Asatro bygger på kristne kilder og åbenhed mod gudernes verden

Som asatroende har man tre hovedkilder til sin tro, fortæller Philip Ørum, der selv er asatroende og medlem af en blótgruppe under Forn Sidr. Det drejer sig om skriftlige kilder, mundtlige overleveringer og så den spirituelle åbenhed, der stiller krav til den enkelte troende. Asatroende afholder Blotritual på Amager Fælled.

Vi har hørt en del om asatroende i forbindelse med indvielsen af deres nye tempel i maj. Men hvad vil det egentlig sige at være asatroende i dag?

Troen på de nordiske guder kaldes i dag for asatro. Betegnelsen fandt N.F.S. Grundtvig på i 1800-tallet, og i dag er asatroende den mest udbredte betegnelse for de mennesker, som bekender sig til den nordiske mytologi. De asatroende bruger selv et udtryk som: ”hinn forni sidr”, der betyder: ”den gamle sæd”, men som referer til ”den gamle skik”. Det vil sige troen som var før kristendommen.

Det var med udgangspunkt i ordene ”hinh forni sidr” at Forn Sidr, som er asa- og vanetrosamfundet i Danmark, samlede de asatroende under én fane. Forn Sidr blev som det første asatrosamfund godkendt af Kirkeministeriet i 2003.

Asatroendes skriftlige kilder stammer fra en islandsk skjald

Som asatroende har man tre hovedkilder til sin tro, fortæller Philip Ørum, der selv er asatroende og medlem af en blótgruppe under Forn Sidr. Det drejer sig om skriftlige kilder, mundtlige overleveringer og så den spirituelle åbenhed, der stiller krav til den enkelte troende.

De skriftlige kilder er de letteste at gå til for dem, der ikke selv tilhører trosretningen, og den vigtigste skriftlige kilde til nordisk mytologi og praktiseringen af religionen er den islandske tekstsamling "Snorres Edda". Eddaen er en håndbog for skjalde om den nordiske mytologis myter skrevet af den islandske forfatter, Snorre Sturluson (1179-1241 e.Kr.).

"Snorre er en kristen mand, der ønsker at bevare de myter, han kender fra den oldnordiske digtning. Blandt andet var han opmærksom på, at den oldnordiske digtning bruger mange poetiske omskrivninger. Et godt eksempel er, at Loke kaldes for "ulvens fader", da han er fader til Fenrisulven, en af gudernes stærke fjender. Snorre er bange for, at udtryk som disse og med dem hele det mytiske univers skal gå i glemmebogen, hvis de ikke bliver skrevet ned," fortæller Philip Ørum.

Philip Ørum forklarer, at Snorres Edda ikke er det eneste skrift, de asatroende bruger. Snorre skriver også ’Heimskringla’, som er de norske kongers sagaer:

”Han er på en måde modsvaret til vores egen Saxo," mener Philip Ørum og tilføjer, at Saxo jo også skrev en del om nordisk mytologi. Men de tekster bruger asatroende ikke i så høj grad, fordi de er skrevet på latin.

Hvor gyldige er kristne kilder?

Asatroende i dag er nødt til at bruge de kristne kilder til myterne for i første omgang at forstå, hvad forfædrene gjorde og troede på. Snorre Sturlusons tekster har blandt andet bevirket, at mange af de mundtligt overleverede fortællinger har overlevet.

Derfor har "Snorres Edda", ifølge Philip Ørum, for nogle asatroende fået status som ”den norrøne bibel” og asatrosamfundets grundlag og hellige tekst.

Men det er en forkert udlægning, mener han og forklarer:

"Eddaen er nedskrevet af en kristen mand 200 år efter, at kristendommen blev indført på Island. Eddaen er skrevet med stor agtelse og respekt for asatroen, men vi ved ikke, hvor repræsentativt tekstens fortællinger i virkeligheden er som kilde,” siger Philip Ørum.

Gudeverden kan flytte sig ligesom menneskenes

Manglen på skriftlige kilder er et af asatroens store problemer og betyder, at "asatroen aldrig vil kunne blive som i fordums dage", som Philip Ørum forklarer det.

Derfor har de asatroende i dag delvist genfundet- og på ny kreeret deres religion med en helt speciel tilgang til den verden, de lever i.

Ud over de skriftlige kilder er der den mundtligt overleverede folketro og så ”den anden verden”, som asatroende er åbne for at læse som et tegn på, at guderne lever i en verden bag vores fysiske verden.

Den åbenhed mod en parallel gudeverden betyder, at asatroen i dag ikke er 1:1 med hvad asatroen var i før-kristen tid. Og det er naturligt, forklarer Philip Ørum:

”Meget tyder eksempelvis på, at Tyr i romersk jernalder (1-400 e.Kr) blev betragtet som gudernes konge, hvor man i folkevandringstiden (375-600 e.Kr.) og hos vikingerne altså betragtede Odin som gudernes konge".

For Philip Ørum er det ikke et tegn på, at folketroen har ændret sig, men viser, at asernes verden har udviklet sig:

”Forandringen betyder, at asernes verden har ændret sig med tiden, altså at det metafysiske eksisterer objektivt og uafhængigt af os mennesker”, mener han.

Det er uvist om Odin, Thor og Loke stadigvæk eksisterer. Asernes’ verden er ligesom menneskets styret af fleksibilitet og udvikling. Gudeverden kan flytte sig ligesom menneskenes.

Det betyder, at guderne kan skifte ansvarsområde, de kan sågar dø. Derfor er åbenheden overfor den anden verden så enormt vigtig for de asatroende i dag, for det er kun igennem denne forbindelse til gudernes verden, at den asatroende kan få indsigt og opnå kendskab til asernes verden:

”Den fysiske verden vi lever i er en spejling af den metafysiske”, forklarer Philip Ørum.

Den anden verden kan nås af menneskene

Den direkte åbenhed til den anden verden opnås bedst gennem en tilstand af trance.

”Vi kan erkende den anden verden gennem drømme. Den nemmeste måde at komme til indsigt og erkendelse på er at bringe folk i trance. Det sker typisk med et bestemt formål, at man synger vedkommende afsted med et bestemt spørgsmål: eksempelvis om høsten vil blive god i år. Dernæst synger man vedkommende tilbage igen”, fortæller han.

At synge en asatroende til asernes verden og hjem igen, kaldes i asatroen for sejd. Her får den troende adgang til gudernes verden. Det er en rituel praksis, som stadigvæk bruges i dag. Philip Ørum fortæller, at han ikke selv har sejdet, men at han har været tilsynger til et sejd og overværet en i trance.

At være asatroende i dag handler altså lige så meget om at erkende asernes verden som parallel med vores egen, som at bruge de eksisterende kilder.

Manglen på skriftlige kilder er et af asatroens store problemer og betyder, at "asatroen aldrig vil kunne blive som i fordums dage", som Philip Ørum forklarer det. Foto: Privatfoto