Mont Saint-Michel - fra kloster til revolutionsfængsel til turistmål

Klippeøen Mont Saint-Michel hed oprindeligt Mont Tombe og var af stor strategisk betydning for romernes styring af provinsen Gallien. Foto: AP/ritzau.

I Frankrig på Normandiets nordvestkyst ligger en af Europas mest særprægede bebyggelser, nemlig klosteret og kirken Saint-Michel. Godt beskyttet af tidevandet ligger klosteret på en ø knapt en kilometer fra land. St. Michel er på UNESCO's verdensarvsliste. Vi ser på klosterets historie og betydning

Øen Mont Saint-Michel, som er beliggende cirka en kilometer fra landets nordkyst ved udmundingen af Couesnon-floden og nær Avranches, har en lang historie.

Klippeøen hed oprindeligt Mont Tombe og var af stor strategisk betydning for romernes styring af provinsen Gallien. Da romerne forlod Gallien i 460, blev det overtaget af de nye magthavere, frankerne. På øen Tombe blev der i år 708 grundlagt et kloster. Ifølge legenden åbenbarede ærkeenglen Mikael sig for biskoppen I Avances, St. Albert og pålagde ham at bygge et kloster på klippeøen.

Ifølge legenden skulle St. Aubert i første omgang have ladet som om, han ikke havde hørt ærkeenglens befaling. Men da Mikael dernæst brændte et hul i biskoppens hjerneskal, blev ordren udført.

Den faste klippe mod vikinger og englændere

Det nyopførte kloster, der var godt beskyttet mod fastlandet af det kraftige tidevand, fik i første omgang en strategisk betydning i kampene mod de indtrængende vikinger i begyndelsen af 800-tallet. Klosterets betydning viste sig igen i 900-tallet i kampene mellem briterne og normannerne om magten i Normandiet. Saint-Michel blev de normaniske hertugers fasten bastion. Klosteret blev yderligere befæstet og tæt knyttet til bispedømmet Avranches.

På det berømmelige Bayeux-tapet ser vi i en scene fra kampene mellem englændere og Normandiets hertug, Vilhelm Erobreren, som senere bemægtigede sig England (1066). På Bayeux-tapetet ses, hvordan to normanniske riddere i kampene mellem englændere og normanner reddes op af kviksandet ved Saint-Michel.

I det 11. århundrede blev den store romanske klosterkirke opført og senere udbygget i de næste århundreder.

Hundredårskrigen

I den såkaldte hundredårskrigmellem Frankrig og England i 1337-1450, hvor de engelske konger forsøgte at underlægges sig ikke bare Normandiet, men hele Frankrig, lykkedes det kun to gange for englænderne at erobre Saint-Michel, nemlig i 1423-24 og igen i 1433-34. St. Michels modstand inspirerede iøvrigt Jeanne d'Arc til at rejse et oprør mod den engelske besættelse af Frankrig, der endelig førte hundredårskrigen tilen afslutning.

Klosteret Saint-Michel fik i løbet af middelalderen en række ”døtreklostre”– også i England. Og dets betydning som pilgrimsmål var stigende indtil reformationen.

Den franske revolution - Klosteret lukkes

Da den franske revolution begyndte i 1789, var der næsten ingen munke tilbage. Klosteret blev lukket og omdannet til fængsel især for gejstlige modstandere af revolutionen.

I 1800-tallet rejste der sig en stærk stemning anført af ledende kulturpersoner i Frankrig for at restaurere det forfalden kloster og gøre det til et nationalt mindesmærke. Blandt foregangsmændene for dette projekt var forfatteren Victor Hugo. I 1874 blev Saint-Michel erklæret for at være et nationalt og historisk monument. Og i 1979 kom klosteret på verdensarvslisten.

Et populært turistmål

Mont Saint-Michel har en omkreds på 960 meter og på sit højeste punkt rager øen 92 meter op over havet.

Tidevandet omkring øen kan på sit højeste komme op på 14 meter over laveste vandstand. Det betød førhen, at pilgrimmene kun kunne komme til øen ved laveste vandstand, hvor der var markeret en vej i sandet. I dag er der bygget en letbro over til øen fra en parkeringsplads cirka 2 kilometer i afstand fra Saint-Michel.. Et større inddæmningsprojekt har i de seneste år sikret passagen til klosteret og reguleret tidevandsbølgerne.

Øen besøges hvert år af cirka tre millioner turister og pilgrimme.

Øen ligger cirka en kilometer fra Normandiets kyst. Her ses øen ved højt tidevand.
Unge katolikker på pilgrimsvandring til øen.
I 2013 kom Tour de France-feltet forbi Mont Saint-Michel. Her ses Christopher Froome i gul førertrøje passere øen den 10. juli 2013. Foto: Laurent Cipriani/AP/ritzau.