Medina - islams næsthelligste by

Næst efter Mekka er Medina islams helligste by. Hvert år kommer tusindvis af pilgrimme til byen i forlængelse af den årlige pilgrimsfærd til Mekka. Det gør de ikke mindst, fordi Muhammed ligger begravet i Medina. Lær mere om byen her

Medinas historie

Oprindeligt hed byen Yathrib. Da profetenMuhammedsom følge af sin domsforkyndelse i Mekka blev jaget ud af byen, søgte han tilflugt i Medina i året 622. Denne flugt til Medinaindgår i den islamiske tidsregning som et år 0 og kaldes hijra. Årsagen til hijra var et magtskifte i Muhammeds egen stamme. Da det stod klart, at Muhammed ikke længere kunne regne med fortsat støtte herfra, indgik han i sommeren 622 en aftale med Medina.

Efter Muhammeds død blev denne udvandring ideologisk tolket som historiens afgørende vendepunkt. Medina var tydeligt nok en handelskonkurrent til Mekka. Og Muhammeds forkyndelse blev da også godt modtaget af byens befolkning – undtagen den jødiske del af byen.

Muhammed gjorde nu Medina til centrum for den nu voksende islamiske ekspansion. Muhammed jagede imidlertid den stedlige jødiske befolkning ud af byen, da den ikke ville godtage ham som profet.

Muhammed byggede nu en moské og et hus til sig selv og sin familie. Det blev så i denne moské, at Muhammed blev gravlagt ti år senere, nemlig i 632. Det gav naturligvis byen en særlig status fremover i den islamiske verden. Dette bygningskompleks med moskéen, som nu indeholdt Muhammeds grav samt hans bolig, gennemgik en betydelig udvidelse i 707.

I øvrigt ligger der en række kaliffer, det vil sige de næstfølgende stedfortrædere og ledere af islam efter Muhammeds død, ligeledes begravet i Muhammeds store moské. Medina var da også centrum for den islamiske bevægelse og det islamiske kalifat frem til 661, hvor islams centrum blev flyttet til Damaskus og kalifatet overtaget af denumayyadiskeslægt.

Muhammeds moské i Medina - måske verdens smukkeste

Al Masjid-e-Nabawi, som er den arabiske betegnelse for profetens moské i Medina, betegnes også som verdens smukkeste moské. Moskéen, som altså oprindeligt blev grundlagt af Muhammed, er gentagne gange blevet udvidet til sine i dag 365.000 m² for at kunne rumme de mange, mangepilgrimme, der besøger moskéen underramadanenog ihajj, det vil sige den pilgrimsfærd, som det er pålagt alle muslimer at gennemføre til Mekka.

Grundlæggelsen af profetens moské har sin egen historie: Da profeten Muhammed kom til Medina lod han sin kamel lejre sig, hvor den ville; den lagde sig da på en karavaneplads, hvor der stod nogle palmetræer, og her slog profeten sig ned. Han lod træerne rydde og moskéen blev anlagt.

Anlægget bestod blot i en simpel mur af soltørret tegl, der indhegnede pladsen. Kun imod nord, i retning af Jerusalem, som de troende dengang endnu vendte sig imod under bønnen, var der et stykke tag som blev båret af nedrammede palmestammer. Denne moské, som siden blev bygget op i en prægtig arkitektur, var i hele islams ældste tid muslimernes hovedkvarter. Bygningskomplekset er udformet rektangulært med fem høje minareter og en grøn kuppel. Den kolossale bygning åbner sig ud mod en kvadratisk gård med en række bedehaller, som alle er i én etage.

Medina i dag - muslimer valfarter til profetens grav

Byen er en af Saudi-Arabiens største med i alt 919.000 indbyggere, og den ligger 350 kilometer nord for Mekka. Byens erhvervsliv og infrastruktur er stærkt præget af de hundredtusinder af pilgrimme, der hvert år besøget byen.

Egentlig er det ikke obligatorisk for den muslim, der på pilgrimsfærd til Mekka at besøge Medina. Men det gør rigtig mange alligevel. For her er profetens grav.

I øvrigt er mange muslimske lærde haft deres hjemsted i Medina. Og i dag er byen da også hjemsted for et af islams mest betydelige universiteter.