Serie: Muslimske stemmer

Ahmed Akkari: I enhver forandring er der en naturlig angst, som man skal overvinde

Ahmed Akkari gik fra at være fundamentalistisk islamist til i dag at leve en rolig tilværelse på Grønland. "Jeg ser stadig tro som noget vigtigt, men som noget personligt, for den er forankret i individets rejse og ikke i kollektivets mening," siger Ahmed Akkari Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix

Ahmed Akkari gik fra at være berømt og berygtet islamistisk imam, der var på alles læber under Muhammedkrisen, til i dag at leve en rolig tilværelse som dansklærer på Grønland. Søren Kierkegaards filosofi og de store vidder i Thy har hjulpet ham igennem forandringen

Nogle gange tager livet en drejning. Det kan ske, uden at man venter det, eller det kan være en lang proces, der gradvist ændrer de øjne, man ser på verden med.

Da Ahmed Akkaris liv forandrede sig markant, skete det ikke fra den ene dag til den anden. Det tog tid. Årevis. Og han ved endnu ikke, hvor han lander. Men én ting er sikkert og vist: Han er ikke længere den samme mand, som han var, da medierne stod i brand og religiøse modpoler krydsede klinger under Muhammedkrisen i 2005 - en krise, som Ahmed Akkari spillede en stor rolle i, da han som imam rejste rundt i Mellemøsten og udbredte budskabet om de blasfemiske tegninger.

Ahmed Akkaris historie er lang og kringlet. Den spænder fra en opvækst som libanesisk flygtning i Thy i en familie, som var langt fra religiøs, til en pludselig og afgørende religiøs vækkelse i Aalborgs islamistiske miljø. Hans tro udviklede sig hurtigt til at blive fundamentalistisk:

“Fra at være religiøs blev jeg politisk aktivist og engageret i at få verden til at stemme overens med det billede, jeg havde af, hvordan et samfund skulle være. Mit liv var præget af nogle meget strikse, konservative rammer, der var en selvfølge,” fortæller Ahmed Akkari om livet som en markant spiller i det islamistiske miljø.

Men selvom hans stemme blev hørt, og endda var toneangivende for mange, tog hans bane som fundamentalistisk muslim dog en markant drejning i årene efter Muhammedkrisen. Det skyldtes ifølge Ahmed Akkari en stor konflikt inde i ham selv:

“Det var en lang proces, men grundlæggende oplevede jeg en stor frustration over det gab, der var mellem de idealer, jeg havde, og hvordan virkeligheden var. Jeg gik imod det land, der havde været så godt mod mig og min familie. Alt det, jeg troede var godt, var i virkeligheden ikke så godt.”

Langt mellem gårdene, men tæt mellem mennesker

I dag bor Ahmed Akkari på det sydlige Grønland, hvor han arbejder som dansklærer. Det tætknyttede grønlandske samfund og de store vidder vækker for ham minder om hans barndoms Thy. Der var der, som han siger: “Langt mellem gårdene, men tæt mellem mennesker.”

Det er en følelse, Ahmed Akkari endnu har, når han besøger sin gamle hjemegn, som også har haft stor betydning for hans personlige rejse efter afskeden med den fundamentalistiske islam:

“Da jeg vendte mit blik mod det sted, jeg kommer fra, og hvor jeg er vokset op, så jeg, at det ikke var så frygteligt et samfund, som jeg havde forestillet mig. Det gjorde, at der opstod nogle enormt stærke konflikter i mig,” fortæller Ahmed Akkari.

Man skal overvinde angsten for at komme videre
Den forandring, Ahmed Akkari har undergået, har ikke været let. Langt fra endda. For bruddet med islamismen var en afsked med alt det, han kendte og troede på, og ingen vidste, hvor vejen væk fra hans tidligere liv ville ende. Derfor har valget om en ny start også været forbundet med usikkerhed, men også med stor frygt:

“Det har været en lang og smertelig proces. Selvom jeg i dag er meget afklaret med forandringen, var det dengang meget hårdt, og jeg frygtede, hvad den ville indebære,” fortæller Ahmed Akkari. Han fandt dog en særlig støtte i Søren Kierkegaards filosofiske litteratur:

“Kierkegaard hjalp mig til at forstå, at der i enhver forandring er en naturlig angst, som man skal overvinde for at komme videre. Kierkegaard har givet mig nogle utroligt vigtige ting i min rejse, for jeg havde jo netop den angst for forandringsprocessen, som han skriver om,” forklarer Ahmed Akkari og uddyber:

“I bund og grund handler det om at ophæve en illusion: En illusion af hvordan man ser sig selv, og hvordan man ser verden. Forandringer kan være mange ting, men det, der går allerdybest, er værdiforandring. Og man kan ikke vide, om man kommer helskindet ud af sådan en proces - det ved jeg stadig ikke.”

I dag har Ahmed Akkari et anderledes forhold til sin tro, og han besidder ikke længere en vision om, at alle skal indordne sig de samme religiøse idealer. Men han mener stadig, at troen spiller en vigtig rolle:

“Jeg ser stadig tro som noget vigtigt, men som noget personligt, for den er forankret i individets rejse og ikke i kollektivets mening. Men det er ikke ligegyldigt, hvad man tror på, for det påvirker hele ens syn på andre mennesker og hele verden. Det, du tror på, påvirker hele dit liv.”

Det er ikke ligegyldigt, hvad man tror på, for det påvirker hele ens syn på andre mennesker og hele verden

Ahmed Akkari
“Det har været en lang og smertelig proces. Selvom jeg i dag er meget afklaret med forandringen, var det dengang meget hårdt, og jeg frygtede, hvad den ville indebære” fortæller Ahmed Akkari om sin store forandring. Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix