Naser Khader: Min tro kendetegnes af tvivl

Jeg kan ikke have med blind tro at gøre. For når vi taler om tro, må vi også tale om tvivl, og jeg ser primært mig selv som en ærlig og søgende tvivler, fortæller politiker Naser Khader (K). Vi har stillet ham seks skarpe spørgsmål om tro

Hvad tror du på?
Jeg tror på en Skaber. Jeg tror på en tilgivende og rummelig Gud. Jeg tror ikke, at alting er tilfældigt. Men spørg mig ikke hvordan og hvorledes, hvem og hvor.

Min tro på Skaberen rækker ud over religion. Jeg kan ikke have med blind tro at gøre. For når vi taler om tro, må vi også tale om tvivl, og jeg ser primært mig selv som en ærlig og søgende tvivler.

For nylig var jeg og en politikerkollega i Roskilde i debat med biskop Peter Fischer-Møller. Min politikerkollega sagde, at hun ikke rigtigt troede på Gud, hvortil biskoppen svarede, “men Gud tror på dig”. Det grinede vi af, men jeg kan godt lide tanken om, at Gud tror på os, selv når vi tvivler.

Hvad betyder tro for dig?
Jeg bruger mit liv på at arbejde politisk for et bedre samfund, og jeg har en stærk tro på demokratiet. Men demokrati og politik har sine begrænsninger; det kan ikke give trøst og sjælesorg, når alting ramler eller give et brugbart svar på, hvorfor vi er her på Jorden.

Jeg har det meget svært med den synlige tro, der manifesterer sig i bestemte klædninger og vurderes stærkere, hvis man følger nogle rigide regler til punkt og prikke. Jeg kan ikke med min bedste vilje forstå meningen med det. Men jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord og en Gud, der blander sig og er optaget af os - det er svært at lade være.

Et af de mest afgørende øjeblikke for min “trosvandring” var i forbindelse med min fars død. Han havde lige været indlagt, men var i bedring. Kong Hussein var i Danmark, og min far havde mulighed for at komme ind og hilse på ham.

Kongen havde mange år tidligere dødsdømt min far, fordi min fars militærenhed forsøgte et kup mod kongen, men nu mødte de hinanden og gav hinanden hånden. Min far sagde efterfølgende: “Det er en af de største dage i mit liv.” Det gav ham på en måde fred at møde kongen, der havde dømt ham, og min far døde dagen efter.

Der slog det mig virkelig: der er mere mellem himmel og jord. Og der begyndte spørgsmålene for alvor at banke på: Hvorfor er vi her? Er der et liv efter døden? Møder vi vore kære igen? Jeg tror, jeg møder dem igen. Det, der giver mig trøst, det er troen.

Hvis du skulle konvertere til en anden tro, hvad skulle det så være?
Jeg ville konvertere til den evangelisk-lutherske kristendom. Den har jeg stor sympati for. Den har et iboende samfundsansvar og det vigtigste: Gud elsker dig uanset hvad, han tror på dig og tilgiver dig. Gud satte mennesket fri for lovtrældom og gjorde os afhængige af vores samvittighed. Det er ikke en masse regler, der afgør, om du bliver frelst, det er troen.

Og så er næstekærligheden central. Du skal bekæmpe dine egne selviske sider for at blive i stand til at elske din næste. Det er ikke et menneske, der er kommet med det budskab. Det er guddommeligt.

Og i forhold til den folkekirkelige kristendom så kan jeg godt lide den stille indre tro - ikke den ydre demonstrerende, man kan støde på i det offentlige rum, som kan være meget selvhøjtidelig. Man skal slappe af i forhold til sin tro og lade være med at tage det personligt, hvis nogen kritiserer sin religion.

Er der noget ved din trosretning, du tager afstand fra?
Der er mange ting ved islam, jeg er kritisk overfor. Først og fremmest at religionen blander sig i en masse detaljer, som jeg synes er fuldstændig irrelevant i forholdet mellem Gud og mennesker.

Jeg er pragmatisk og praktiserer ikke islam, men troen på en Skaber - en højere magt - betyder stadig noget. Der er nogen, der agerer robotagtigt og ikke tænker selv, og det har jeg det meget svært med. Og så bryder jeg mig ikke om sharialoven, som ikke tager hensyn til religiøse mindretal og det private. Det er det, jeg primært har imod min religion, at den dikterer for meget; at det er en lovreligion.

Har du et yndlingscitat fra et religiøst skrift?
Det må være Matthæusevangeliet kapitel 22 vers 37-40: "Han sagde til ham: "'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.' På de to bud hviler hele loven og profeterne.""

Derudover er jeg også meget begejstret for beretningen fra Johannesevangeliet om kvinden, der er grebet i hor. Jesus møder kvinden med kærlighed og tilgivelse og irettesætter de selvretfærdige farisæere, der vil stene hende, ved at sige til dem, at “den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.” De går alle væk - ingen er uden synd.

Hvis din tro skulle beskrives med et andet ord, hvad ville du så kalde den?
Det må være tvivl. Min tro kendetegnes primært af tvivl.

Naser Khader er cand.polit., forfatter, debattør og politiker. Han sidder i Folketinget for Det Konservative Folkeparti.