundet tilknytningen og financieringen fra den islamiske republik.

Hvis jeg forstår dit spørgsmål ret, så handler det om, hvorvidt andre muslimer kan være bekymrede for om financieringen af Qatar, vil få indflydelse på moskéens linje. Det er muligt, og især blandt sekularisede muslimer, findes der blandede forestillinger og holdninger til troende muslimer. Også blandt reaktionære og stærkt konservative muslimer, kan der være holdninger til den meget åbne og udadvendte praksis muslimerne ved Rovsinggademoskéen har.

LÆS OGSÅ: Hvilke muslimer vil bruge moskeen på Rovsinggade?

Men disse udgør en mindre gruppe, og det er min fornemmelse, at de fleste muslimer er meget godt tilfredse med den høje grad af åbenhed og dialogsøgende linje gruppen har med stort set alle, ateister, kristne, politikere et cetera. Senest er Dansk Folkeparti eksempelvis blevet inviteret til åbningen af moskeen i maj 2014 (åbningen er udskudt til juni 2014, red.).

Jeg kan endvidere sige, at det er ikke min fornemmelse, at det er i Qatars interesse at udøve indflydelse på den religiøse praksis i moskéen.

Med venlig hilsen
Metin Aydin
Arkitekt

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.