Mennesket i naturen

Muslim: Profeten Muhammed var pionér i forhold til naturbeskyttelse

Muhammed var forud for sin tid og indførte blandt andet "haramzoner"for at beskytte de naturlige ressourcer som for eksempel brønde og vandløb, forklarer Bettina Meisner, der er talskvinde for Islamisk Trossamfund.

Islam anbefaler, at vi lever et liv i samspil med naturen, men det virker til tider, som om flertallet har glemt deres ansvar, mener skolelærer og talskvinde Bettina Meisner

Jorden tilhører ikke mennesket, men mennesket tilhører jorden. Den moderne industrialisering er karakteriseret ved, at den adskiller videnskab og religion. Hvilket er totalt fremmed i den islamiske tradition.

Megen af den skade, jorden og dermed klimaet og miljøet er udsat for, og som fremtidige generationer vil komme til at lide under, er konsekvensen af denne adskillelse.

Den videnskabelige magt og dens fremskridt menneske til menneske, "brug og smid væk"-kulturen og overforbruget er metoden. Det religiøse fokus er ofte tilsidesat, hvilket har ført til en ubalance på kanten af en katastrofe.

Islam tilskynder videnskabelig udvikling

Islam anbefaler, at vi lever et liv i samspil med naturen; et miljømæssigt bæredygtigt liv i pagt med omgivelserne, hvor tilbedelsen af den monoteistiske Guds retningslinjer er essentiel.

Islam tilskynder videnskabelig udvikling, men som den islamiske filosof, spanske Averroes har sagt, er der den guddommelige sandhed og den sandhed, der afstedkommes af den menneskelige research.

Interessant nok opfordrede Prins Charles af England i en tale ved Oxford universitet (2010) da også verdens miljøforkæmpere til at ”følge den islamiske spirituelle metode for at redde verden.”

Selvom miljøbeskyttelse/forkæmpelse er et moderne fænomen, vil man ved nærmere eftersyn opdage, at profeten Muhammed var pionér i forhold til, hvorledes jorden skal behandles og beskyttes.

Hans handlemønstre respekterede faunaen og floraren, han havde et holistisk forhold til elementer som jorden, vandet, ilden og luften. Dyrevelfærden var også i højsædet. Alle er de lige foran Gud og har rettigheder, hvilket det er forpagterens, det vil sige den enkelte muslims, pligt at tage hensyn til.

At overforbruge, misbruge en af Hans skabelser anses således som synd. Koranen siger: Gud påbyder retfærdighed, at handle godt og at give til slægtningene; han forbyder skamløshed, det forkastelige og vold. Han formaner jer. Måske lader I jer påminde! 16;90.

Muhammed indførte beskyttende ”haramzoner”

Profetens lærdom med henblik på at beskytte miljøet og undgå forurening inkluderede råd som at fjerne skadelige, farlige objekter fra vejen, at plante træer og så videre.

For at beskytte jorden, skovene og det vilde liv indførte han ukrænkelige zoner kendt som ”hima” og ”haram”, hvor ressourcerne skulle forblive uberørte. Denne fremgangsmåde anvendes stadig i dag.

”Haramzoner” indføres ofte omkring brønde og vandkilder for at forhindre overpumpning. ”Himazoner” er landområder, hvor græsning, træfældning er indskrænket eller hvor specifikke dyrearter beskyttes.

Læser man i Koranen, omtales jorden, naturen, dens skabelse, dens orden og beskyttelse, regnen, solen og månen i mange, mange videnskabelige korrekte vendinger. Og er for den, der reflekterer et anbefalelsesværdigt studie værd i sig selv!

Mennesker skal forpagte jorden

I tråd med islam er mennesket, som det eneste, betroet som forpagter af jorden, der er os underlagt denne betroelse. Varetagelsen af denne jord virker til tider, som er den glemt af flertallet. I Koranen står der:

”Vi tilbød himlene, jorden og bjergene at forvalte det betroede gods; men de nægtede at tage byrden på sig og veg ængsteligt tilbage for den. Men mennesket tog den på sig. Mennesket handler uret og er uvidende. (33:72)”

Uden tvivl vil et liv og studie i Koranens/profetens lærdom rette op på denne forglemmelse. At bede fem gange om dagen i balance med naturens døgnrytme, ikke at spise kød hver dag, ikke at overspise/overforbruge, da den værste beholder, man kan overfylde, er maven, hvilket kan føre til alvorlige følgesygdomme og fedme.

Der er en dybsindig betydning i det tilsyneladende simple nomadiske udtryk: ”Den bedste af alle moskeer er naturen selv.” Jorden tilhører ikke mennesket, men mennesket tilhører jorden, til den vender vi tilbage og genopstår.

Bettina Meisner er lærer og talskvinde for Islamisk Trossamfund.