6 skarpe om tro

Erik Meier Carlsen: Den yderste virkelighed er hinsides tanker og begreber

Den kristne tro har lige siden barndommen været en tæt følgesvend for journalist Erik Meier Carlsen. Men det blev den tibetanske buddhisme, der kom til at tegne det religiøse verdensbillede for den tidligere chefredaktør. Foto: Leif Tuxen

Der har i Vesten udviklet sig en buddhisme-light, og den har ikke meget med sand religion at gøre, mener journalist og praktiserende buddhist Erik Meier Carlsen. Vi har stillet ham 6 skarpe spørgsmål om tro

Hvad tror du på?
Som buddhist tror jeg på "Buddhas lære", der måske kan udtrykkes sådan, at vores inderste, sande væren og yderste sande virkelighed er hinsides tanker og begreber.

At vi har mulighed for at åbne os for denne oprindelige væren, som også er den højeste viden, overvindes dermed den traumatiske, paranoide og klaustrofobiske bundethed i en verden, der er et kredsløb af forestillinger produceret af de sindskræfter - had, begær og dumhed - som evolutionsprocessen har skabt (samsara).

Hvad betyder tro for dig?
I den tibetanske tradition taler man om tre former for tro: Tro som inspiration, tro som aspiration og tro som urokkelig sikkerhed.

Da jeg mødte mine første tibetanske mestre for 45 år siden, så jeg suveræne væsner med en fuldkommen uanstrengt autentisk tilstedeværen, som jeg aldrig før havde set hos noget menneske. En stor inspiration, der fik mig til at bede om undervisning og udpegning (aspiration) af den sande væren, hvoraf gennem årtierne en urokkelig sikkerhed er opstået.

Hvis du skulle konvertere til en anden tro, hvad skulle det så være?
Jeg har et inderligt forhold til kristendommen, der i sin kerne ikke er afgørende forskellig fra buddhismen. De to verdensreligioner har gensidigt påvirket hinandens udvikling. Men jeg har ingen planer om at "konvertere".

Er der noget ved din trosretning, du tager afstand fra?
Buddhismen har gennem 2500 år fundet mange forskellige former. Jeg holder mig snævert til dzogchen-traditionen, modtaget fra mine tibetanske lærere, videreført fra mester til elev gennem århundreder i ubrudt linie. Det er alene denne traditions visdomslinie, jeg tror på.

Tydeligt har der i Vesten udviklet sig en buddhisme-light, der ikke har meget med sand religion at gøre, men synes at tilbyde en "spirituel" identitet uden respekt for en religiøs traditions fordringer og indsigter.

Har du et yndlingscitat fra et religiøst skrift?
”RUM UDEN MIDTE OG KANT
Alle tilsynekomster er grundløs, tom form.
Ikke eksisterende, klar tilstedeværen, magisk blændværk, som himlen
Synlige og uvirkelige har de aldrig eksisteret i Væren
Ikke tingsliggjorte, tomme, nøgne - hvilken åben vidde!
Hvert øjeblik er en ubunden strøm af tom, naturlig viden
Erindringer og tanker forsvinder, tomme, sporløse som himlen
Sindet og sindslige tilstande er grundløse, rodløse, ukonkrete
Tomme og uden genstande at gribe - hvilken åben vidde!”

(Kunkhyen Longchenpa (1308–1364))

”HIL DIG, FRELSER OG FORSONER
Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!”

(N.F.S. Grundtvig 1837, Den Danske Salmebog 192 vers 7)

Hvis din tro skulle beskrives med et andet ord, hvad ville du så kalde den?
Væren og værens iboende viden, som er kilden til verden og levende væsner. En kilde vi bærer i os, og som kan forløses i forskelløs kærlighed, hvis vi giver slip på jeg'et og den urskov af frygt og håb, som følger af et jeg-fikseret liv.

Erik Meier Carlsen er cand.mag i religionshistorie, journalist og forfatter. Siden 1972 har han været praktiserende buddhist i den tibetanske dzogchen-tradition og har også skrevet flere bøger om buddhisme. I offentligheden er han mest kendt som politisk kommentator og debattør.