Religionsanalysen: Da moskéen åbnede i Hvidovre i 1967 - og i dag på Nørrebro

I dag åbner en ny moské på Nørrebro. Men i 1967 åbnede den første egentlige moské i Skandinavien i Hvidovre. "Vi kan kun udtrykke glæde i kommunen over, at moskeen bliver opført her," sagde borgmesteren dengang. Religionsforsker Brian Arly Jacobsen fortæller historien

"Det er jo også ganske usædvanligt for islam, at man har bygget en moské så højt mod nord. Vi kan kun udtrykke glæde i kommunen over, at moskeen blev opført her."

Således formulerede Hvidovres borgmester Svend Aagesen det i Hvidovrebladet fredag den 28. juli 1967, da Nusrat Djahan Moskéen blev officielt indviet på Eriksminde Alle i Hvidovre.

Bygningen var den første egentlige moské i Skandinavien og det var ahmadiyyaerne, som stod bag byggeriet af moskéen i Hvidovre. Ahmadiyya blev dermed allerede i 1960’erne offentligt kendt som muslimerne i Danmark. I Danmark har der eksisteret en ahmadiyyamenighed siden midten af 1950’erne, blandt andet konverterede læreren Svend Aage Madsen (1928-2007) til ahmadiyya og tog navnet Abdus Salam Madsen.

Menigheden har siden 1950’erne undergået en udvikling fra en religiøs minoritet bestående hovedsageligt af danske konvertitter til en etno-religiøs minoritet bestående hovedsageligt af pakistanske immigranter. Antallet af ahmadiyyaer i Danmark angives af bevægelsen selv til at være cirka 600.
 
Samme år som moskéen blev indviet, blev Abdus Salam Madsens oversættelse af Koranen også udgivet – den første komplette oversættelse af Koranen til dansk. Det er en oversættelse, som opfattes problematisk af andre muslimer, men som ikke desto mindre har været mange danskeres første bekendtskab med Koranen på dansk.

Ahmadiyyaerne betragter sig selv som muslimer og udgør i deres egen selvopfattelse en del af de muslimske minoriteter i Danmark, men samtidig står de i et modsætningsforhold til sunni- og shiamuslimer generelt, da disse af teologiske årsager ikke betragter dem som en del af den muslimske umma (det globale muslimske trosfællesskab) idet de blandt andet hævder, at der kom en profet efter Muhammad.

Siden bevægelsen blev stiftet i Punjab i Indien i 1889 har bevægelsen opfattet sig selv som en reformbevægelse, men på et islamisk grundlag.

Opmærksomhed fra medier, men ikke fra politikere
Opførelsen af moskeen er en del af muslimernes historie i Danmark og bygningen stod i mange år som et vigtigt symbol for muslimers ret til at praktisere islam i Danmark. Grundstenen blev lagt den 6. maj 1966, og byggeriet af Danmarks første moske stod færdig 21. juli 1967. Moskéen blev finansieret via en indsamling blandt kvinder i ahmadiyya-menigheder over hele verden.

Byggeriet blev fulgt med nysgerrig opmærksomhed i medierne, mens interessen for byggeriet var ikke-eksisterende blandt politikerne i Folketinget. Bygningen fremstår i dag med kobbertag, mosaikruder, bedeniche (mihrab), kuppel med mere, men uden minaret. Det var oprindeligt meningen, at moskéen skulle have haft en minaret tilføjet, men arkitekten på byggeriet John Zachariassen skønnede senere, i samarbejde med menigheden, at et tårn ikke passede ind i områdets øvrige byggeri. Moskeens arkitektoniske udformning er ganske unik. Bederummet er udformet som en rotunde, hvilket var og er ganske unikt i moskearkitektonisk sammenhæng.

Da moskéen åbnede, fulgte der reportager i aviser om den nye moské og besøget af ahmadiyyaernes religiøse overhoved, kaliffen Hafiz Mirza Nasir Ahmad. Det var ikke de samme konfliktfyldte historier, som præger mange avisers artikler om byggeriet og åbningen af den ny moské på Rovsingsgade på Nørrebro, Hamad Bin Khalifa Civilisation Centre, i disse uger.

"Her i landet er vi heldigvis tolerante"
Hvidovres daværende borgmester Svend Aagesen formulerede sit syn på danskernes forhold til andre religioner således i sin tale til ahmadiyyaernes overhoved, da han besøgte Hvidovre Rådhus:

"De religiøse modsætninger kan undertiden få følelserne i kog, men her i landet er vi heldigvis meget tolerante. Derfor hilser vi også islam og den nye moské i Hvidovre velkommen!"

Kaliffens tale bar ligeledes præg af gensidig respekt:

"Islam er en religion baseret på fred. Vi har de samme venskabelige følelser for Deres land, som for vort eget. Jeg vil håbe, De vil finde os muslimer lige så gode borgere som byens egne," pointerede Mirza Nasir Ahmad.

Majoritetssamfundets anerkendelse vigtig for integration
Den lokale borgmesters anerkendelse af moskéens betydning for en del af byens borgere var vigtig for ahmadiyyaerne og udgjorde en grundsten i det gode samarbejde, som har eksisteret mellem menigheden og det omgivende samfund sidenhen. Majoritetssamfundets anerkendelse af muslimers religiøse institutioner via dets officielle repræsentanter (folkevalgte, embedsmænd, præster og så videre) spiller altså en vigtig rolle for samarbejde, dialog og den gensidige integration.

Det understregede Bertel Haarder også i sin tale ved moskéens 40 års jubilæum i 2007, hvor han som kirkeminister var med til at fejre jubilæet. Haarder roste ahmadiyya-muslimerne for at bygge bro til det danske samfund ved at holde moskeen åben for alle.

Det samme bemærkede den daværende amerikanske ambassadør, James P. Cain, ved jubilæet, da han talte om de fredselskende muslimer i Hvidovre og om det ”tolerante, åbne Danmark”, der i sin tid så velvilligt på en moské.

I dag åbner en ny moské på Nørrebro. Den sunnimuslimske forening Dansk Islamisk Råd står bag byggeriet, og de gør, ligesom ahmadiyyaerne har gjort det, en dyd ud af at åbne moskéen over for alle muslimer og beboere i lokalsamfundet i øvrigt. Tiden vil vise, om moskéen vil komme til at bygge bro til det danske samfund.

Dansk Islamisk Råd har vist viljen til åbenhed, men også det omgivende samfunds vilje til at gøre brug af åbenheden til dialog skal være til stede. Den seneste tids polemik har desværre vist, at den kun er delvist til stede blandt det danske samfunds offentlige personer. 

Brian Arly Jacobsen er adjunkt og ph.d. på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet