Indføring

En shaman er bindeled mellem mennesker og guddomme

En kvindelig shaman er i gang med et ritual, som skal frembringe vandets ånd.

En shaman er en åndelig vejleder, som mægler mellem guddomme og mennesker. Shamanen kan sjælerejse sig ind i en anden virkelighed for at hente ny energi og viden, som kan komme andre til gode

Kristendommen har præster, islam har imamer, jødedommen har rabbinere og mange af de oprindelige folks religioner, havde shamaner. En shaman tilhørte et stammesamfund, hvori shamanen er den eneste, som kan komme i kontakt med ’den anden verden’. En åndeverden hvortil shamanen kunne foretage en sjælerejse. 

I form af ekstase og igennem sin sjælerejse kommer shamanen i direkte kontakt med forfædrene. Vedkommende opfattes som en åndemaner, der søger råd, viden og kraft i en anden verden for at kunne viderebringe denne kraft til gavn for alle mennesker i sit samfund.

Shamaner kan på mange måder ses som præster hos det oprindelige folk, og deres skikke og praksis kan angiveligt spores mere end 40.000 år tilbage i tiden.

Shamanismen har blandt andet være praktiseret på Grønland, i Sydafrika, Amerika og Australien. I disse lande kan der i dag fortsat ses rester fra det oprindelige folks tro og skikke. Et godt eksempel er inuitterne på Grønland. Her synes kristendommen sammenblandet med elementer fra den åndelige- og animalske shamanisme.

Og hos samerne i det nordligste forsvandt shaman-traditionen først i løbet af 1700-tallet, da kristendommen overtog pladsen. Hos samerne hed shamanen 'Noaide'. Det var en ritualleder, som var bindeleddet mellem guder og mennesker.

Noaiden var på én og samme tid præst, vismand og læge og dermed den vigtigste samlingsperson. Det var noaiden der sørgede for at bringe åndelig kraft, frugtbarhed, fra den anden verden med sig tilbage.

I dagens Danmark trives shamanismen i stor stil. Shamaner er der også mange af i det danske samfund. De har ikke samme funktion, som i fortiden, men har på diverse kurser tillært sig nogle teknikker inden for healing og rådgivning.

Denne form for shamaner har ikke nødvendigvis noget forhold til det oprindelige folks religion, praksis, tro eller nogen forbindelse til en stor åndelige verden. De har dog en videnskabelig tro på naturen og dens mange helbredende urter og deri liggende kræfter.