LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Bahai-troen og dens grundlæggere

Baha'i-templet i New Delhi blev færdigt i 1986. Det forestiller en lotusblomst og er tegnet af arkitekten Fariburz Sahba. Det er et tempel for religionen Baha'i. Foto: .

For bahai-religionen er det den persiske muslim Bab, der anerkendes som profet. Læs mere om den nyere religion, som har vækket shiamuslimernes vrede

Bahai blev indstiftet den 23. maj 1844, da den persiske (Persien er det nuværende Iran) muslim kaldet Bab, som betyder Porten på arabisk, proklamerede, at han var en profet.

Bab, også kendt under sit borgerlige navn Siyyid 'Ali-Muhammad (1819-1850), indskrev således sig selv i rækken af andre profeter og etablerede dermed bahá'ismen.

Babs tilstedeværelse og selvudnævnelse til profet vakte betragtelig vrede blandt den shiamuslimske majoritet i Persien. Vreden skyldtes primært det forhold, at Bab betragtede sig selv som endnu en profet, til trods for at Islam i ganske utvetydige vendinger indskriver profeten Muhammad som profeternes segl og dermed som den absolut sidste profet i rækken af profeter. Mildere så man således heller ikke på Babs proklamation om, at der 19 år efter hans død ville blive set en endnu større profet end Bab selv.

Den nye "manifestation", som Bab havde lovet verden, blev Baha'u'llah, også kendt som Mirza Husayn-'Ali-i-Nuri (1817-1892). Ved indsættelsen af Baha'u'llah som leder tog også troen navneforandring til det, vi i dag kender som bahai.

Ligesom Bab blev også Baha'u'llah udsat for en betragtelig forfølgelse og blev først udvist af Iran til Bagdad for siden at ende sine dage i det nuværende Israel.

Tilhængere af Baha'u'llah betragter ham som den seneste i en række af guddommelige manifestationer, som også tæller Buddha, Jesus og Muhammad. Man kan overordnet sige, at Baha'u'llah med bahá'ismen forsøgte at etablere en universel religion med etiske målsætninger, hvor den sociale harmoni er et af kodeordene. Også kampen for kvinders rettigheder, indførelsen af et internationalt sprog i hele verden samt en universel, repræsentativ regering står højt på bahá'iernes konfessionelle ønskeliste. Et specielt islamisk træk er bahaismens fokus på Guds enhed.

Bahaierne afstår fra brugen af alkohol og narkotiske stoffer, og de praktiserer monogami.

Efter Bahá'u'llahs død i 1892 overtog hans søn 'Abdu'l-Baha (1844-1921) hvervet som religiøs leder, og efter dennes død Bahá'u'llahs ældste barnebarn Shoghi-Effendi, der ved sin død i London i 1957 valgte ikke at udnævne en efterfølger. Bahá'i ledes i dag af både lokale - og internationale råd og rådslagninger.