Ny serie: Bryllupper

Sådan fejrer jøder bryllup

Som traditionen foreskriver beder denne jødiske brud på sin bryllupsdag. Foto af den ungarske overrabbiner Baruch Oberlanders datter, Mussie Oberlander, i marts 2014. Scanpix.

Et jødisk bryllup starter med, at hustruen skal godtage ringen - og ender med knuste glas. Læs her om ritualer før og på selve bryllupsdagen

I jødedommen har ægteskabet en betydningsfuld plads, og der knytter sig utallige traditioner til både forlovelsen og vielsen. Så inden parret når brylluppets store og festlige fejring, skal en række formalia være opfyldt.

Før bryllupsceremonien

Ifølge Mishnaen, der er en række anvisninger til at leve efter Torahens regler, kan en kvinde gøres til en mands hustru på tre måder: med penge, med en kontrakt og ved seksuelt samvær.

At manden kan betale for bruden betyder ikke, at han køber hende som en slave. Betalingen er symbolsk og kan eksempelvis være overrækkelsen af ringen. Hvis kvinden accepterer, er det et symbol på, at hun godtager manden.

Derfor må ringen ikke være lånt, men skal tilhøre manden, og ringens økonomiske værdi skal være kendt for bruden, så det ikke senere kan hævdes, at hun blev narret til at gifte sig.

Når alle formalia er overstået, og brylluppet kan stå, er der efter en europæisk gren af jødedommen, Ashkenazi, tradition for, at brudeparret ikke ser hinanden i en uge før ceremonien. Den periode kaldes shabbaten, og hedder for brudgommen shabbat chatan og for bruden shabbat kala.

Man fejrer ofte shabbaten med familie og venner, og brudgommen tager hen i synagogen for at overvære læsningen af ugens tora-afsnit.

På bryllupsdagen

På bryllupsdagen faster både brud og brudgom, og det siges, at alle synder tilgives og alle bønner opfyldes.

Før bryllupsceremonien skal brudgommen bekræfte, at det er den rigtige brud, der sidder foran ham. Herefter lægger han brudesløret over brudens ansigt.

Traditionen er opstået i forlængelse af Det Gamle Testamentes historie om, hvordan Lea tog sin søster Rebekkas plads, da hun skulle giftes med Isaks søn Jakob. Da brudens ansigt var tildækket, så Jakob ikke, at han havde giftet sig med den forkerte, før det var for sent.

I synagogen finder vielsen sted under en såkaldt chuppa, som er et stykke stof på cirka 2x2 meter, der holdes oppe af fire stolper. Under chuppaen står brudeparret, rabbineren, brudeparrets forældre og to vidner.

Chuppaen er et symbol på det tag, som brudeparret sammen skal leve under de næste mange år.

I synagogen

Vielsesceremonien foregår i to omgange. Først bliver brudeparret nemlig forlovet ved en begivenhed kaldet kiddushin. Her går bruden frem mod brudgommen og går rundt om ham syv gange.

Derefter fremsiges der to velsignelser – én over et glas vand og én, der handler om de regler, der forbundet med ægteskabet.

Manden sætter ringen på kvindens finger og siger: "Vær helliget til mig med denne ring i samsvar med Moses' og Israels lover ".

Når kiddushien er slut, bliver ketubaen læst højt. Ketubaen er en ægteskabskontrakt, hvor mandens forpligtelser over for hustruen står beskrevet.

Ketubaen underskrives af begge parter og hænges efterfølgende op i parrets hjem.

Derefter går selve vielsen, nisuin, i gang. Her fremsiger rabbineren syv velsignelser og efterfølgende drikker parret vin, som også velsignes.

Traditionelt kunne der gå et helt år mellem kiddushien og nisuin. Men i dag sker de to ritualer på samme dag.

Som afslutning på vielsen knuser brudgommen et glas med foden. Det knuste glas skal symbolisere ødelæggelsen af det jødiske tempel i Jerusalem for flere tusind år siden.

Brudeparret går til sidst ind i et rum for sig selv, og denne handling indikerer, at manden nu tager konen med til deres nye fælles hjem. Efterfølgende er der middag og fest.

Læs også Religion.dk's store bryllupstema.

I synagogen finder vielsen sted under en såkaldt chuppa, som er et stykke stof på cirka 2x2 meter, der holdes oppe af fire stolper. Under chuppaen står brudeparret, rabbineren, brudeparrets forældre og to vidner. Chuppaen er et symbol på det tag, som brudeparret sammen skal leve under de næste mange år. Foto: Renee Comet Photography
En kommende brudgom fejrer shabbat med sin familie. Foto: Wikimedia Commons
Der bliver gjort meget ud af at skrive ketubaen (ægteskabskontrakten) pænt, så den senere kan pryde væggene hos det nygifte par. Foto: Wikimedia Commons