LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Synspunkt

Til lykke, muslimer, med den nye moské!

"Vi har i forvejen omkring 150 ”moskéer” – eller i det mindste muslimske bedesteder – i forvejen, så det eneste nye er altså, at nogle af muslimerne får en meget større og mere præsentabel bygning som ramme om deres religiøse aktiviteter," skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen. Foto: Tor Birk Trads

Enhver muslim er vort medmenneske og vor næste, og derfor er der grund til at sige til lykke til de muslimer, som i dag får smukke rammer om deres religionsudøvelse, mener interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

I dag åbner en stormoské på hjørnet af Rovsingsgade og Vingelodden på Nørrebro, og debatten har raset i medierne lige siden planerne blev offentliggjort. Det er ingen hemmelighed, at moskeen har kostet omkring 150 mio. kr., og at de fleste af pengene kommer fra Qatar.

Men hvorfor skal muslimer med støtte fra Qatar have love til at bygge en moske i Danmark, vil nogen sikkert spørge, når kristne i Qatar ikke må bygge kirker? Der er bestemt muslimske lande, som ikke tillader kirkebyggeri, men sådan er det ikke i Qatar. Selvom der langt fra er religionsfrihed i Qatar, så har de kristne - indvandrere og gæstearbejdere – der udgør knap 14% af befolkningen, har lov til at bygge kirker. Dertil kommer, at vi faktisk har religionsfrihed frihed her i landet, og det indebærer altså også alles ret til at bygge religiøse forsamlingslokaler (kirker, synagoger, moskeer og templer) og til praktisere deres religion – inden for lovens rammer.

LÆS OGSÅAfbud i stribevis til indvielse af moske

I en tid, hvor kristne udsættes for forfølgelse i Mellemøsten – og hvor borgerkrigen raser i Syrien – er der af gode grunde fokus på islamistiske bevægelser og deres ageren i Mellemøsten og Europa. Spørgsmålet er blevet rejst, om moskeen vil blive en forpost for Det Muslimske Broderskab. Det Muslimske broderskab begyndte i 1928 som en muslimsk social organisation, der udover at prædike islam også engagerede sig i et efterhånden meget udbredt socialt arbejde. '
 
Der er ingen tvivl om, at Det Muslimske Broderskab dækker over et meget bredt spektrum af holdninger, men grundlæggende repræsenterer det en meget konservativ tolkning af islam. Der er heller ingen tvivl om, at medlemmer af Det Muslimske Broderskab i Egypten gennem tiden har udført voldelige handlinger, som de fleste i dag vil kalde terrorisme. Broderskabet har ført en omtumlet politisk tilværelse i Egypten, hvor det oftest har været forbudt, men i forbindelse med det arabiske forår og Mubaraks fald blev broderskabet i 2011 legaliseret, og Broderskabets kandidat, Mohammed Mursi, blev 2012 blev Egyptens første demokratisk valgte præsident.

Året efter blev Mursi væltet ved et militærkup og kort efter – i forbindelse med et angreb på en politistation i Mansoura – blev Det Muslimske Broderskab igen af den egyptiske militærregering forbudt og erklæret for at være en terrororganisation.

Åbenhed om forbindelse til Broderskabet
En af hovedmændene bag moskébyggeriet, læge Jehad al-Farra, har været meget åben om sine relationer til Det Muslimske Broderskab i Syrien og udtalt til pressen, at ”Jeg har forbindelser til broderskabet, og det er den organisation, der har lært mig om islam. Jeg er inspireret af Tariq Ramadan og hans tanker om en moderat islam i Europa”. Det skal her tilføjes, at Tariq Ramadan - kendt som fortaler for en europæisk udgave af islam – er barnebarn af Hassan al-Banna, som i 1928 grundlagde ”Det Muslimske Broderskab” i Egypten.

Det tjener imidlertid al-Farra til ære, at han er helt åben om sine forbindelser til de muslimske brødre. Men det ville være et udtryk for ”guilt by association” at holde al-Farra – og foreningen bag den ny moské – ansvarlig for alt, hvad medlemmer af Det Muslimske Broderskab har foretaget sig.
Mig bekendt har hverken al-Farra eller andre af Dansk Islamisk Råds ledere begået noget ulovligt eller opfordret til noget ulovligt til skade for det danske samfund, som de nu er en del af. Tværtimod har Jehad al-Farra og den organisation, som står bag byggeriet af stormoskeen, lige siden 2006 være aktive i dialogen i Kristent Muslimsk Samtaleforum, hvis erklærede ”formål er at fremme den fælles religionssamtale og værne om og bidrage til udviklingen af det danske samfund som et demokratisk og inkluderende samfund”.

Er det virkelig, som nogle debattører og politikere hævder, problematisk, at der i morgen åbner en stormoské i København? Der er bestemt tale om en stor moské, for samtidig med at der etableres en moske med plads til om 700 bedende, åbnes der en café, en biograf, et sportscenter og et legeland – med adgang for alle til de 6.700 kvadratmeter.

LÆS OGSÅTalsmand for muslimske homoseksuelle er tryg ved moské

Vi har i forvejen omkring 150 ”moskéer” – eller i det mindste muslimske bedesteder – i forvejen, så det eneste nye er altså, at nogle af muslimerne får en meget større og mere præsentabel bygning som ramme om deres religiøse aktiviteter. Islam bliver hermed endnu mere synlig i det offentlige rum, og det er vel i sig selv godt for et samfund, at religion ikke bliver til en undergrundsaktivitet, men foregår i det offentlige rum og dermed også kan udsættes for offentlig debat. Det ville tværtimod være meget mere problematisk, hvis Danmark blev kendt for, at der trods tilstedeværelsen af over 225.000 muslimer i Danmark, ikke var ”plads” til en eneste egentlig moské med minareter og så videre.

Når vi giver plads til én såkaldt stormoské i Danmark, hvor kristendommen har været forkyndt i over 1000 år, og hvor det store flertal stadig er kristne, så betyder det ikke, at vi lader som om, at der ikke er nogen forskel mellem islam og kristendom.

Selvfølgelig er der det, endda afgørende forskelle. Men muslimerne er i dag vore naboer medborgere, og vi har et fælles ansvar for at tage vare på vort samfund. Enhver muslim er vort medmenneske og vor næste, og derfor er der grund til at sige til lykke til de muslimer, som i dag får smukke rammer om deres religionsudøvelse.

Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent og skribent ved religion.dk.