Billedserie: En fremtid spejlet i øl og kanariekys

Kanariefuglen kan med et kys spå om fremtiden. Foto: Kathrine Dalsgaard

I hjertet af Bolivias hovedstad La Paz drikker folk i alle aldre øl med æggehvider, kysser kanariefugle og spejler deres liv i blyfigurer. Alt sammen for et lykkeligt år

En yngre kvinde gnider sine håndflader i alkohol og bevæger sagte et æg foran sit bryst.

"Så det udtrykker mit hjertes ønsker," forklarer hun.

Hun slår hul på æggets top, hælder så hviden i et glas øl. Af blandingen opstår finurlige figurer, som en af spåkonerne på Plaza San Pedro fortolker kvindens fremtid ud fra. Spåkonen hælder alkohol ud på brostenene i retning af de fire verdenshjørner. Hun kalder på Andesguderne achachilas, på de beskyttende bjerge samt et par katolske helgener for at sikre kvindens held for det kommende år. Så tømmer kvinden glasset. Forsigtigt, for falder skummet på jorden, vil heldet tilfalde en anden person. 

Det er næsten juli. I kvarteret San Pedro midt i La Paz forudsiger víse spåkoner- og mænd fra små boder på stribe fremtiden - og giver den et skub i den rigtige retning - ved at læse kort, figurer af størknet bly, kokablade og lade deres kanariefugle kysse de mange paceños, der er kommet for at blive klogere på deres arbejdssitution, sundhed og parforhold det kommende år.

Spådommenene falder i dagene efter vintersolhvervet den 21 juni, hvor det andinske nytår Wilka Kuti fejres.

Bod ved Plaza San Pedro i hjertet af La Paz, hvor spåkoner- og mænd forudsiger fremtiden efter det andinske nytår Wilka Kuti. Foto: Kathrine Dalsgaard
Kanariefuglen vælger et brev, der beskriver, hvad det kommende år vil bringe. Foto: Kathrine Dalsgaard
For at sikre sig et lykkeligt år, må man kysse kanariefuglen. Foto: Kathrine Dalsgaard
Foto: Kathrine Dalsgaard
Paceños med figurer af størknet bly, som de vise kan læse fremtiden i. Foto: Kathrine Dalsgaard
En skefuld kogende bly hældes ned i koldt vand og bliver til figurer, som San Pedros småkoner- og mænd fortolker fremtiden ud fra. Foto: Kathrine Dalsgaard
Paceños med figurer af størknet bly, som de vise kan læse fremtiden i. Foto: Kathrine Dalsgaard
En vís mand spår om fremtiden for et par. Foto: Kathrine Dalsgaard
Æggehvide hældes i øl. Foto: Kathrine Dalsgaard
I blandingen af æggehvide og øl kan spåkonen læse om fremtiden. Foto: Kathrine Dalsgaard
Fremtiden læses også i kort og kokablade. Foto: Kathrine Dalsgaard
Spåkone ved en af de mange boder langs Plaza San Pedro i La Paz. Foto: Kathrine Dalsgaard