6 skarpe om tro

Anders Stjernholm: Troen starter på et vidensgrundlag

Anders Stjernholm og Ateistisk Selskab gjorde sig i 2015-2016 landskendt med kampagnen om udmeldelse af folkekirken. Knap 16.000 benyttede sig i 2016 af en hjemmeside oprettet af foreningen netop til det formål. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Tro er det, der kommer efter eller ovenpå viden. Det er først dér, den bliver nødvendig eller ønskværdig, mener Anders Stjernholm, der er tidligere formand for Ateistisk Selskab. Vi har stillet ham 6 skarpe spørgsmål om tro

Hvad tror du på?
Jeg tror især på menneskets evne til at udvikle sig. Individuelt og kollektivt. Siden Darwin udtænkte evolutionsteorien, er den blevet bekræftet af opdagelser igen og igen, og disse opdagelser giver grund til optimisme.

Biologien i alt levende leder os frem til at forstå, hvordan vi mennesker er blevet skruet sammen og formet de sidste 300.000 år. Videnskaber såsom psykologi, genetik og neurologi giver os i disse år løbende nye indsigter i, hvorledes vores kroppe og især hjerner er i stand til at justere sig i forhold til omgivelser og omstændigheder. Vi er et fantastisk dyr!

Mennesker har gennem historien omstillet sig utallige gange til at spise anderledes, leve anderledes og tænke anderledes. Og det kommer vi til at gøre igen. Faktisk vil jeg mene, at vi lever i en tid, hvor vi er nødt til at gøre det flere gange i løbet af et liv.

Vores hjerners plasticitet og formidable evner til reflektion gør mig optimistisk i min tro på, at vi i løbet af de næste par hundrede år vil komme til en forståelse af, hvordan vi kan have en sammenhængende global civilisation af 10-11 milliarder mennesker.

Det vil kræve, at vi sætter en række dogmer og ideologier under lup; stiller spørgsmålstegn ved etablerede sandheder og udfordrer os selv og hinanden på vores holdninger og idéer. Det er en gigantisk, uundgåelig udfordring. Men jeg tror på, at vi klarer den. Alternativet er selvdestruktion - så vi skal.

Hvad betyder tro for dig?
Tro er det, der kommer efter eller ovenpå viden. Det er først dér, den bliver nødvendig eller ønskværdig. En tro kan være religiøs - hvilket jo er den slags, vi skal tale om her. Men jeg bevarer lige det generelle billede for nu.

Ovenpå en given viden lægger vi et eller flere lag af tro. Eksempel: Ud fra hvad jeg ved om fodboldklubben Tottenhams nuværende trup, tror jeg på, at de har en realistisk chance for at vinde Premier League i næste sæson.

Der er en basis af viden - for eksempel truppens sammensætning og klubbens økonomi - på hvilken jeg så foretager et estimat om fremtidig succes. Det er altså en tro, jeg validerer med lidt evidens (jeg sætter dog kun deres chancer til omkring 25 procent - de er ikke favoritter endnu. I tilfælde af eventuelle fodboldfans på religion.dk).

Et andet eksempel: En gammel bog fortæller om en mand, der enten var en gud eller i kontakt med en gud. Ud fra den viden - altså at nogle mennesker har valgt at skrive om manden - tror nogle mennesker så på påstanden: At manden vitterlig var i kontakt med en gud. Det er også en tro.

Troen starter altså på et vidensgrundlag. Det lyder banalt, men er essentielt for at forstå konceptet tro.

Størrelsen af det vidensgrundlag siger meget om validiteten eller sandsynligheden for, at troen nu også er korrekt. Vidensgrundlaget er i mine øjne afgørende for, hvor meget energi man skal bruge på troen.

Hvis du skulle konvertere til en anden tro, hvad skulle det så være?
Så ville jeg blive pastafarianer. Kirken for det Flyvende Spaghettimonster har den bedste religiøse doktrin, jeg kender. De tror på det, som er godt. Og er modstandere af det, som ikke er godt. Hvad er så godt og dårligt? Det må vi tale om. Simpelt - måske ligefrem banalt - men fuldstændig genialt.

Er der noget ved din trosretning, du tager afstand fra?
Nej. Ateismen går kun ud på, at jeg ikke tror på påstande om guder. Der er ingen regler, anvisninger, overbevisninger eller andet, jeg skal følge, så der er intet at tage afstand fra.

Der er ateister, jeg ikke er enige med om andre ting. Og nogle jeg finder usympatiske eller irriterende. Men selve overbevisningen er der intet at tage afstand fra.

Har du et yndlingscitat fra et religiøst skrift?
Jeg har nogle stykker. Fra buddhismen: "Livet indeholder lidelse. Jeg skaber denne lidelse, når jeg ønsker, at ting skal være anderledes, end de er. Lidelsen kan forsvinde, hvis jeg holder op med at skabe den."

Fra kristendommen: "Men jeg siger til jer: Elsk jeres fjender."

Fra islam: "Hvis en mand har samleje med sin ægtefælle, så lad ham gøre det godt. Hvis han er tilfredsstillet, før hun er blevet det, så lad ham ikke skynde sig [videre], før han har tilfredsstillet hende."

Fra Kirken for det Flyvende Spaghettimonster: "Vi er for alt, hvad der er godt, og imod alt, hvad der ikke er godt."

Hvis din tro skulle beskrives med et andet ord, hvad ville du så kalde den?
At se verden som jeg gør, bør egentlig bare kaldes "fri fornuft".

Anders Stjernholm er journalist, komiker og indtil slutningen af 2017 formand for Ateistisk Selskab. Han forlod posten, da han som suppleant for Ulla Sandbæk i november 2017 kom i Folketinget for Alternativet.