Samuel Rachlin: Jeg tvivler endda på selve tvivlen

Journalisten Samuel Rachlin kom som ti-årig fra Sibirien til Danmark. Her oplevede han, hvad det vil sige at praktisere sin tro, når man i skolen bad Fadervor. Her fortæller han om, hvad det vil sige at være jøde uden at være religiøs

Hvad tror du på - hvad er det centrale i din tro?
 ”Den gamle rabbiner, Markus Melchior – Bent Melchiors far, som jeg gik til bar mitzvah-forberedelse hos, sagde ’Enhver, der kan svare ja til spørgsmålet: ’Er du jøde?’ Er jøde.’ Det er en åbenhed, som er let for mig at forholde mig til, fordi der ikke stilles religiøse eller andre krav eller betingelser for at kunne kalde sig jøde.”

”Jeg er et ikke-religiøst menneske. Men det kan da godt være, at jeg selv bærer en spire af noget tro i mig selv – man har før set mennesker, der er ’late bloomers’ og på et sent tidspunkt i deres liv opdager Gud og troen. Men jeg er af natur tvivlende, og jeg tvivler på, at det vil ske for mig.”

Hvad betyder din tro for dig?
”I konventionel forstand har troen jo aldrig rigtig spillet en rolle i mit liv fra jeg var barn, fordi jeg ikke er opvokset i et religiøst hjem. Min oldefar var rabbiner, jeg er født i en jødisk familie, som er meget jødisk sindet, men jeg er ikke vokset op med troen som en aktiv del af min opdragelse. Selv om vi ikke var praktiserende, så var der ingen tvivl om vores jødiske tilhørsforhold eller om, hvem jeg var, men identifikationen skete ikke på religiøs vis.”

”Ganske vist har vi markeret de store jødiske helligdage, men det er et forhold til tro, som jeg tror, de fleste danskere har – at religionen er noget, man markerer på de store helligdage og de store dage i ens liv, hvad enten det er fødsel, bryllup eller død. Ret afslappet.”

”Til den jødiske påske bagte vi det usyrede brød sammen i vores jødiske omgangskreds i Sibirien, hvor jeg boede, til jeg var ti år, for det kunne man ikke købe. Det var forbudt i Sovjetunionen, hvor religiøs udøvelse var ilde-set.”

”Da jeg kom til Danmark fra Sibirien som 10-årig og oplevede, at der blev bedt fadervor i skolen, var det helt nyt for mig, fordi det var en aktiv trosudøvelse, som jeg ikke havde kendt til før. Jeg kom i mange år i et indremissionsk hjem i Vestjylland, hvor jeg var ven med en søn på min egen alder. Her kom jeg ind i et kristent hjem, hvor religionen spillede en virkelig betydelig og stor rolle. Jeg observerede det og deltog i det – der blev bedt bøn ved hvert et måltid, og vi gik i kirke hver søndag, og alle højtider blev markeret. Der kom jeg gennem mange år i min barndom og ungdom.”

LÆS OGSÅ: Isam B: Faste er en cool måde at drille sin lyst på 

Hvordan påvirker din tro din hverdag?
”Der er et gudsbegreb på spil for mig i form af den mytologi, som er en stor del af vores historiefortælling, vores kultur og vores civilisation, nemlig den judæo-kristne mytologi og det værdisæt, der følger med. Det gudsbegreb og det religiøse rum har skabt de rammer, som vi alle sammen er et produkt af, selvom jeg tror på en anden skabelsesberetning end den bibelske. Her tror jeg på Darwin og evolutionslæren.”

”Den bibelske skabelseshistorie og hele den religiøse overbygning er blevet vores civilisation med de moralbegreber, love og værdier, som vi lever med i vores dagligdag, og på den måde tror jeg på, at det har haft kolossal værdi og betydning for den virkelighed, vi lever i.”

”Nogle af de rammer bliver sprængt, efterhånden som verden og menneskeheden bevæger sig. For eksempel har moralbegreber og samlivsformer gennemgået en revolution med hensyn til blandt andet homoseksuelle parforhold. Det var utænkeligt for nogle årtier siden, selv om det altid har eksisteret. Men kulturen og de sociale normer ændrer sig, og nogle religiøse samfund har været i stand til at åbne sig for sådanne forandringer og inkludere dem. Og respekt for det.”

”Religion og tro påbyder os det sociale adfærdsmønster, men man behøver ikke at være religiøst aktiv for at kunne udleve religiøse værdier som for eksempel næstekærlighed, der er en central værdi i kristendom og jødedom.”

Tvivler du nogensinde? Er der noget, du har svært ved at forene dig med i din tro?
”Ja, jeg er agnostiker, jeg tvivler, og jeg tvivler endda på selve tvivlen.”

”Jeg er af den opfattelse, at religion og religionsudøvelse gennem historien også har bragt meget ondt med sig. Det er et problem for mig i forhold til mit eget forhold til religion, at det ikke kun har bragt orden, godhed og kærlighed med sig men også har ført dårligdom og ondskab med sig i form af forfølgelser og krige. Når fanatikere kommer til og bruger religionen, er der fare på færde uanset trosretning. Det, synes jeg, er svært at se bort fra.”

”Det enkelte menneskes forhold til Gud kan jeg meget lettere forholde mig til end til den institutionaliserede religion, som kan præges af hierarki, kontrol, magt og økonomi. Jeg har stor respekt for alle, der bekender sig til en religion og har en tro, og individets behov for og ret til at bekende sig til Gud er for mig ukrænkeligt. Her er det selvfølgelig enormt privilegeret, at vi lever i et samfund med religionsfrihed og bekendelsesfrihed.”

”Der er ingen tvivl om, at troen har spillet en afgørende rolle for det jødiske folks overlevelse og sammenhold. Uden troen havde det jødiske folk ikke kunnet bestå gennem alle de omvæltninger og al den forfølgelse og diskrimination og landflygtighed, som har været en del af den jødiske historie i så mange år, at man roligt kan sige altid.”