Skal du skrive AT om "alternativer"? Her er tre vigtige religiøse forandringer
Religion er både traditioner og forandringer. I år skal gymnasieeleverne skrive AT-opgave om alternativer, forandringer og fornyelser, og der spiller religion en central rolle. Vi giver dig tre gode idéer til en opgave om religion
Hvorfor er vi blevet dem, vi er i dag?
Det skyldes især de forandringer og nybrud, som har været med til at forme danskernes historie.
Religioner er en vigtig del af mange menneskers liv og identitet over hele kloden. Religion er tradition - men religion er også forandringer. Når traditioner støder sammen, opstår der nye alternativer, opgør med- eller oprør mod det etablerede. I de mest radikale tilfælde er disse nybrud mundet ud i revolutioner, paradigmeskifter eller reformationer – med andre ord, markante ændringer i måden, tingene bliver gjort på.
Vil du gerne skrive AT-opgave om alternativer, forandringer og fornyelser i religionsfaget?
Så læs med her, hvor vi bringer dig tre aktuelle eksempler på, hvordan tro og religion har udfordret det bestående. God skrivelyst!
1. Kultursammenstød – islam og Vesten
I den vestlige verden søger muslimer at balancere mellem tradition og fornyelse. En balance som vi kender fra debatten om folkekirkens plads i det danske samfund.
Dette stiller mange interne spørgsmål bandt muslimer. Hvordan stiller islam sig til eksempelvis genteknologi, fosterdiagnostik, økologi eller dyrevelfærd? Hvordan kan en familiekultur med autoritære forældre acceptere en ny selvstændig generation med egne meninger om religion og kønsroller? Og findes der religiøs social kontrol i Danmark?
Islam i Danmark diskuteres ofte i medierne, hvor politikere og meningsdannere strides om tørklæder, madpolitik på offentlige institutioner, bederum og religiøse symboler.
I den store skala har TV2-dokumentaren ”Moskeerne bag Sløret” siden den løb over danskernes skærme gjort moskéerne til genstand for debat og politiske tiltag. Men hvad med det personlige trosmøde? Hvad er islam i forhold til kristendom, og hvilke problemstillinger opstår der, når ikke-vestlige muslimske indvandrere skal få en hverdag til at fungere sammen med danskere med en historisk kristen baggrund?
Hvad er islam egentlig, og hvilke problemstillinger og nybrud opstår der i mødet mellem en dansk kultur forankret i kristendommen og en islamisk kultur og religion?
De daglige dilemmaer i kulturmødet er blandt andet blevet beskrevet i den storhittende norske tv-serie ”Skam,” hvor man i den fjerde og seneste sæson følger den muslimske gymnasiepige Sana. Her får seerne indblik i, hvordan hendes liv som troende muslim er anderledes fra sine veninders.
Religion.dk har fået den danske debattør, juridiske rådgiver og muslim Khaterah Parwani til at kommentere handlingen i seriens fjerde sæson, afsnit for afsnit, med refleksioner fra sit eget liv som dansk muslim.
- Læs fakta om islam i dag her
- Læs mere om islam som religion i det store tema
- Kilde: Kvindelig imam Sherin Khankan mener, at sharia godt kan forenes med europæiske samfund
- Kilde: Imam i Nordens første moské om, hvordan islam og religionsfrihed hænger sammen
- Kilde: Prædikant fra kontroversiel Nørrebro-moské om, at det er Vestens skyld at muslimer opsøger bander
- Kilde: Saliha Marie Fetteh skriver om, at muslimske konvertitter er en mangfoldig gruppe
2. Homovielser - skal kirken følge med tiden?
Der står i det danske regeringsgrundlag, at "Danmark er et kristent land."
Danmark bygger som samfund på et historisk og kulturelt fællesskab med rod i kristendommen. Men hvad sker der, når samfundet og verden forandrer sig - eksempelvis når homoseksualitet går fra at blive regnet for en sindslidelse (indtil 1981) til Eigil og Axel Axgil som de første homoseksuelle i verden kunne indgå registreret partnerskab (1989)?
I 2012 var turen kommet til folkekirken, og efter stor debat blev det muligt for både hetero- og homoseksuelle at blive viet i kirken - dog med mulighed for, at en præst kan nægte at stå for vielsen, hvis det strider imod hans eller hendes overbevisning.
Der er både argumenter for og imod kirkelig vielse af homoseksuelle - læs nogle af dem her.
- Kilde: Ivan var blandt de første præster til at bekæmpe homofobi
- Debat: Menighedsfakultetet anser det nye vielsesritual for at være gudsbespottende
- Debat: LGBT mener ikke, at præster skal tvinges til at vie homoseksuelle
- Kilde: "Mine homoseksuelle følelser skal ikke udleves"
- Kilde: Kristen og homoseksuel: Al kærlighed kommer fra Gud
3. Reformationen - den tyske munk, der splittede kristendommen
Da en tysk munk ved navn Martin Luther i 1517 slog 95 teser imod den katolske kirkes afladshandel op på en kirkedør i Wittenberg, var det umuligt at forudsige, hvor store konsekvenser denne handling ville ende med at få for det moderne Europa.
Martin Luther reformerede kirken med sine nye idéer, derfor kaldes det Reformationen. Han præsenterede en alternativ måde at være kristen på - et personligt gudsforhold uden om den katolske kirke som en mægtig mellemmand, og han ville have Bibelen oversat fra latin til folks egne lokalsprog. Han satte en bevægelse igang, som sidenhen førte til, at verdens kristne blev delt i to store, primære retninger: Protestanter og katolikker.
Den danske folkekirke er den form for protestantisk, som kaldes "evangelisk luthersk" – det vil sige formet af Luthers tanker og den tradition, de førte med sig. Men hvad er der sket helt konkret siden da? På hvilke punkter kan man sige, at Reformationen har haft indvirkning på det Danmark, vi kender i dag?
Her forklarer nogle af landets førende forskere om, hvordan Luthers tanker har påvirket det moderne Danmark direkte eller indirekte:
- Reformationen og sproget: Hvorfor taler vi dansk?
- Reformationen og arbejdet: Hvorfor er vi så flittige?
- Reformationen og økonomien: Hvorfor er vi så rige og lykkelige?
- Reformationen og krigen: Hvorfor slår vi ihjel?
- Reformationen og nationaliteten: Hvorfor er danskerne danske?
- Reformationen og æstetikken: Hvorfor er vi så fantasiforskrækkede?
God fornøjelse med årets AT-opgave. Husk, at du kan gå på opdagelse i vores undervisningsunivers og finde flere artikler og temaer her.