Tanzania: Religiøs tolerance ligger ligesom i generne

”Jeg tror, terrororbevægelsen al-Shabaab får svært ved at få et ben til jorden her.” Journalist Svend Løbner skriver rejsedagbog fra Tanzania

Moskeen og kirken knejser side om side, mens en imam udråber bønner fra en minaret og klokkerne kimer fra et kirketårn.

Jeg befinder mig i Singida midt i det østafrikanske land Tanzania. Her skal jeg rapportere fra et landbrugsprojekt med 280 småbønder og et gadebørnsprojekt med små poder, som er havnet i slummen, fordi familier står magtesløse over for massive økonomiske og sociale problemer.

Men lokale ngo’er, organiseret under egnens pinsekirker, har taget initiativ til at modvirke fattigdom og udstødelse. De får støtte fra Danida gennem Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling og International Aid Services i Danmark.
 
LÆS OGSÅ: Tanzania får ros for religionsfrihed

Det første, der slår mig, er befolkningens religiøse tolerance. Moskeer og kirker ligger side om side i Tanzania, hvor befolkningen er opdelt i lige dele muslimer og kristne og et mindretal animister. I Singida går kvinder i hijab og burka side om side med kvinder i farvestrålende dragter og flotte håropsætninger. Og selv om landbrugsprojekt og gadebørnsprojekt foregår i kirkeligt regi, er mange muslimer med i projekterne og besætter også flere lederposter.

Jeg besøger landsbyen Gurungu omkring en times kørsel fra Singida. En gruppe småbønder har modtaget træning i moderne agerbrug og fortæller mig stolt om resultaterne. Markerne giver mere end dobbelt så meget, når blot sæden plantes tæt i gødet jord og skadedyr og ukrudt luges bort. Sidste år viste vejrguderne sig fra deres bedste side. Her fik nogle mange tredobbelt høst af hirse og solsikkefrø.

Muslim: Vi opdeler os ikke efter religion
Jeg interviewer de stolte bønder og spørger også den lokale præst, Fanuel Jackson, om samarbejdet mellem kristne og muslimer i projektet.

”Selvfølgelig skal vi arbejde sammen – hvorfor skulle vi ikke det? Vi lever under samme vilkår, vi har samme udfordringer, og jeg føler, at jeg er præst for dem alle sammen,” smiler han.

Jeg fortsætter endnu halvanden time ind i skoven, på smalle stiler mellem tornebuske. Pludselig knejser solsikker så langt øjet rækker foran mig. Her møder jeg den muslimske bonde Hawa Nazoro Marukari, som siger:

”Jeg er muslim, men her opdeler vi os ikke efter religion. Vi har nemlig modtaget træning, som skal hjælpe os alle sammen. Når vi lærer at dyrke markerne rigtigt, bliver vi reddet fra sult. Vi kom med forventning, og vi er virkelig lykkedes og har høstet mange sække. Så vi kan bare takke Gud for høsten.”

LÆS OGSÅ: Centralafrika: Er religion en del af konflikten - eller af løsningen? 

Imam: Efter kirkerne kom skolerne
Jeg kører tilbage mod Singida og kommer til landsbyen Sanjaranda, som har en bibelskole, hvor bønderne undervises i de moderne landbrugsmetoder. Jeg opsøger den lokale imam og spørger, hvordan han har det med den kristne mission, som har arbejdet i Sanjaranda siden 1954.

”Missionen har virkelig bragt udvikling til hele området. Efter kirkerne kom skolerne, og det betyder at mange nu har fået arbejde og gode stillinger hos myndighederne. Vi kan også se, at landbrugsprojektet lykkes, og at bønderne i projektet lærer fra sig til de dele af befolkningen, som ikke kom med i første omgang.”

”Der er et godt samarbejde i byen,” fortæller imam Abdullah Ramadan. ”Vi samles alle til byens fester; det er kun når vi beder, vi går til hvert sit sted.”

Ekstremisterne er i mindretal
Jo, det er sandt, hvad jeg har hørt, og hvad jeg selv er vokset op med i Tanzania fra 1963-75. Der er tolerance og sammenhold mellem muslimer og kristne i det store land. Det ligger ligesom i generne, fordi landets første præsident Julius Nyerere indskærpede, at alle 120 stammer skulle tale samme sprog, swahili, og at alle, både muslimer og kristne, skulle have lige adgang og plads i parlament og regering.

Når landets avis The Guardian så alligevel rapporterer om, at terrorister fra den somaliske terrororganisation al-Shabaab nu er kommet for retten efter et bombeangreb mod en kirke i Arusha tidligere på året, tænker jeg på den tyske sociolog Jürgen Habermas’ opdeling af verden i systemverden og livsverden.

LÆS OGSÅ: Jürgen Habermas (født 1929)

Jo, der er et meget lille mindretal ekstremister, de prøver at skabe ustabilitet i landet. Men nedenunder har over 45 millioner tanzanianere levet i fred og harmoni i mere end 50 år. Og jeg erfarer gennem mine interviews med bønder på landet, borgmestre i byerne, præster og imamer mellem hinanden, at i livsverdenen går det særdeles godt. Så godt, at jeg tror al-Shabaab har meget svært ved at få et ben til jorden i Tanzania.

Svend Løbner er journalist på rejse gennem Tanzania for Dansk Missionsråd, International Aid Services og Brødremenighedens Danske Mission med støtte fra Danmission, Danida og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling.