6 skarpe om tro

Jens-André Herbener: For mig er mennesket ikke skabelsens krone

For religionsforsker og debattør Jens-André P. Herbener har tro sin berettigelse, men i krydsfeltet mellem viden, erfaring, klimaet og hensynet til naturen i øvrigt må man finde en passende balance. Foto: Privatfoto

Viden og erfaring er pejlemærker for religionsforsker Jens-André Herbener. Men en religiøs totalitarisme skal naturligvis ikke afløses af en antireligiøs totalitarisme. Vi har stillet ham seks skarpe spørgsmål om tro

Hvad tror du på?
Mindst muligt. Jeg vil helst vide og erfare. Af samme grund er jeg svoren tilhænger af oplysningstiden, naturvidenskaben, evolutionslæren, historievidenskaben og så videre. Desuden støtter jeg sekularisering af stat og i forholdsvis høj grad også af det offentlige rum, fordi begge dele har været vigtige forudsætninger for fremkomsten af moderne, religionsfrie samfund og menneskerettighedernes udbredelse.

På den anden side er jeg ikke klassisk religionsfjende. Generelt har jeg en forkærlighed for indfødte folk, animisme, polyteisme, hedenskab og nye "grønne" religionsformer og spiritualiteter.

Nok fordi det er her, at tværreligiøs rummelighed og naturforståelse indenfor religionernes verden – trods alt – har de bedste kår, og naturen har stor betydning for mig. Det er også i den, vi finder de mest uerstattelige skønhedsskatte på jorden. Så jo før vi kan få gjort op med tidens antropocentriske imperier, jo bedre.

Økocentrisme er helt klart et nøgleaspekt i mit livssyn.

Hvad betyder tro for dig?
Da jeg hverken har sikker eller dækkende viden om verden, plejer jeg at betegne mig selv som agnostiker. Men det gør måske også, at jeg kan forstå både ateister og troende. Ateister når de kritiserer mørke og undertrykkende sider af religion eksempelvis fundamentalistiske former for kristendom og islam.

Selv bryder jeg mig ikke om, når nogle kalder andre vantro eller lignende, fordi de dyrker andre guder end dem selv eller slet ikke dyrker nogen guder. Religiøse sandhedsmonopoler har været meddelagtige i nogle af de værste kulturelle folkemord og udryddelser af mennesker i historien.

På den anden side kan jeg sagtens forstå mange menneskers behov for tro. Livet kan jo byde på nogle alvorlige udfordringer som død og sygdom. Desuden er tro ikke kun kilde til forfærdelige ting som menneskeafbrændinger, men også til smukke ting som nødhjælpsarbejde.

Men tro giver mig ikke selv ro, og den tilfredsstiller mig heller ikke intellektuelt. Jeg har brug for viden. Til gengæld kan det ikke udelukkes, at der er meget, som videnskaben endnu ikke ved. Hvilket ikke er ensbetydende med, at alt så kan være lige sandsynligt.

Selv har jeg intet mål om at komme religion til livs, så længe den er fredelig, frisindet og økologisk venligsindet. En religiøs totalitarisme skal naturligvis ikke afløses af en antireligiøs totalitarisme. Erfaringerne fra Kina og Sovjetunionen viste, at nogle former for ateisme også kan være uhyre intolerante og morderiske.

Hvis du skulle konvertere til en anden tro, hvad skulle det så være?
Hvis jeg skulle ændre livssyn, skulle det nok være, fordi jeg fik en fuldstændig sikker viden om det ene eller andet. Men det er der ikke udsigt til.

Er der noget ved din trosretning, du tager afstand fra?
Hvis eksempelvis økocentrisme anvendes til at undertrykke mennesker til fordel for resten af naturen, går den for langt. Så hopper vi fra den ene grøft over i den anden.

Har du et yndlingscitat fra et religiøst skrift?
Jeg har nogle stykker. For eksempel dette fra eddadigtet Hávamál:

”Ukæk Mand tror evig at leve
når han flygter for Fare.
Ælde giver ham aldrig Fred,
om end Spyd ham den skænker.”

Hellere dø ung og modig end have et langt liv som levende død – et glimrende ideal.

Og dette fra Den hebraiske Bibel: ”Hellere visdom end våben” (Prædikerens Bog, kapitel 9 vers 18). Citatet betoner - ligesom jødedommen generelt - den store betydning af viden og forståelse.

Hvis din tro skulle beskrives med et andet ord, hvad ville du så kalde den (f.eks. kompas, skib, kærlighed)?
Natur. For mig er mennesket ikke "skabelsens krone" i højere grad end ørnen og ulven.

Jens-André P. Herbener er cand.mag., mag.art. i religionshistorie og semitisk filologi. Han var medredaktør af tidsskiftet Faklen 1996-2001. Han er forfatter til en række bøger og artikler og har været ansat ved Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitet og senest en årrække ved Syddansk Universitet. Han er fast debattør af religion i Politiken.

Økocentrisme er helt klart et nøgleaspekt i mit livssyn.

Jens-André Herbener